Familieliv // Sidste dag som 6-årig 

Min lille, store pige, som jo lige er blevet født (!), fylder 7 år i morgen! SYV ÅR. Som i 1-2-3-4-5-6-7. Jeg forstår det ikke! Hun har lige holdt 7-års fødselsdag for sin klasse (Temafødselsdag // Inderst Inde), og nu er dagen kommet til hendes rigtige fødselsdag.I dag var sidste dag som 6-årig.

Vi har en fast tradition herhjemme. Aftenen før dækker vi et fødselsdagsbord med børnevalgte paptallerkener, flag, balloner og MASSER af gaver. I år er ingen undtagelse, og vi GLÆDER os især til Isabella ser det fine, møblerede dukkehus, som hun har ønsket sig LÆNGE. Det er en gave fra hendes mormor, morfar og oldefar, som var for stor at slæbe med, da vi holdt fællesfødselsdag for familien. Resten er fra os.

Fødselsdagsbordet til i morgen. Isabella valgte, til vores store overraskelse, fodboldtallerkener

 

1-års fødselsdagsbord
2-års fødselsdagsbord
3-års fødselsdagsbord

 

4-års fødselsdagsbord
5-års fødselsdagsbord

Isabella har bestilt bacon, scrambled eggs, boller og pandekager til morgenmad, så to mødre skal ret tidligt op inden Isabella skal i skole!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Familieoplevelser // Julebageri i Tarup Centret

I dag har vi hygget med en fast, årlig tradition: Det skønne Julebageri i Tarup Centret. Vi har bagt hvert eneste år de sidste 5 år, og det er altid et stort hit. Vi plejer at bage et par gange inden jul. Begge børn var så heldige, at blive inviteret med ud at bage i forgårs med vores veninde og hendes børn, og i dag skulle vi så bage med Isabellas søde veninde, Alma, som de har gjort det de sidste ca 4 år. Det er blevet en fast, skøn tradition, og pigerne råhygger.

Først fik børnene udleveret et forklæde og kokkehue…
…og så blev der taget et billede til deres diplom

Det koster 40 kr at bage i centret, og for det får man en forklæde, kokkehue med navn, dej, kagepynt, en æske man kan male til kagerne og et fint diplom med billede! Det synes jeg er meget billigt.

Dej nok til en hel bageplade
To glade bagere
Koncentreret bager
Der blev rullet med kagerullerne i vildskab…
…så der kunne produceres en masse kager
Så er kagerne klar til at blive pyntet
Der er masser af pynt at vælge mellem
Nicolaj pensler sine kager  
Det er sjovt at pynte kager  
Sukkerglad dreng

Til sidst skulle kageæskerne pyntes:

Isabella tegner
Nicolaj skriver sit navn på æsken
Isabellas fine tegning  
Nicolajs fine tegning
Stolt bager

Stolt bager  
Skønne veninder

Børnene nød at bage, og jeg er sikker på, at de skal bage igen næste år 😉

Isabella og Alma julebager 2013
Nicolaj og Isabella bager 2014

Tak fordi du læste med!

 

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Temafødselsdag // Inderst Inde

Det er to MEGET trætte mødre, som halvsover i sofaen her til aften, efter en vellykket temafødselsdag med temaet Inderst Inde. Isabella har haft hele sin klasse til 7-års fødselsdagsfest i dag, og det gik simpelthen bare SÅ godt.

Opdækning til 19 børn
Super fint bord. Isabella valgte selv farven på dugen.
Close-up
Inderst Inde -figurer som bordpynt   
Bemærk de små farvdede glas med mindekugler (tyggegummi)

Menu

Isabella havde bestemt menuen, som stod på pitabrød med diverse grønt, og frit valg mellem skinkestrimler, hakket, stegt kylling eller tun. Faktisk en genial menu til en børnefødselsdag, for der er lidt for enhver smag, og børnene kan nøjes med at gå efter deres favoritter. Ingen brokkede sig over menuen i hvert fald ;-).

Pitabrød efter ønske fra Isabella
Glad fødselsdagspige

Dessert

Isabella havde bestilt en Inderst Inde-kage til sin store dag, og Lisette har knoklet de sidste par dage med at lave figurerne til kagen. Jeg synes,  hun gjorde et fantastisk stykke arbejde!

Tid til fødselsdagssang og til at puste lys ud  
Inderst Inde-kage
Puuust

Skattejagt

Ingen fødselsdag uden skattejagt. Vi har været lidt i tidspres de seneste dage, så jeg måtte skynde mig at bikse en skattejagt frem i morges! Jeg var til, en noget våd(!), julefrokost i går, så jeg er lidt stolt af resultatet! 😉

Skattekiste med første ledetråd
To hold: Drenge og piger
Posterne  

Jeg printede nogle A4-billeder af Afsky, Triste, Glæde, Vrede, Frygt og Bing Bong ud. Dem hang jeg så op forskellige steder i huset, og ved billedet hang der så en ledetråd, et spørgsmål og en lille opgave -og børnene skulle så selv gætte sig til, hvem de nu skulle finde.

Jeg delte børnene op i to hold -drenge og piger, og hvert hold havde en voksen med. Deres startfigur var forskelligt, så de ikke skulle rende 19 børn efter de samme poster. Pigernes poster var lyserøde og drengenes lyseblå.

Tristepost

Ved Triste stod der: “Hurra! I fandt Triste! Hvordan ved man om nogen er trist? Hvis man ser nogen som er triste, hvordan kan man så gøre dem glade igen?” Derefter skulle børnene hinke 10 gange.

Vredepost

Ved Vrede stod der: “Hurra! I fandt Vrede. Hvordan ved man om nogen er vred?” Herefter skulle de stampe i gulvet og se vrede ud.

Frygtpost

Ved Frygt stod der: “Hurra! I fandt Frygt! Er der nogen ting i er bange for?”. Herefter skulle de gå på line (sjippetov) med store voksensko på.

“Gå på line med store sko”
Bing Bongpost

Ved Bing Bong stod der:“Hurra! I fandt Bing Bong! Han elsker at lege. Kan i også godt lide at lege?”. Herefter skulle børnene lave en snabel med armen og sige som en elefant

Afskypost

Ved Afsky stod der: “Hurra! I fandt Afsky! Er der noget mad i ikke kan fordrage? Hvad er jeres livret?”  

Ved den sidste post blev hvert hold ledt hen til spisebordet, hvor de sammen skulle finde sidste post. Der stod: “Den sidste figur er altid glad og smilende. Bliver man glad, når man finder en skat? Skynd jer at finde glæde!”.

Børnene drønede rundt og fandt hurtigt glade, som havde gemt skatten i tørretumbleren! Og det bragte glæde!


Vi havde lavet en Inderst Inde-kasse til alle slikposerne, som vi også havde skrevet navn på, så børnene ikke kom op at toppes om ejerskab.

Skatten
Slikposer  
Balloner hører sig til en fødselsdagsfest

Isabella havde en fantastisk dag!

Du kan læse om DIY // Inderst Inde sugerør og DIY // Inderst Inde Juicebrikker, hvis du selv har fået blod på tanden.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

DIY // Forberedelser til Inderst Inde-fest del 2: Juicebrikker

Vi er i fuld gang med forberedelserne til Isabellas temafødselsdag for hendes klasse. Isabella har valgt temaet Inderst Inde, fordi hun elsker animationsfilmen, og det er super hyggeligt at lave alle forberedelserne til temafødselsdagen, omend tiden er lidt knap.I går skrev jeg om de fine Inderst Inde-sugerør, som Lisette har lavet (HER) og nu er næste kreative projekt slut. Jeg har lavet Inderst Inde-æblejuice med de forskellige figurer fra filmen, og jeg synes de er blevet super fine. Jeg begyndte egentlig at lave dem i samme stil som de juice vi lavede til Nicolajs Minionsfest, og Vrede blev også super sej, mens de andre figurer blev lidt for firkantede. Jeg sadlede derfor om, og lavede en helt anden, og noget nemmere, version.

Seje Inderst Inde-juicebrikker

Jeg fandt figurerne på Google, hvor jeg printede dem ud og klippede dem med en lille fin hvid kant omkring. Jeg beklædte herefter æblejuicen med farvet papir, som passede til den figur, jeg ville lave. Herefter limede jeg figuren på juicen, og klippede så en ting, som symboliserede figureren. For eksempel lavede jeg flammer på Vrede-juicen, en mørk sky over Triste, en candyfloss over candyflosselefanten m.m.

Endelige resultat

De tog ikke så lang tid at lave, og Isabella er VILD med dem. Hun har allerede bestilt Afsky-juicen, og Nicolaj vil have Vrede-juicen. Juicebrikkerne er relativt nemme at lave, og bringer stor glæde.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.