Julebagning i Tarup Centret -år efter år

To små bagere i 2012. Isaballa, 4, og Nicolaj, 2,

Julen er glæde. Julen er julelys i børnenes øjne -og for os er julen også julebagning i Tarup Centret -år efter år. Isabella var ikke mere end 2-3 år, da hun bagte i Tarup Centret første gang, og det var et hit fra aller første gang. Hvert eneste år har hun bagt sammen med sin første veninde, Alma, som hun har været venner med sine vuggestuen, og det er et absolut must hver år -uanset hvor travlt forældrene har.

Isabella, 5, og Alma, knap 5.

Opskriften er den samme hvert år, og småkagerne smager absolut skønt. Børnene får en kokkehue med navn,  et forklæde, et billede og en klump dej, og så kan de ellers gå i gang med at bage småkager. Der er mange forme at vælge mellem, og børnene står i lange bordrækker og kreerer stjerner, hjerter, rensdyr m.m, som de bagefter pensler med æg og pynter med chokolade, sukker, kanelsukker og nødder efter smag. Mens børnene venter på at kagerne bliver bagt, kan de dekorere kageæsken, så den er helt personlig og klar til deres julebag. I år kostede dette 40 kr, så her kan alle være med. Prisen er absolut mere end fair -og oplevelsen stor.

Isabella bager med søde Victor -vores veninde Mettes ældste dreng, som vi har kendt stort set altid
Nicolaj og Gustav -vores veninde Mettes yngste søn, som er Nicolajs bedste ven
Fjollerier i Julebageriet

I år har ungerne allerede været ude i centret at bage to gange. Den første gang bagte Nicolaj og Isabella med Alma og hendes lillesøster, Carla + Nicolaj ven Mathias. Anden gang var tvillingerne med for første gang, og Isabella og Nicolaj havde fået lov at få deres venner Marius og Albert med.

Alma, Isabella og Carla bager -2018
Nicolaj og Mathias i en hyggestund
6 unger på række til julebagning: Tristan, Nohr, Albert, Nicolaj, Isabella og Marius
To koncentrerede drenge på 2 år, Tristan og Nohr, som virkelig nød at være med
Tungen lige i munden mens der dekoreres kageæsker

Julebagning i Tarup Centret er en tradition, som er kommet for at blive. I hvert fald så længe ungerne er med på det. Det er simpelthen SÅ hyggeligt! Har DU bagt med ungerne i år?

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar