Regnbuemor goes Hüttemeier // Kyllingehit hos hele familien

Lækker ret. Ris til børnene, stegt spidskål til mødrene

En gang imellem kan man virkelig blive træt af at spise de samme retter igen og igen, og så søger vi inspiration i opskrifter på nettet, eksperimenterer med forskellige fødevarer med mere. Forleden lavede vi denne lækre ret med masser af kylling, kalkunbacon og grøntsager -og alle børnene skovlede det ind! Jeg har valg at kalde retten “Kyllingehit”

Kyllingehit

Ingredienser:

  • 4 kyllingebryst (ca. 900 gram)
  • 1 pakke kalkunbacon eller alm bacon
  • 3-4 porrer
  • 2 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul/orange peberfrugt
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 spsk tomatpúre
  • 1 spsk Timian eller Oregano
  • 100-150 gram Pikantost
  • 250 ml 4 % madlavningsfløde
  • Salt og peber
  • Ris / kartofler / stegt spidskål som tilbehør

Det skal du gøre:

Lækre grøntsager i indbydende farver

Det skal du gøre:

  • Skær bacon i mindre stykker, og steg dem på panden
  • Skær kyllingefileter i større tern og steg dem på panden i fedtstoffet fra baconstegningen. Suppler evt. med lidt olivenolie.
  • Skær løg, hvidløg fint og porrer i tynde skiver, og steg disse på panden til løgene er klare og bløde.
  • Tilsæt fløde, hakkede tomater, tomatpuré, timian, pikantost, peberfrugt (skåret i tynde strimler, ca. 30 mm) og salt og peber, og rør det hele godt sammen.
  • Bland kød og grøntsager med sovs sammen i et ovnfast fad, og bag det ved 190 grader varmluft i ca. 20 minutter
Voksenversion

Retten var et stort hit hos både børn og voksne. Vi serverede den med ris for børnene, som er 2, 2, 8 og 10 år -og spiste det selv med stegt spidskål, da vi foretrækker at skære lidt ned på kulhydrater (vi spiser efter Sense).

Velbekomme

Inspiration fundet i denne opskrift fra Valdemarsro

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar