Med risiko for at jinxe det…

jeg bare prale med mine to yndlingsbabyer! De sover igennem! Begge to. Som i: De har nu sovet igennem i flere uger. Tristan startede med at sove fra 23 til ca 06.30 om morgenen, mens Nohr holdt fast i at vågne ved 4-5-tiden til amning (efter 5-6 timers søvn). De seneste mange dage har drengene dog begge sovet til ca. 06.30-07.00 (vel at mærke UDEN amning eller andre opvågninger), og her til morgen vågnede de først 07.30! De er 3 1/2 måned gamle. 

Små sovetryner
Vi har egentlig altid været heldige med vores ungers sovehjerter. Isabella sov igennem som spæd (få dage gammel) og Nicolaj vågnede max en gang om natten (som regel), indtil han startede i vuggestue. At have små tvillingedrenge, som begge sover igennem, er vist mere held end forstand, og det hjælper i dén grad på overskuddet i løbet af dagen. Som en lille bonus tager  de mindst 2 lure á 2-4 timer i løbet af dagstimerne.  Til gengæld er Tristan og Nohr vågne stort set hele aftenen, men det er en billig pris for veludhvilede mødre med overskud!
Yndlingsbabyer
Begge drenge er nogle utrolig glade drenge, som er nemme at slå smil af, og de bliver sjovere og sjovere for hver dag 💙💚. Vi føler os meget priviligerede og meget heldige ❤️

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar