Mor/datter skitur til Østrig, del 1.

I går tog Isabella og jeg afsted fra Odense mod Wagrain i Østrig, hvor vi skal tilbringe en lille uges tid på ski. Jeg har prøvet at stå på ski flere gange, men det er første gang for Isabella, som har glædet sig helt afsindigt! Vi stod på bussen i går eftermiddag i Odense, og i morges ved 08.30-tiden landede vi ved Hotel Kirchboden i Wagrain, hvor vi spiste en lækker morgenmad inden vi indtog pisterne! Isabella har allerede nået at finde sig en ven på vej herned.

Vi har haft en fantastisk dag på pisterne, hvor Isabella bare hoppede på skiene og begyndte at køre! Hun er simpelthen så sej. Vi er netop landet på hotellet igen, hvor vi overvejer at hoppe en tur i poolen inden aftensmaden, selvom vi er ret kvæstede! Jeg har smidt en video på Instagram, hvor man kan se, hvor sej Isabella er! (Regnbuemor.dk)

I morgen starter skiskolen for Isabella, og så kan jeg fræse rundt på de lidt mere krævende pister imens, omend jeg bestemt ikke er i den skiform jeg var for 9 år siden, da jeg stod sidst! Jeg overvejer faktisk at nuppe en privattime i morgen for lige at pudse formen af! Nu må vi se!

Det er skønt at få ski under fødderne igen!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar