Rejseoplevelser med børn // Vakientepark Weerterbergen i Holland (del to)

Fortsat fra gårdsdagens indlæg, Rejseoplevelser med børn // Bilferie til Holland (del 1)

…Velankommet til Vakantiepark Weerterbergen tog vi mætte og glade hen til vores hytte, som lå ved siden af vores venners hytte. Vi havde booket et 6 personers hus, og børnene valgte at dele det ene af tre værelser, hvor der var en køjeseng. Da børnene var puttet, kiggede vores venner forbi. De boede i huset ved siden af.

Næste dag var der STOR gensynsglæde med vennernes datter Carla, og sammen fik 3/4 børn hilst på centrets maskot, Koos.

Vakantieoark Weerterbergens maskot, Koos

Vakantiepark Weerterbergen lå i de skønneste omgivelser med skov, sø og et rigt dyreliv. Børnene var MEGET begejstrede de gange de så et egern, eller da de var nede at fodre ænder ved broen. Vi var så heldige, at vi havde direkte søudsigt fra vores stuevindue, og det var bare SKØNT, og afslappende at vågne op til!

Skønne omgivelser -og et rigt dyreliv. Her er vores lille “husegern”

På den anden side af feriecentret, lå der den skønneste restaurant, Van Horne Hoeve, hvor maden var I TOP (!) og der var en KÆMPE legeplads med alt hvad børnehjertet begærer inkl. klappezoo med geder og køer, et par kørende forlystelser og hoppeborg. Vi var der tre gange med vores venner, for børnene (og de voksne) hyggede max, maden var fantastisk og vejret var skønt.

Klappe-zoo
En brøkdel af den store legeplads
Lige ved siden af spisestedet, kunne børnene komme ud at ride, eller man kunne booke en tur med hestevogn. Isabella og Carla nød en ridetur på 15 min hver.
Lækker mad og hygge i solem

Nå, tilbage til ferieresortet, som dette indlæg jo handler om :). Der var rigeligt at tage sig til. Udover alle de fine legepladser, der var i området, kunne man hoppe på trampolin, sejle i pedalbåde, spille glow minigolf, spille på maskiner, se shows, tage til minidisko, spise på flere forskellige restauranter (bl.a. en pandekagerestaurant), lege i legeland og selvfølgelig bade i det store badeland. Der var også supermarkeder og butikker.

Carla, Nicolaj og Isabella spiller om billetter, som de kan købe legetøj for
Isabella i den syvende himmel

Intet ferieresort uden badeland, og ferieresortet havde et ganske fint et med flere bassiner, vandrutsjebaner, bølgebad, spa og varmt udendørsbassin.

Nicolaj i bølgebadet

Isabella
Der siges farvel til Koos
Isabella sender postkort til vennerne og sin klasse

Alt godt har en ende og efter fem dage i det skønne resort, skulle vi videre til Belgien og Amsterdam. Det kan du læse mere om i morgendagens indlæg.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar