Malebøger for voksne

Vi elsker at være kreative herhjemme, og hele familiens hobby lige nu, er at male i malebøger! Ja, du læste rigtigt! For de voksnes vedkommende er det dog i malebøger for voksne! Da Lisette fyldte 35 fik hun, blandt andet, to malebøger af sin søster, som mente at det kunne gøre Lisette godt. Voksenmalebøgerne er det seneste nye, når det kommer til kreativ afslapning, og som travlt studerende og familiemor, kunne Lisette godt trænge til lidt stressaflastende maleterapi. Jeg synes, at bøgerne var farligt fine, og var så så heldig også at få to fine malebøger ved juletid af min svigerinde. 

De fede malebøger. Den øverste er Isabellas.
  
Fede illustrationer
 

Malebøgerne har nogle super fine illustrationer med lækre mønstre og detaljer, som man kan farvelægge efter smag. Vi slapper begge to super godt af, når vi sidder og lader fantasien og kreativiteten få råderum, og det er utroligt afstressende! Efterhånden er børnene hoppet med på bølgen. Jeg fandt en super fin børneminded malebog i samme stil, som vi købte til Isabella i bog & Ide, og den er et stort hit. Nicolaj er ikke så skrap til at male indenfor stregerne endnu, så han maler i storesøsters Mandala-bog, hvilket han har stor glæde af. Det er simpelthen så hyggeligt at sidde og farvelægge sammen, og for os voksne er det skønt, at motiverne er lidt mere “for de voksne” 

Nicolaj maler i mandala -men er ikke helt så tålmodig som pigerne i familien
  

Isabella farvelægger
 Varm anbefaling herfra. De bøger vi har, er fra Bog & Ide, men jeg har set dem i flere andre butikker også 🙂

God farvelægningslyst -og tak fordi du læste med!

Indlægget indeholder affiliate links 

 

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar