7 fantastiske måneder 

I 7 fantastiske måneder har jeg været mor til fire! Og mor til tvillinger. To stk -på een gang. Med al den glæde det indebærer! Dobbelt op på smil, dobbelt op på glæde og rigeligt med baby til alle! Og ikke mindst vidne til et stærkt søskendebånd mellem alle mine dejlige unger. Hele flokken. Fire stk -og så endda verdens dejligste unger! Hvor heldig har man lov til at være?

Nohr tv, Tristan th
Begge drenge trives max! De er gået igang med at udforske verden fra gulvhøjde, og selvom de endnu kun ruller og ikke kryber, så kommer de altså alligevel rundt omkring, og ligger aldrig hvor de blev lagt. De NYDER hinandens selskab, og griner meget til hinanden. Snyd dig ikke for at se den super søde video, som jeg smed på Instagram i går (regnbuemor.dk), hvor de griner og snakker sammen. 

Yndlingsbeskæftigelsen for tiden er, for Nohrs vedkommende, at øve sig i at skrige meget højt (ikke fordi han er ked af det), og Tristan nyder at stjæle samtlige stykker legetøj, som Nohr bare så meget som overvejer at tage! Nohr er begyndt at træne finmotorikken, som ellers ikke har interesseret ham så meget (det var sjovere at rulle), og han har ligesom byttet roller med Tristan, som nu også er kommet med på rullevognen. 

Begge drenge har sovet på eget værelse (med en mor på en madras hver nat) i to uger, og det går efterhånden forrygende. De kan nu puttes ca 20.15-21-ish i stedet for 22+, de sover godt om natten igen, så mødrene får deres nattesøvn, og vi får lidt aften sammen! Så dejligt!

Så alt i alt føler vi os bare enormt priviligerede over den dejlige familie vi har fået skabt, og de er sgu da dejlige, ik?

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Skøjteafslutning med Trolls 

Vores dejlige Isabella har i dag været til skøjteafslutning, hvor alle de forskellige hold lavede show. Isabella har gået til kunstskøjteløb i tre år, og hvert et fiber i hendes krop elsker det.  Hun har glædet sig ustyrligt meget til i dag, og kunne næsten ikke få armene ned, da dagen endelig oprandt. Isabellas hold skulle skøjte til Trolls, og lavede det fineste show, som gjorde mor her så stolt. Isabella har rød paryk På, og er orange ved ærmerne, på billederne. 

Nr 5 fra højre
Pigerne, og en enkelt dreng, havde super godt styr på deres program
Isabella med rød paryk
Stolt pige!
Efter at de forskellige hold havde performet, blev der uddelt diplomer og skøjtenåle til dem, der havde bestået mærkeprøver. Isabella havde bestået skøjtemærke 3 og 4, og det var en meget stolt pige som viste sit diplom frem. Det betyder, at Isabella i den kommende sæson kan lave sin egen optræden til konkurrencerne -og hun kan slet ikke vente.  
Isabella med sit fine diplom
Jeg har smidt en lille video på Instagram (Regnbuemor.dk), hvor man kan se lidt af Isabellas optræden. Jeg er hamrende stolt! Og jeg elsker at se hendes store glæde over skøjteløbet. 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Moderhjertet brister lidt

Moderhjertet brister en lille smule i disse dage, hvor mine to små yndlingsbabyer “flytter hjemmefra”. Isabella og Nicolaj rykkede først på eget værelse, da de var ca 18 måneder, og sådan ville jeg også helst have haft det med Tristan og Nohr. Vi har desværre bare ikke plads til dem på vores nuværende soveværelse: Det absolut mindste rum i hele huset. 

Drengene afprøver lige deres nye seng
Indtil nu har de søde små drenge sovet i en babynest til tvillinger, som har været en stor tryghed for dem, da de har nydt at ligge sammen. Den er imidlertid ved at være for lille til dem i længden, så det var det rigtige tidspunkt for dem at komme over i en seng. Lisette har sovet med dem på sofaen i stuen i månedsvis, da de store yndlingsbørn ofte har sovet inde i vores seng i weekenderne -og vi ville ikke bare smide dem ud af soveværelset, fordi der var kommet småbørn til. Derudover fyldte babynesten pænt meget i dobbeltsengen, så der var ikke særlig meget plads til Lisette og mig i sengen. De nætter hvor jeg skulle dobbeltamme, var det også noget lettere inde på sofaen, og sådan endte det med, at Lisette og drengene sov derinde. Rent ideelt ville vi elske at have en kææææææmpe seng, hvor hele familien kunne sove sammen hver nat. Soveværelset er bare ikke stort nok. Desværre. 
Nohr (tv) og Tristan (th) i babynesten, som er ved at blive lidt trang
Projekt “Sov på eget værelse” startede i sidste uge, da vi var kommet hjem fra påskeferie (den kan du læse om lige HER). Drengene flytter dog ikke helt “hjemmefra”, for en af os sover på skift inde ved dem til de er mindst 1 år (det er i hvert fald planen lige nu). Det er vigtigt for mig, at de føler sig trygge, og har en mor i nærheden. 

Begge drenge sover igennem og har gjort det længe. Vi burde dog have valgt et andet starttidspunkt, for Tristan hostede forfærdeligt meget de første fem dage,  så han vågnede af hosteanfald flere gange hver nat -og nogen gange vækkede han Nohr. Tristan faldt dog hurtigt i søvn igen uden amning, mens Nohr måtte ammes i søvn. De første nætter bød derfor på meget lidt søvn til mor her, som slet ikke er vant til at skulle op om natten længere! De er dog, efter den første uge, begyndt at sove super godt på værelset, og Tristans hoste er næsten væk. At flytte dem på eget værelse er også et spædt forsøg på at få vores aftener tilbage. Lige nu kan de puttes ca 21, men vi vil meget gerne vænne dem til at blive puttet tidligere. Nu kan vi dog i det mindste bruge stuen, når de sover! (Lige nu virker stuen så tom😳)

Vi skal så finde ud af, om de skal ligge sammen i hver deres seng eller den samme. Vi har købt to Sebra Killi-senge,  så muligheden for at sove i hver sin seng er der. I første omgang lader vi dem dog sove sammen, og vækker de så hinanden, må de ned i hver deres. Håber de kan ligge sammen. Det er bare dét der føles mest rigtigt. 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Det tager en måned at læse et ugeblad…

Det tager en måned at læse et ugeblad, da der altid lige er en lille sød baby at tage sig af, eller en stor dejlig dreng eller pige, som lige skal have en hånd til etellerandet -men jeg ville sgu ikke være det foruden! Jeg er en totalt sucker for udebladet Ude og Hjemme, som jeg tidligere læste hver uge. Jeg elsker alle de personlige historier (og tragedier), som jeg sluger råt!  Nu køber jeg et enkelt blad om måneden, får jeg har sgu ikke nok tid på kummen til at få dem læst -men jeg ved jo heldigvis,  at jeg nok skal få det senere hen. 

Lisettes flotte, velskrevne artikel i Ude og Hjemme i denne uge
Hvad jeg er endnu mere begejstret for er,  at min søde kone Lisette har leget med sit store ordtalent og forfattet en flot artikel for mit yndlingsblad -og historien er både levende og rørende. Jeg er sgu så stolt af hende, må jeg indrømme. Dem der får hende ansat, får godt nok en stjernehamrende dygtig medarbejder!
Artiklen er forresten i Ude og Hjemme i denne uge. Du kan læse lidt af den HER -men skal du have hele den fine historie, bliver du nødt til at købe bladet!

(Har du læst gårdsdagens debatindlæg af Lisette på Berlingske, hvor hun revser TV3 på grund af programmet “Min fede træner”? Ellers kan det læses lige HER)

Tak fordi du læser med! Over and out fra en temmelig stolt kone!

Tak fordi du læste med!