Regnbuemor på familieferie, dag 9: Goddag Amsterdam og Body Worlds

Regnbuemor på familieferie, dag 9: Goddag Amsterdam og Body Worlds

I morges stod vi op med Double trouble og kørte allerede fra Westerbergen 08.20. Målet var Amsterdam. En by vi har glædet os afsindigt meget til at gense, efter vi var her for tre år siden. Vi har booket tre overnatninger på A&O Amsterdam Zuidoost, og tjekkede ind på et skønt 6-personersværelse med udsigt til kanalen. Vi nåede kun lige at lande ved 10.30-tiden, så strøg vi videre ind til Amsterdam centrum. Der er nemlig så mange ting vi gerne vil, og kun fire dage at opleve i.

A&O Amsterdam Zuidoost

Vi er så heldige at bo under 100 meter fra den nærmeste metrostation. Vi købte fire 72-timers billetter til €17,50 stykket, og så kan vi køre alt det rundt vi vil. En enkeltbillet koster €3. Vi tog metroen ind til Amsterdam Centraal (banegården), og hvert et fiber af vores krop elskede at være tilbage i denne fantastiske by. Byen emmer af liv, skønhed og oplevelser, og da tiden er knap, havde vi på forhånd planlagt hjemmefra, hvad vi gerne ville se denne gang. Sidste gang så vi Anne Franks Hus og tog på kanalrundfart om aftenen. Denne gang har vi planlagt at se Body Worlds, Madame Tussauds og en kanalrundfart om dagen. Vi bookede billetterne gennem et af billetbureauerne, og på den måde sparede vi lidt penge. For to voksne og fire børn (tvillingerne er gratis), har vi givet €179 for billetter til de tre attraktioner.

Glad familie ankommet til centrum af Amsterdam
Frokost på KFC
Ungerne bad om en is -og for en sjælden gangs skyld sagde jeg nej!
Vindueskiggeri
Shopping

Vi startede ud med Frokost på KFC. Lisette elsker det sted. Herefter shoppede vi en del tøj til børnene i Primarkt (MEGA BILLIGT børnetøj) og C&A, spiste lidt is og så var det tid for sygeplejersken til at nørde til Body Worlds udstillingen! I udstillingen kan man se ægte menneskekroppe, som er donoret til formålet. Man ser kroppen som den er med huden skrællet af -blodårer, muskler, organer mv -og det var simpelthen hamrende spændende! Anbefales! Vi havde forberedt ungerne på udstillingen, og talt med dem om, at folk selv havde doneret deres kroppe. Der var virkelig meget at lære om kroppen, og børnene viste stor nysgerrighed.

Body Worlds
Så mange fine detaljer for en anatominørd som mig
…og også med hud
Flot, flot udstilling
Nohr synes også det var meget spændende
Blodårer
Tarme
Fostre. Her et der er 25 uger
Ud af kroppen oplevelse?
Nyt bandmedlem?

Efter udstillingen tog vi ud at spise aftensmad på en lille, intim restaurant, hvor vi spiste nogle gode pastaretter. Efter aftensmaden shoppede vi lidt inden vi tog tilbage til hotellet.

Aftensmad
Metrotur

De små er puttet, og ungerne og jeg er taget ned i receptionen, hvor vi nyder en “drink” og venter på at poolbordet bliver ledigt. Det har været en fantastisk skøn dag, og i morgen venter endnu en skøn dag i Amsterdam!

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 8: Afslapningsdag i Westerbergen inden Amsterdam

Denne ferie har indtil videre været den bedste kombination af først nogle hektiske dage i Hamborg og Slagharen, og nu fire afslappende dage i smuk natur i Westerbergen Vakantiepark. I dag har dagen stået på badning, solbadning, leg på legepladsen og i legelandet, frokost i restauranten og nedpakning af hytten. En perfekt, tiltrængt afslapningsdag inden turen i morgen går videre til Amsterdam.

Brunch i hytten
Hygge i vandkanten
Hygge på legepladsen
Skønne unger
Frokost i restauranten
Dejlige Isabella
Springkunster
…og skøn aftenstemning i skoven

Westerbergen Vakantiepark har været en fin oplevelse, med mulighed for en masse børnevenlige aktiviteter, afslapning og hygge. Selvom vi har haft nogle skønne dage her, tvivler jeg dog på at vi vender tilbage en dag. Naturen er smuk, og ungerne har elsket at være her, men jeg synes også at nogle af faciliteterne kunne have været federe, blandt andet vandlandet, som kunne have været opgraderet med nogle fede vandrutschebaner eller lignende. Stedet har dog fået familien helt ned i gear, som var planen, så vi har bestemt ikke fortrudt, at vi tog herhen.

I Amsterdam planlægger vi at skulle shoppe, nyde den fantastiske by, tage på kanalrundfart, besøge Madame Tussauds og tage et smut hen at se Body World -udstoppede, ægte menneskekroppe. Vi glæder os!

Tre overnatninger i Westerbergen Vakantiepark i Holland, 1800 kr hos Travelbird + 400 kr for leje af sengetøj og turistskat

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie dag 6: Farvel til Slagharen, goddag til Westerbergen

I dag, på dag 6, skulle vi vinke farvel til fantastiske Slagharen og den skønne tipi (vi gad godt nok godt blive her lidt længere!!!). Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger stedet. Vi blev i parken til ca 15, hvorefter vi kørte de ca 24 km til Vakantiepark Westerbergen i Echten, Holland, hvor vi skal sove de næste tre nætter.

Vi valgte at gøre afrejsedagen så nem som mulig, spise morgenmadsbuffet inde i parken, og pakke det meste ud i bilen aftenen før. Morgenmadsbuffetten var dog desværre en stor skuffelse, og faktisk ikke særlig billig (€17 pr voksen). Vi fik bestemt ikke valuta for pengene. Det var egentlig friskt nok, men til de penge skal udvalget være større!

Farvel til tipien

Morgenmadsbuffetten i parken var alt for dyr i forhold til, hvad man fik!

Vi nåede faktisk gennem hele parken pånær vandlandet, og man begyndte at kunne mærke, at børnene var ved at være lidt mættet af forlystelser.

Vandsprøjt
…og småbørnskarrussel
De obligatoriske biler -som drengene matchede
4D bio med Looney Tunes

Frokosten blev en kæmpe familiepizza fra Randy’s -og så forlod vi Slagharen for denne gang.

Tips til Slagharen:

  1. Det er ikke alle steder de modtager VISA, så sørg for at have kontanter. Supermarkedet tager fx ikke mod kort
  2. Morgenmadsbuffeten i parken er bestemt ikke pengene værd (alt andet mad, inkl aftensmadsbuffeten på Big Jake Dinner House har været super fin)
  3. Hvis i selv vil lave lidt mad i tipien/hytten, så kør til nabobyens Lidl. Den er super fin, og der er meget at spare.
  4. Brug ikke penge på bamseautomaterne. De er rent fusk. Fangearmen slipper uanset hvor godt man har fat.
  5. Smag en spirillo -spiralkartoffel på pind -virkelig lækker. Lille €2,5, stor €3,5
  6. Maden i parken sælges til overordentligt rimelige priser. Priseksempel: Børnemenu €5,95. Stor (lækker!) pastaret 5,95. Drikkevarer 0,5 L €2,80 Familiepizza €20
  7. Hav €1 med i Aqua Mexicana, hvis i vil have et skab til jeres tøj.
  8. Der er nogle virkelig lækre belgiske vafler i parken. Favoritten er den med (meget friske!) jordbær og flødeskum
  9. Det er en god ide at kunne lidt tysk. Hollænderne er ikke så gode til engelsk. I hvert fald ikke i denne region.
Westerbergen
Indflytning (savner tipien!)
Indvielse af legepladsen

Kl ca 16 rullede vi ind i Westerbergen, hvor vi er blevet indlogeret i en 6-personers hytte midt i en skov med flot natur til alle sider. Her er både indendørs- og udendørs badeland, og flere andre aktiviteter. Vi har ikke nået at tjekke stedet ud. Vi kørte til nabobyen Hoogeveen for at spise aftensmad og fik handlet ind til lidt mad i Lidl. Nu sover ungerne (næsten), og vi mødre er fuldstændig tappet for energi og ligger på langs på sofaen.

Vi overvejer om vi ooooorker at lave andet end at være her i weekenden (mandag rejser vi videre til Amsterdam, hvor vi skal opleve en masse), eller om vi evt skal tage på det lokale marked i Hoogeveen i morgen. Det må tiden vise.

Over and out fra Echten/Westerbergen

Slagharen 4 overnatninger/fem dage i tipi inkl el, turistskat,leje af sengetøj og entréer til Slagharen og vandlandet: 2600 kr

Booket hos Travelbird.dk (2200 + 400 som blev betalt på stedet for turistskat og sengetøj)

Tak fordi du læste med!

Regnbuemor på familieferie, dag 5: Høj sol, sand overalt og kæmpe styrt

Regnbuemor på familieferie, dag 5: Høj sol, sand overalt og kæmpe styrt

Dag 5 af vores skønne familieferie i Tyskland og Holland lakker mod enden. Dagen har budt på høj sol (varmeste dag på ferien), sand overalt og et ordentligt styrt med hovedet først fra klapvognen for Tristans vedkommende. Drengebarnet er dog lavet af et særligt stof, for han er umiddelbart ikke kommet slemt til skade. Bagagen er pakket, ungerne puttet og mødrene sidder foran tipien med smil på læberne efter succesrige dage i Slagharen. Heldigvis har vi adgang til parken i morgen, hvor vi senere på dagen kører videre til Vakantiepark Westerbergen i Echten i Holland. Vi skal bo i en stor hytte med adgang til udendørs – og indendørs vandland, og vejrudsigten siger sol, sol og atter sol!

Der blev hilst på kæmpe cowboys
…stjålet slushice…
…drukket smoothies…
…taget mugshots…
…High five’t…
…flettet hår…
…og shoppet mærkeligt slik!

Vejret var simpelthen intet mindre end fantastisk, så meget af dagen blev tilbragt inde i vandlandets udendørs del, hvor vi solede på “badestrand” og rent faktisk huskede at få taget billeder:

Strandløver
Seje Supermand

Det er lidt sjovt at ligge der på sin liggestol midt i en forlystelsespark og med udsigt til den vildeste rutschebane. Hit!

Vi fik selvfølgelig også prøvet lidt ting:

Man bliver meget træt af alle de oplevelser Nohr blev pludselig så stille

En ordentlig svingtur
GRUMMESTE FORLYSTELSE!!! (som Isabella
Drengenes yndlings
Svævebane i Main Street

Aftensmaden blev indtaget på Randy’s med LÆKKER pizza og pasta. Og vi var så sultne, at vi helt glemte at dokumentere det!

Nu er to mødre blevet trætte og går til ro. Vi glæder os til endnu en skøn dag i morgen.

Tak fordi du læste med!