Isabella 10 år! Første runde fødselsdag!

Isabella 10 år i dag! Her til brunch på Café Kræz

I går fyldte Isabella 10 år. TI ÅR! Tiden flyver åbenbart, når man er i godt selskab! Det er faktisk en smule svært at følge med. For få år siden var ønskerne Barbie, Sylvanian og andet legetøj. Nu hedder ønskerne tøj, smykker, parfume, makeup og boliginteriør til værelset! Isabella er ved at være en stor pige efterhånden!

Gavebord

Glad fødselsdagspige
Gaveoppakning

Isabella er stadig en fantastisk, empatisk, smuk, næstekærlig, omsorgsfuld pige, som vi er hamrende stolte af. Hun er ambitiøs, og alt hvad hun sætter sig for lykkes for hende. Hun er en fantastisk god kammerat, og hun favner alle. Hun afskyr alt omkring mobning, og hopper ud af en leg, hvis dem hun leger med ikke vil lukke en mere ind i legen. Ja, hende Isabella er sgu noget specielt. Og i dag fyldte hun så rundt for første gang!

Hjemme hos os bestemmer fødselaren dagens gang, og Isabella ville i år hellere ud at spise brunch end at spise brunch hjemme, som vi plejer. Vi startede dagen ud med et gedigent gavebord (glemte endda en af gaverne -et højt spejl, som hun så bare fik her til aften), hvor Isabella bare blev super glad for gaverne, som også var lidt større end de plejer. Det er nemlig lidt specielt at fylde rundt! Med ønsker som overnatning i København, Tivolitur, Tommy Hilfigerkjole, gavekort til at få smukkeseret sine negle, smykker, Segboard mm blev gavebudgettet sprængt “en smule”, men at se hendes glæde, var bestemt det hele værd! Og når barnet aldrig tager ting for givet, er det en sand fornøjelse at forkæle.

Brunchhygge

Efter vi havde spist brunch i Odense City, kørte vi ud til Rosengårdcentret, hvor Isabella ønskede at shoppe. Hun fik en del penge og gavekort til sin fødselsdag for familien for et par uger siden, og de kradsede i lommen! Der blev shoppet til den store guldmedalje. Især af tøj, som Isabella er helt vild med! Mødrene fik shoppet lidt flere julegaver, så vi er ved at være færdige. Isabella fik også ordnet negle (altså ikke kunstige, det er hun for lille til, men påføring af neglelak og sten). Hun elsker personlig forkælelse.

Der blev også tid til smoothies og is
Isabella blev forkælet i neglesalonen af den sødeste dame, som roste Isabella til skyerne

Isabella havde egentlig bestilt risengrød til aftensmad, men da vi gik forbi en af yndlingsrestauranterne i eftermiddags, ændrede hun mening, og ville hellere spise kinesisk. Vi nåede at shoppe i 8-9 timer, og mens Isabella gerne havde shoppet/oset mere, var mødrene (og især drengene!) noget trætte. Planen var egentlig et besøg i Tivoli Friheden i dag, men vi trænger alle til at være hjemme!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar