Lille Nohr på hospitalet

De sidste måneder har vi gået og pralet med lille Nohrs jernhelbred. Hvor Tristan har det med at fange hver eneste lille baktusse som kommer forbi, er Nohr gået fri hver eneste gang (pånær på Madeira, som vi endte med at strande på på grund af skoldkopper…). Denne gang nåede Nohr dog kun knap en 10 dage uden sygdom, før baby var ramt igen -og kom på hospitalet. Nohr lå hele sidste uge og buldrede afsted med 39-40 i feber hele døgnet. Efter fire dage med en storsovende, febril Nohr, tog vi et smut til lægen, som konstaterede svamp og en masse blærer i munden og infektionstal som var fine = virus. Da Nohr dog blev tiltagende svag og afkræftet, kontaktede jeg dog lægen igen fredag, og der kunne han godt se at Nohrs tilstand krævede et besøg i Børnemodtagelsen på Odense Universitetshospital. På det tidspunkt havde Nohr haft høj feber siden sent mandag aften, og han havde nægtet at spise hele ugen fraset amning, som dog blev mindre og mindre.

Lille, syge Nohr på Børnemodtagelsen

På børnemodtagelsen blev der taget blodprøver, konstateret mellemørebetændelse, dehydratio, svamp og mistanke om herpesinfektion i munden. Da Nohr havde rigtig ondt i munden, blev han sat i ekstra smertestillende, og så skulle vi nøde ham hvert femte minut med saftevand på sprøjte! Nohr blev vejet, og det viste sig at han havde tabt sig ca. 1 kg på fem dage! Vi blev super bange ved udsigten til evt herpes, efter at vi næsten mistede Nicolaj som spæd til en herpesinfektion. En helt anden historie, som du kan læse mere om HER.

Lille Nohr får taget blodprøver. Han reagerede knap nok på at de blev taget

I løbet af dagen begyndte medicinen at hjælpe lidt, især det smertestillende, og Nohr begyndte at ville tage lidt saft til sig. Det gjorde at han vågnede en lille smule mere op, hvilket var skønt at se efter fem dage, hvor han havde sovet 99% af tiden og kun ville ligge på arm.

Træt mand

Om eftermiddagen blev Nohr igen tjekket af en læge, som synes det var forsvarligt at lade Nohr komme hjem med åben indlæggelse weekenden over, hvis vi var trygge ved det.  Vi skulle sørge for at give fast smertestillende, og for at nøde Nohr med væske hvert 5. minut i de vågne timer. Vi havde allerede planer om et weekendophold i Herning, fordi Isabella, Nicolaj og Nicolajs ven Mathias (+ 2/3 mødre) skulle til Marcus og Martinuskoncert. Vi valgte derfor, at vi lige så godt kunne nøde Nohr på hotellet som hjemme, så turen kunne blive til noget -og så kunne vi altid køre retur til Odense, hvis Nohr fik det værre. Vi kørte derfor direkte videre til Herning efter indlæggelsen -og koncerten kan du læse om i næste indlæg her på bloggen.

Allerede lørdag var Nohr feberfri. Det smertestillende hjalp super godt på smerterne i munden. Vi tog det dog helt stille og roligt med Nohr, og sørgede for bare at hygge stille og roligt på hotellet, som heldigvis havde et vandland som de store unger kunne boltre sig i. Søndag begyndte Nohr at spise rigtig mad igen for første gang i 6 dage. Det havde dog været noget af en omgang for Nohr, som faktisk først kom i dagpleje i går onsdag -efter 10 dages sygdom. Han var simpelthen så afkræftet efter alle de dage med feber, vægttab m.m., men nu er han heldigvis fit for fight igen -og det frække glimt i øjet er tilbage.

Nohr på sin sidste hjemmedag inden han kom i dagpleje igen

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar