Nu trisser Nohr (endelig)

Vores lille Tristan har efterhånden trisset rundt i ca 3 mdr, mens tvillingebror Nohr virkelig har ladet vente på sig. Noget af det der er fantastiske ved at være tvillingemor er, at følge drengenes sammenhold, forskelligheder og personligheder. Og Nohr og Tristan er lige så forskellige som dag og nat -selvom de også er ret ens. Tristan er vildbassen og vovehalsen som bare springer ud i tingene uden at tænke så meget over det! Han laver små tosserier hele dagen, leger lidt “klovn” og elsker at få folk til at grine. Nohr derimod er den mere stille og eftertænksomme type, som er en lille lun fyr (med humor), som bedst kan lide at se tingene lidt an! Han har kunnet rejse sig op i det fri i flere måneder, gået langs møblerne og væggene og kunne gå tur ved kun at holde os i en hånd -han har bare ikke turdet at tage så meget som et skridt. For et par uger siden begyndte dagplejen at kunne lokke lidt skridt ud af ham, men det så vi ikke noget til herhjemme -før han pludselig begyndte at tage flere skridt i træk. Det ser så sødt ud, når han stavrer afsted, og han er SÅ stolt! Jeg har netop smidt en video på af det på Instagram (regnbuemor.dk).

Vi er så stolte af vores lille mus

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar