Familieliv // Stakkels lille Nicolaj

 

En glad dreng bowler
  
Sejr…to min før uheldet
 I går var vi ude at bowle. Det var nogle meget glade og entusiastiske unger, som med stor iver kastede bowlingkuglen mod keglerne. Isabella brugte bander, og Nicolaj brugte bander og rampe (med de tunge kugler). Der var grin og latter…lige indtil der lød et højt skrig. Det var Nicolajs tur, og ham og Isabella bar sammen en kugle hen til rampen…eller det vil sige, kuglen nåede ikke langt, for de tabte den 7 kg tunge kugle lige ned på Nicolajs storetå! Den stakkels lille Nicolaj SKREG op og var helt utrøstelig. Vi skyndte os at elevere hans fod, putte is på og give ham lidt smertestillende. 15 min inde i bowlingtimen var den slut for en lille dreng. Isabella og en dreng der hedder Tobias, spillede tiden ud, mens Nicolaj sagde: “Jeg skal ALDRIG, ALDRIG bowle igen. Jeg vidste bare det ville ske!”  

Glad pige bowler
  

😉
 I dag var jeg på apoteket for at købe Tensoplast til hans lille tå, og ellers har dagen været meget rolig for den unge mand, som nok forstår at hundse rundt med os andre! 
Hævet og smertefuld tå
  
Wrap
 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Familieliv // Lommepenge

Jamen mor, hvordan skal jeg dog kunne spare op, når jeg aldrig får nogen lommepenge???“, spurgte min søn Nicolaj mig for et par uger siden. Ingen af ungerne mangler noget, og vi plejer at købe de ting til dem,som vi synes, de behøver. Et par gange på det sidste, når Nicolaj har spurgt om noget, har jeg sagt, at det skal han ikke have lige nu, men at han kunne spare op til det. Da hans spørgsmål kom ud af det blå, anede jeg ikke helt, hvad jeg skulle svare, for drengen har jo ret: Det er svært at spare op, når man ikke får lommepenge. Vi har ofte stukket børnene en skilling i ny og næ, men de seneste par uger, har de også fået lommepenge.  

Nicolaj 5 år
 

Jeg synes børn har rigtig godt at at lære glæden og vigtigheden af, at spare op. At lære at pengene ikke bare hænger på træerne, men er nogle man tjener. Samtidig er det en balancegang, for børnene skal jo ikke bekymre sig om de voksnes økonomi, men de har godt af at vide, at vi arbejder for at tjene til føden. 

Isabella 6 år
  
 
  
Vores børn skal ikke have nogen pligter for at få lommepengene, som vi foreløbigt har fastsat til 25 kroner om ugen -både til Nicolaj på 5 år og til Isabella på snart 7 år. Grunden til at de ikke får nogle pligter i forbindelse med lommepengene er, at vi ikke mener, at børnene skal betales for at hjælpe til derhjemme. Det er en familieopgave som man løfter i samlet flok. Vi har dog stillet dem i udsigt, at vi forventer at deres værelser er ryddelige om fredagen, inden de får pengene udbetalt.

Børnearbejde 

Børnene skal altid tage deres tallerken ud fra bordet, når de har spist, og de skal smide deres tøj i vaskemaskinen, når de har taget det af og tage deres madkasse op af tasken, når de kommer hjem fra skole og børnehave. Det har de altid skullet, og det fungerer rigtig godt. Efterhånden som de bliver ældre, vil vi nok bede dem om at gøre lidt flere ting, men vi vil IKKE betale dem for at hjælpe til herhjemme. Vi gør tingene sammen som familie. Vi løfter i flok. Det føles rigtigt for os. 

Får DINE børn lommepenge? Og stiller i nogen krav, for at de får dem? 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Temafødselsdag // Simpel Sørøverfest

 Vi har lavet rigtig mange temafødselsdage herhjemme -nogle mere gennemførte end andre. Da børnene fyldte 3- og 5 år, skulle de holde en fællesfødselsdag for familien. Da vi allerede var gået all in med deres fødselsdage for deres små kammerater, var energien ikke til det store, men en fin fødselsdag, skulle de dog have.

Nicolaj var på daværende tidspunkt vild med sørøvere, og det var Isabella egentlig også, men mente, at der også skulle være noget for de piger, som kom med. Temaet faldt derfor på sørøvere…og en havfruekage 🙂

Isabella i fuld gang med at dekorere
  
Lille Nicolaj nød at tegne på dugene
  

Børnene gik meget op i skattekort på det tidspunkt, og ville samtidig rigtig gerne være med til at dekorere. Vi købte derfor nogle hvide papirsduge, og udstyrede børnene (og os voksne) med tusser. Vi voksne tegnede et stort skattekort over hele bordet -selvfølglig med et stort rødt kryds, og børnene tegnede sørøvere (Nicolaj forsøgte i hvert fald).

Som pynt på bordene, brugte vi guldmønter (almindelige småsten, som blev malet med akryl guldmaling), sørøverting fra børnenes legekiste og sørøverservietter. Børnene var meget stolte.

Fødselsdagsbordet
  
Gavebordet
   
Børnene havde bestilt mexikanske pandekager
 
Lisette (og hendes lille hjælper Isabella) bagte en havfrukage, som Isabella valgte farverne på, og børnene havde en skøn fest. Temaet var simpelt, og krævede ikke den store forberedelse, og det var faktisk rigtig skønt.

Havfruekage
  
Frugt-piratskib
  
Meget stolt pige
 
Du kan se mange flere (og mere gennemførte temafødselsdage) under kategorien Temafødselsdag (åbner i nyt vindue)

Tak fordi du læste med

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Familieoplevelser // Onkel Reje

I går var vi på julemarked på Egeskov Slot, og bagefter splittede vi os op, så vi havde hvert vores barn, som vi skulle hygge os med (Familieoplevelser // Julemarked på Egeskov Slot med Shane). Nicolaj og jeg kørte hjem til Odense, hvor vi skulle se Onkel Reje på Magasinet i Odense, og Lisette og Isabella kørte til Tåsinge til kagebord hos vores venner.

Onkel Reje

For et par uger siden delte vi os også op. Her tog Lisette og Nicolaj til Sjælland for at se Thriller Live (Familieoplevelser // Michael Jackson Thriller), og Isabella og jeg blev på Fyn, hvor Isabella både skulle til klassefødselsdag og på venindebesøg. Det er super hyggeligt bare at have et enkelt barn engang imellem, og både børn og voksne nyder det meget.

To forventningsfulde personer

Nicolaj havde glædet sig meget til vi skulle se Onkel Reje. Det er efterhånden et stykke tid siden vi bestilte billetterne, og nu var dagen endelig kommet. Det var en meget begejstret dreng der så Onkel Reje komme på scenen på Magasinet i Odense, og han blev bestemt ikke skuffet!

Onkel Reje startede showet ud med en rigtig rocksang i en flot og farverig entre
På scenen var også Onkel Rejes ven Niller, som ifølge Onkel Reje var meget flottere end Kristian fra Ramasjang Mysteriet…den lader vi lige stå lidt…
Der var mange fine overraskelser i showet -blandt andet da der pludselig blev danset ballet! Meget ømt syn

“Jeg kan ikke li´at gå i bad, jeg kan ikke li´at gå i bad. Jeg lugter og er ligeglad, for jeg kan ikke li´at gå i bad”, lød det ud over hele salen. Onkel Rejes sange og sjove input begejstrede hele salen, og ikke mindst Nicolaj, som sad og sang med, selvom det ikke er noget han gør sig så meget i. Der blev pruttet, bandet og sagt en masse fjollet på scenen, og det var noget der passede den lille mand, som grinede højlydt. Onkel Reje forstod i den grad at underholde sit, forholdsvis, yngre publikum.

Onkel Reje er kendt fra Drs Ramasjang-univers, og det er anden gang Nicolaj ser ham. Første gang var i Legoland i sommer. Det er bestemt ikke sidste gang vi skal ind at se Onkel Reje, og vi giver vores varmeste anbefalinger!

Tak fordi du læste med!

 

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.