Isabella på slap linie

Isabella har altid været en lidt følsom og forsigtig pige på mange områder. Alligevel havde hun selv sagt ja til at skulle med en veninde til Givskud Zoo i dag -helt uden mor og mor, og 1,5 time væk (og en hel dag), hvilket da også gjorde hende lidt nervøs. Der er en første gang for alting, og pigebarnet glædede sig rigtig meget til en hyggedag med sin veninde. Hun har aldrig tidligere været på udflugt “så langt væk” og så en hel dag, men det gik heldigvis fint. 
Lisette og jeg har kun meget få gange fået passet ungerne i et par timer, da behovet aldrig har været der (det er det så nu!), så begge unger er vant til at være meget sammen med os. De har aldrig sovet ude uden mor og mor, og ingen af dem har endnu haft modet til at gennemføre en sleepover. Det er selvfølgelig vores egen fejl. Vi venter til børnene selv føler sig klar. Vi opfordrer dem til at rykke lidt på deres grænser hele tiden, og det gør, at vi hele tiden har nogle meget trygge børn. Selvom det nogen gange kunne være skønt med lidt voksentid, tror jeg ikke, vi ville gøre tingene anderledes. 
Nå, tilbage til Givskud Zoo. Isabella havde en dejlig dag, hvor hun med stor iver tog en masse billeder med sin iPhone af de forskellige dyr (og også ringede nogle gange for at fortælle, hvilke dyr hun nu havde se). Hun sendte os dette super fine billede i eftermiddags, og jeg synes simpelthen det er så flot taget, at jeg bliver nødt til at vise det herinde: 

Abemor med barn. Taget af Isabella på 7 år
Vi har puttet en meget træt pige her til aften, som sikkert drømmer om alle de fint dyr, hun har set i dag. 
Måske i dag har banet vejen for flere eventyr uden mor og mor i fremtiden…

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar