Mammashop hitter hos mødre og børn

Begejstrede børn

Hvad får man, hvis man samler bloggende mødre, lækre snacks og et arsenal af fantastisk legetøj en fredag aften? Svaret er et skønt arrangement lavet af Mammashop til Mad, Bolig og Design messen i Odense Congress Center! Og hvilket event!

Lækre snacks
Bordet er dækket op med popcorn, flødeboller, juice, sodavand og frugt. Standen bugner af det ene fantastiske stykke legetøj efter det andet. Det er svært at lade være med at pille ved alting, og man ønsker sig tilbage til den tid, hvor man selv var barn. Sikke et slaraffenland at stå i sådan en fredag aften. Tristan og Nohr var i hvert fald meget begejstrede over de mange fine ting, der stod klar til leg.  
Fremlæggelse
Vi er inviteret for at høre mere om Mammashop og deres mange lækre produkter. Og der er virkelig mange lækre produkter til mor og barn. Til børneværelset og til spisesituationer. Til leg og til søvn. Bæredygtigt og af høj kvalitet. Der er linet konkurrencer op, hvor vi bliver inddelt i hold. Hver mor kæmper for sig selv. Og regnbuemor vandt en af de lækre præmier.
Masser af leg
Den sejeste isbod
Tristan og Nohr havde en fest med at lege med det legetøj, der var udstillet. Og det fede var, at der var plads til børnene, som fik lov til at rive ned fra hylderne og fordybe sig i leg, mens mor deltog i en af de konkurrencer, der var en del af arrangementet. De to helt store hit var den nye store isbod fra Melissa og Doug med masser af tilbehør. Her kunne de med de lækreste træis skabe deres helt egne is og sætte dem frem. Drengene var vilde med den, og de brugte lang til på at samle is og skille dem ad for at samle dem til nye is. De ser også ægte ud, så de skulle naturligvis også smage på de forskellige hjemmelavede is. Det er en oplagt gaveidé. Her står den i hvert fald højt på ønskelisten.
Kaffebrygning af minibaristaerne
En anden ting drengene legede med i stor stil var kaffemaskinen fra Kids Concept. Der blev brygget luftkaffe, serveret og smagt til den store guldmedalje. Den står også højt på drengenes liste. Det er super fedt at den er i træ, holdbar og af god kvalitet, så den kan klare en tumlings hårdhændede behandling. Har du også en lille barista derhjemme, kan de lækre produkter varmt anbefales. Vores drenge var vilde med dem i hvert fald.
Da alle konkurrencer var blevet afholdt var der tid til at kigge de lækre produkter igennem en sidste gang. Mammashop havde sørget for en skøn goodiebag til os. Det var næsten som juleaften, da vi sammen åbnede pakken derhjemme. Der var blandt andet en bog, som lige nu læses med spænding. Når den er læst skal jeg nok skrive lidt mere om det herinde.
Det var både glade børn og en glad mor, der forlod messen efter en time i godt selskab. Tak for det. Skønt event, skøn butik og glade børn. Hvad mere kan man ønske sig?
Tak fordi du læste med!

Skriv et svar