Nohr og Tristan 5 måneder

I dag fylder mine yndlingsbabyer 5 måneder. 5 fantastiske måneder hvor jeg har lært to søde, rolige og fantastiske drenge at kende. 

Nohr (tv) og Tristan (th)
For ca tre uger siden startede de op på grød (læs mere HER), og det har været et KÆMPE HIT. For en uge siden indførte vi derfor måltid nr 2: Kartoffelmos med grøntsager -og det er om muligt et endnu større hit. Tristan er klart ham der har mest styr på teknikken, og han spiser lystigt, mens Nohr spiser en 7-10 mundfulde hver gang, og er begyndt at få helt godt styr på sagerne. Vi laver alt økologisk og fra bunden, og ofte er de med i køkkenet og se maden blive lavet ❤️ Som en lille bonus har indførelsen af de to måltider gjort, at ungerne kan puttes kl 21 (i stedet for 23-00) og sover helt til 07-08 næste morgen uden amning (fraset få gange hvor Nohr vågner til en lille amning ved 6-tiden). Med de to små drenge er det jo ingen sag at være tvillingemor💙
Nohr
Tristan
Nohr er vores lille eftertænksomme fyr, vores “Peter Plys”. Han elsker at sidde og observere verden omkring ham med sine små hænder foldet. Han har den sødeste lille hæse stemme og den sødeste sovelyd. Han er bomstærk, og prøver hele tiden at sætte sig op, når han bliver lagt ned. Jeg tror ikke der går lang tid, før han kan sidde selv. Han øver sig også rigtig meget i at rulle om på maven. Det kan ikke tage lang tid endnu før det lykkes. Han skal lige se folk an, og dem som vinder hans tillid får de skønneste, små skæve smil -og så er han begyndt at klukgrine -det skønneste, sødeste grin i verden💙

Tristan er vores lille snakketøj. Han pludrer fra det sekund han slår øjnene op,  og pludrer som det sidste inden han falder i søvn. Han har vildt nemt til smil og smiler og pludrer til alle. Han er vildt tæt på at kunne rulle om på maven, og øver sig meget -armen er bare i vejen. Han er meget bevidst om sine bevægelser. Tager selv sutten i munden, vil selv holde sin ske, når han spiser, og putter alt i munden. 💚

Jeg føler mig vildt priviligeret over at kunne følge de to små, forskellige drenge i deres udvikling.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar