“Mor, fuck you bitch!” -om børn og bandeord

“Mor, fuck you bitch!”, sagde min femårige Nicolaj stolt til mig, da han kom hjem fra biografklub forleden. Han havde været afsted med bedstevennen, som er halvandet år ældre, og han havde lært min søn lidt nye gloser og bandeord (ikke at sønnike ikke kan sin del af gloser selv). Først bad jeg Nicolaj gentage, hvad han lige havde sagt. Han vidste selvfølgelig godt at han sagde nogle bandeord, men ikke hvad de betød. Da jeg havde forklaret ham meningen med ordene, blev han lidt stille, men synes stadig at det var ret sjovt. Det synes jeg ikke. Med fare for at lyde tudsegammel, synes jeg børn bander alt for meget i dag. Mine børn er ingen undtagelse, eller mig selv for den sags skyld, og det er også utopi at tro, at man kan lære dem slet ikke at bande. Det har vi i hvert fald ingen ambitioner om.  

Mine børn må gerne bande, for hvis man for eksempel slår sin tå ind i et stoleben, så gør det FANDEME ondt og AV FOR SATAN PIS MIG I ØRET-ondt. Vi prøver dog at lære børnene, hvornår det er ok at bande, og i hvilke sammenhænge de skal lade være. Vi gider for eksempel ikke at høre på det, hvis vi er uden for hjemmets fire vægge, eller hvis vi har gæster. “Mor, fuck you bitch”, er for meget. Det er simpelthen så grimt, så nedværdigende og så meget ikke ok. Det tror jeg også, at drengebarnet fangede! Jeg skældte ham ikke ud, men snakkede med ham om sprogets kraft -på en 5-årigs niveau. Vi skælder sjældent ud herhjemme, men vi tager ofte en god, stille og rolig snak med børnene, når de overtræder nogle grænser. Nicolaj vidste ikke hvad bandeordene betød, men han var bevidst om, at det ikke var pæne ord, der kom ud af hans mund. Han synes selv han var ganske sej, og han ser selvfølgelig op til de større børn -omend det ikke skal være en undskyldning for det grimme sprog.

Når det så er sagt, så er det ikke alle bandeord vi gider høre herhjemme. De hårde bandeord som for eksempel fuck, luder, bitch m.m. hører sig slet ikke hjemme i små børns munde, og det får de også at vide.

Jeg tror ikke, at man helt kan undgå at ens børn bander, men man kan begrænse det. Immervæk lyder det noget uintelligent hos dem, der bruger 5 bandeord i hver sætning. Hos mine børn er det ikke specielt attraktivt at bande, fordi de ikke får den voldsomme reaktion på det. For er det ikke tit det man prøver at opnå ved at bande? At få en eller anden slags reaktion?

Tak fordi du læste med! Giv endelig dit synspunkt til kende i en kommentar herunder. Hvor meget bander dine børn? MÅ de bande?

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar