Rejseoplevelser med børn // Vakientepark Weerterbergen i Holland (del to)

Fortsat fra gårdsdagens indlæg, Rejseoplevelser med børn // Bilferie til Holland (del 1)

…Velankommet til Vakantiepark Weerterbergen tog vi mætte og glade hen til vores hytte, som lå ved siden af vores venners hytte. Vi havde booket et 6 personers hus, og børnene valgte at dele det ene af tre værelser, hvor der var en køjeseng. Da børnene var puttet, kiggede vores venner forbi. De boede i huset ved siden af.

Næste dag var der STOR gensynsglæde med vennernes datter Carla, og sammen fik 3/4 børn hilst på centrets maskot, Koos.

Vakantieoark Weerterbergens maskot, Koos

Vakantiepark Weerterbergen lå i de skønneste omgivelser med skov, sø og et rigt dyreliv. Børnene var MEGET begejstrede de gange de så et egern, eller da de var nede at fodre ænder ved broen. Vi var så heldige, at vi havde direkte søudsigt fra vores stuevindue, og det var bare SKØNT, og afslappende at vågne op til!

Skønne omgivelser -og et rigt dyreliv. Her er vores lille “husegern”

På den anden side af feriecentret, lå der den skønneste restaurant, Van Horne Hoeve, hvor maden var I TOP (!) og der var en KÆMPE legeplads med alt hvad børnehjertet begærer inkl. klappezoo med geder og køer, et par kørende forlystelser og hoppeborg. Vi var der tre gange med vores venner, for børnene (og de voksne) hyggede max, maden var fantastisk og vejret var skønt.

Klappe-zoo
En brøkdel af den store legeplads
Lige ved siden af spisestedet, kunne børnene komme ud at ride, eller man kunne booke en tur med hestevogn. Isabella og Carla nød en ridetur på 15 min hver.
Lækker mad og hygge i solem

Nå, tilbage til ferieresortet, som dette indlæg jo handler om :). Der var rigeligt at tage sig til. Udover alle de fine legepladser, der var i området, kunne man hoppe på trampolin, sejle i pedalbåde, spille glow minigolf, spille på maskiner, se shows, tage til minidisko, spise på flere forskellige restauranter (bl.a. en pandekagerestaurant), lege i legeland og selvfølgelig bade i det store badeland. Der var også supermarkeder og butikker.

Carla, Nicolaj og Isabella spiller om billetter, som de kan købe legetøj for
Isabella i den syvende himmel

Intet ferieresort uden badeland, og ferieresortet havde et ganske fint et med flere bassiner, vandrutsjebaner, bølgebad, spa og varmt udendørsbassin.

Nicolaj i bølgebadet

Isabella
Der siges farvel til Koos
Isabella sender postkort til vennerne og sin klasse

Alt godt har en ende og efter fem dage i det skønne resort, skulle vi videre til Belgien og Amsterdam. Det kan du læse mere om i morgendagens indlæg.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Lebbeliv // Jeg kender en lesbisk i Hjørring

”Jeg kender en lesbisk i Hjørring. Hun hedder Anne. Kender du hende?

Hvor mange homoseksuelle har efterhånden ikke fået det spørgsmål? Det rette svar ville egentlig være, at spørge dem, om de så kender heteroseksuelle Peter fra København –for, believe it or not –vi kender altså ikke alle homoseksuelle i Danmark –eller bare i vores by for den sags skyld.

Min søsters, venindes, mormors, nabos barnebarn…

En anden lidt sjov ting er folks reaktioner, når de finder ud af, at man er gift med en kvinde. En typisk situation kunne være denne:

”Nå, hvad laver din mand så?”

Mig: ”Jeg har ikke nogen mand, jeg har en kone. Hun er journalist.”

”Åh, undskyld” (tavshed)

…og så kommer det næsten altid:

”Ja, det er der jo heller ikke noget galt i. Min søsters, venindes, mormors, nabos barnebarn er også sammen med en kvinde…! Men de er vist meget glade for hinanden! “

Tillykke! Du kender også en af de der homeseksuelle. Good for you. Jeg kender også en der er gift med en af de modsatte køn. Kender du ham? Han hedder Peter og bor i København :-).

Du ligner ikke en lesbisk…

…hørte jeg ofte, dengang jeg havde langt hår, for alle kvinder med kort hår er jo lesbiske –OG er manden i forholdet. Jeg har pudsigt nok ikke fået at vide, at jeg ikke lignede en lesbisk, efter jeg klippede håret kort. Og ja, det ER rigtigt, at der er mange lesbiske, som kan have lidt ekstra maskuline træk, men der godt nok også mange feminine lesbiske -og det samme gør sig jo egentlig også gældende blandt heteroseksuelle. Der er der også mange forskellige fremtoninger, men aldrig et spørgsmål om, hvem der er hvilket køn -for det er vel åbenlyst?  Det kan du læse mere om i indlægget Manden i lesbiske forhold (åbner i nyt vindue)

Jeg plejer at svare, at hele ideen med et lesbisk forhold jo netop er, at der ikke er en mand… -selvom det i virkeligheden kunne være fint under diskussioner, for som to kvinder kan man køre hinanden helt op. Eller er det måske også bare en fordom?

Kender DU nogen sjove anekdoter, så smid endelig en kommentar herunder. 

Tak fordi du læste med!

-Hr. Mor

 

 

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.