Regnbuemor på familieferie, dag 4: Aqua Mexicana!

Dag 4 af vores super fede, oplevelsesrige budgetferie lakker mod enden. Og hvilken dag! Dagen i dag har budt på dejligt vejr, masser af vand i vandlandet Aqua Mexicana (hit!) og en masse forlystelser i Slagharen Vakantiepark. Det var første dag for os i vandlandet, for det var egentlig ikke gået op for os, at vandlandet både var indendørs og udendørs. Og hvilket vandland! Vandet havde en skøn temperatur, vandrutschebanerne var super fede og gennemførte og der var super rent alle steder. I vandrutschebanerne kunne man fx selv bestemme lyssætningen i turen med alt fra halloween og rainbow til “yellow snake”, og der var livreddere og personale til at hjælpe flere steder.

Aqua Mexicana -midt inde i Slagharen Vakantiepark

Vi fik faktisk slet ikke taget kameraet med ind i dag, men jeg skyndte mig at skyde nogle billeder bagefter. Vi var temmelig begejstrede!

Vi fik selvfølgelig også prøvet ting i parken i dag. Ungerne har efterhånden fundet deres favoritforlystelser. Isabella elsker Gold Rush -som er en craaaaazy rutschebane. Nok den vildeste jeg har prøvet. Nicolaj er vild med en lidt mindre rutschebane, og Tristan og Nohr er vild med at prøve biler i alle afskygninger!

“Mor, det er den hurtigste karrussel jeg nogensinde har prøvet”
Hit!

Vi spiste frokost i parken, som bestemt ikke er dyr, og så blev der også tid til at spille andespil og spille lidt på automaterne!

Slushice og spirillos

Kæmpe slushice
Andespil

Vi kom tilbage til tipien ved 19-tiden, og mens aftensmaden simrede i gryderne, hyggede ungerne sig i og omkring tipien. Tristan og Nohr har fået nogle nye biler, som der bliver leget med i vildskab, og Isabella havde åbenbart ikke fået nok vand i dag, så hun badede videre i områdets private vandland på pladsen!

Leg i aftensolen

Dagen har været intet mindre en skøn, så vi vil virkelig nyde de sidste to dage her inden eventyret fortsætter i Vakantiepark Westerbergen i Echten -ca 30 min fra Slagharen.

Og Tristans udtryk beskriver vist meget godt dagen i dag:

Glade Trisse
Tak fordi du læste med!

Skriv et svar