Isabellas farvel til kunstskøjteløb, og goddag til?

 

Isabella til kunstskøjteløb

Isabella har altid elsket at bruge sin krop. Da hun var helt lille, gik hun til gymnastik og dans, men det blev afløst af kunstskøjteløb, da hun var 4 år. Og den sport har været hendes et og alt siden. Eller det vil sige, det er det ikke længere, for Isabella valgte til vores store overraskelse at stoppe til skøjteløb denne sommer. Bare sådan. Efter næsten 5 års træning, hvor hun hurtigt viste talent for skøjteløbet og blev rykket op. 

Og efter netop at være tilbudt en plads på Young Development, hvor de udvælger de unge løbere der viser særligt talent til at komme i eliten. Jeg tror simpelthen hun trængte til nye udfordringer og et andet scenery, og der var  altså også VIRKELIG mange ugentlige træninger til kunstskøjteløb -8 træninger fordelt over 5 dage. Isabella kom dog aldrig til dem alle, men det var ikke hendes lyst der manglede. Det var os mødre som synes, at det var alt for mange træninger for et barn, og at der også skulle være plads til det sociale med veninderne. Jeg synes virkelig også, at kunstskøjteløbet fyldte enormt meget i vores familieliv, da vi bor tilstrækkeligt langt væk til, at Isabella selv kunne cykle til kunstskøjteløb. Vi sad mange gange om ugen i den kolde sal og frøs, mens Isabella udfoldede sig på isen, og der var en masse logistik der skulle gå op hver gang, fordi Nicolaj gik til fodbold og svømning, og fordi tvillingerne også lige skulle fordeles. Men vi gjorde det, fordi det betød noget for Isabella. Og jeg gør det gerne igen, hvis hun gerne vil gå til kunstskøjteløb igen en dag. For jeg synes det er så super vigtigt at støtte op om børn og bevægelse. At støtte op om børnenes interesser og deltage aktivt, så de føler en interesse fra deres forældre.

Lille skøjteløber til konkurrence
Isabella til gymnastik, 3 år gammek

Isabella er dog stadig i bevægelse. Hun kan slet ikke lade være! Hun har valgt at gå til trampolin, som ironisk nok er lige ved siden af skøjtehallen, og hun er vild med det -og faktisk mega god, hvis du spørger moderen. Det er kun én gang om ugen, og jeg synes jeg kan mærke på hende, at hun nyder at have lidt ro omkring sig uden at skulle til sport stort set hver dag. Hun har været afsted to gange, og det er en utrolig glad pige man har med sig hjem i bilen efter træning. Og mødrene? De nyder at slippe for det logistiske kørehelvede flere gange om ugen -og at der er varme på i træningslokalerne 🙂

Isabella til første trampolintræning

Du kan læse en del indlæg om Isabellas kunstskøjtetid her (advarsel: Stolte mødre!): Super seje skøjtepige, Skøjtemor revner af stolthed!, Skøjteafslutning med Trolls , Afslutning til skøjteløb, Skøjteafslutning med Trolls , Funskate skøjteturnering i Aarhus, Familieliv // Juleafslutning til skøjteløb, Skøjteprinsesser til Halloweenfest, En weekend i sporten og vennernes tegn , Fritidsinteresse // OSK Sommercamp, To stolte mødre -og Isabella i finalen til Funskate!!!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar