Krøller eller ej…

“Krøller eller ej -vi elsker vooooooores børn”, sang Tommy Seebach i hittet fra 1981. Vi elsker både ungerne OG deres krøller, som 3 ud af 4 unger er udstyret med. En af de smukke gaver de har fået fra donor, som også har krøl i håret. Om drengene så synes, at det er fedt når de bliver ældre, må tiden vise! Tristan var nærmest en stor krølle inden han blev klippet, og jeg var vild med det. Tiden var dog kommet til at få rettet lidt på lokkerne, så i går blev sødeste lille Trisse klippet for første gang. Selvom det gjorde lidt ondt på mor, viste det sig at der (også) var en megalækker dreng inde under krøllerne!

Tristan var duper dygtig til at sidde stille i frisørstolen (det meste af tiden), og blev klippet så fint i salonen. Det blev lidt kortere, end vi havde tænkt inden, men han er bare blevet så nuser. Og krøllerne -de kommer jo igen😍

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar