Opskrift // Den letteste, lækreste lagkage 

I min familie har vi altid spist den samme lagkage til alle fødselsdagene i min barndom. Den lækreste lagkage, som er super nem at lave og smager himmelsk!

De gange jeg har præsenteret den for mine børn, er den ikke faldet i deres smag (af UVISSE grunde, for alle andre der har smagt den, er helt  vilde), så jeg har faktisk ikke smagt den i flere år. Jeg valgte dog at lave den igen, da Lisette fyldte 35 år i torsdags, og det var et skønt gensyn!

Nicolaj var så vild med fyldet, at han slikkede skålen ren!

Lagkagen er super nem at lave, og kræver kun få ingredienser.

Det skal du bruge:

3 lagkagebunde -hjemmebagte eller købte.

250-330 ml piskefløde

400 gram frosne jordbær/hindbær/yndlingsbær

Sukker

Vanillesukker

Det skal du gøre:

Pisk fløden til flødeskum

Tilsæt de letfrosne bær og pisk til bærrene er pisket ud

Smag til med sukker og vanillesukker efter smag.

Smør fyldet ud på bundene
…i et jævnt lag

Smør fyldet ud i et jævnt lag på kagen, og fordel det på alle tre bunde. Det øverste lag smøres lidt tykkere, og også siderne bliver smurt.

Pynt med friske bær (det havde vi desværre ikke den dag) eller krymmel -og vupti har du den letteste, lækreste lagkage, som er lavet på ingen tid.

Jeg synes at kagen er bedst, når den lige er lavet, men det er op til smag og behag.

Velbekomme -og tak fordi du læste med!

Den færdige, lækre lagkage

 

Tak fordi du læste med!

3 comments / Add your comment below

Skriv et svar