“Martinus vinkede til mig!”

I går havde jeg en stortudende 9-årig med tilbage til Scandic Hotel, hvor vi overnattede efter Marcus og Martinus-koncerten i Boxen i Herning. Ikke fordi hun var ked af det, eller fordi koncerten var slut. Nej, hun var så rørt over, at Martinus havde kigget direkte ned på hende og vinket til hende, at hun græd både under koncerten og ca en time derefter! “Martinus vinkede til mig, mor. Det gjorde han virkelig. Han så at jeg vinkede til ham, og så vinkede han tilbage til mig!”. Og pigebarnet havde godt nok også vinket utroligt meget op mod scenen. Hele hendes 9-årige krop spændte af begejstring, mens hun med et kæmpe smil på læberne vinkede begejstret op på scenen igen og igen -med tårerne trillende med af kinderne. Der blev sunget med på alle sangene, klappet og skreget! Meget!

Denne fantastiske oplevelse delte hun med sin lillebror og flere af deres skønne venner, som vi havde købt billetter sammen med. Vi lavede det til et par rigtige hyggedage med “førfest” på hotellet med pizza, koncert, overnatning og i dag hygge i Herningcentret med legeland og Jensens Bøfhus! Og vi mødre hyggede med børnenes fantastiske mødre! En fantastisk måde at gøre tingene på! Og drengene leverede i den grad et super godt show (igen!).

Det er anden gang ungerne er til koncert med Marcus og Martinus. Især Isabella er helt skudt i drengene, og begge unger elsker deres musik. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi tager afsted! Du kan læse om koncertoplevelsen sidste gang lige HER

Jeg fik filmet Isabellas rørende reaktion, da Martinus havde vinket til hende. Den kan ses på Instagram (regnbuemor.dk) sammen med endnu flere skønne billeder fra dagen!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar