Fødselsberetning del 3: De sidste strabadser

Fortsat fra Fødselsberetning del 2: En voldsom fødsel 

Et par timer efter det akutte kejsersnit, vågner jeg på opvågningsafsnittet, hvor jeg straks efterspørger Tristan og Nohr. Jeg føler, jeg har svigtet dem, fordi jeg ikke har været ved dem, da de kom ud. Jeg er stadig noget døsig efter indgrebet, og spørger igen og igen efter børnene. Tristan har haft lidt startvanskeligheder og ligger alene på neonatal i CPAP, mens Nohr er på barselsafsnit D1 med Lisette. Jeg er knust over, at tvillingerne ikke ligger sammen, og kan slet ikke vågne hurtigt nok!

Tristan på vej i CPAP
Da jeg skal køres videre fra opvågningsafsnittet, får jeg at vide, at jeg bliver kørt op til Nohr og Lisette, men jeg bønfalder om at blive kørt hen til Tristan først -for han har jo ikke en mor hos sig! De vil dog ikke efterkomme mit ønske, så jeg bliver kørt på D1, hvor jeg ser Nohr for første gang <3
Nohr
Jeg når lige at lande på D1, før jeg beder om, at Lisette, Nohr og jeg kan blive kørt ned til Tristan! Denne gang får vi heldigvis lov, og jeg kan ikke vente med at se, hvordan det går med Tristan (og få genforenet tvillingerne!).
Første gang jeg holder Tristan!
Tristan i CPAP
Tristan får lov til at holde en lille pause i sin CPAP, og jeg ammer ham en smule. Herefter får jeg lejlighed til at ligge med begge drenge, og det var bare SÅ fantastisk!
Alle fire unger samlet
Tvillingerne samlet
Efter lidt amning, falder Tristan i søvn, og de lægger ham tilbage i CPAP. Jeg skal køres tilbage til D1, men insisterer på at blive kørt ned igen, når han er vågen -og jeg får lovning på, at vi kan blive indlagt ved Tristan, hvis han ikke snart er klar til at komme på D1. Heldigvis er han super sej, så ca en time efter lander han oppe hos os, så drengene er samlet. 
Træt og glad mor
Jeg følte mig heldig og priviligeret over, at begge drenge havde klaret fødslen og nu lå i mine arme. Nu kunne intet gå galt -og det gjorde det heldigvis heller ikke med drengene, men jeg havde lidt prøvelser tilgode under indlæggelsen!

Mors prøvelser

Første prøvelse var om aftenen, hvor jeg opdagede, at mit kateter ikke virkede! Jeg havde fået over to liter saft at drikke + min. 1 liter væske i droppet, og alligevel var der kun ca 100 ml i kateterposen! Jeg gør personalet opmærksom på det, da min vandladningstrang er massiv, og da de prøver at seponere katetret, sidder det urokkeligt fast! En læge bliver tilkaldt, og han kan heller ikke fjerne det, hvorfor de bliver nødt til at anlægge et kateter mere ved siden af det andet (!!!!) i urinrøret! Straks kvitterer jeg over en liter urin, så der var ikke noget at sige til, at det pressede! Det gamle kateter bliver klippet i håb om tømme ballonen. Dette virker ikke. Herefter kommer flere læger og prøver at trække i det, men intet virker, og jeg bliver bedt om at faste fra midnat, så jeg kan komme i narkose om lørdagen. Jeg faster og faster, og om lørdagen kommer flere læger og trækker i mit kateter. Fasten bliver aflyst, og jeg får en masse blandede beskeder: Kikkertundersøgelse i lokalbedøvelse om mandagen, kikkertundersøgelse i narkose osv. Forvirringen er total, og jeg er træt af læger, som piller ved mit urinrør!

Søndag skal jeg faste igen, selvom der luftes, at det nok bliver i lokalbedøvelse (hvilket jeg bestemt ikke var meget for!). Lisette, som ellers har boet på sygehuset med mig, bliver nødt til at tage hjem, da bedsterne skal tilbage til Sjælland. Jeg er derfor nødt til at efterlade tvillingerne hos en sygeplejerske i afdelingen, da jeg (først!) ca kl 13 bliver kørt ned til urologisk operationsafsnit. Jeg regner med at skulle i lokalbedøvelse, som de havde truet med, men deres plan var åbenbart fra start at lægge mig i narkose, hvilket er en lettelse! Operationen går godt, katetret bliver opereret ud, og de får foretaget en kikkertoperation som viser, at katetret var syet fast! Der var også kommet en ordentlig rift, så jeg kom tilbage til afdelingen med et nyt kateter, som skulle sidde i to dage. 

En rolig stund
Nu satsede jeg så på, at strabadserne var ovre, men desværre ikke helt! For det første havde jeg igen skide ondt efter operationen, da der var blevet rodet i området for kejsersnittet. Lisette var blevet nødt til at tage hjem, så jeg nu stod med tvillingerne selv (resten af indlæggelsen) og jeg var mildest talt grædefærdig. 

Om mandagen kommer den læge, som havde udført kejsersnittet på mig. Hun er super sød og går forløbet igennem. Da jeg har mulighed for at stille et spørgsmål til sidst, bliver hun lidt stille. Jeg spurgte, om jeg slet ikke flækkede under fødslen, da jeg gjorde det med de to store. Hun bliver helt flov idet hun fortæller, at det glemte de da helt at tjekke efter operationen!!! Hun beder om lige at tjekke efter, og det viser sig så, at jeg til en 1.grads bristning, som hun lige bliver nødt til at konferere! Hun kommer tilbage kort efter og siger, at hun bliver nødt til at sy den! Jeg skal derfor igen forlade drengene for at komme over på svangreklinikken og blive syet! Efter den omgang er jeg noget brugt. Hele weekenden er blevet brugt på mit understel, og jeg orker ikke mere! Da jeg to dage senere skal have fjernet det nye kateter, vil de engangskaterisere hver fjerde time, for at tjekke, om jeg kan tømme blæren ordentlig. Det afslog jeg kraftigt. De kunne blærescanne, hvis de var i tvivl! Det kunne de heldigvis godt forstå, pg første blærescanning viste heldigvis, at alt var fint 😉

Stolt storesøster
De næste dage var det meningen, at Lisette skulle være hos os i løbet af dagen, når ungerne var i skole, og om eftermiddagen med ungerne. Desværre blev Nicolaj syg, og så kunne de ikke komme herud, hvilket slog mig lidt ud. Det var ret ensomt at ligge derude, blive nødt til at bruge sygeplejerskerne så meget og stå med det hele selv. Heldigvis kom Isabella ud til mig mandag i 7 stive timer. Hun trængte til mor Sophie-tid. Jeg trængte til Isabellatid. Isabella var super sød at have med derude, og vi nød virkelig hinandens selskab. 

Jeg overlevede dagene med korte besøg fra familien. Begge drenge er i trivsel, de bliver ammet 100% uden at blive suppleret og i går, onsdag, blev vi udskrevet!

Udskrevet!!!
 Jeg glæder mig til at være sammen med familien, og til at lære drengene bedre at kende. 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

1 comment / Add your comment below

  1. Hvor var det godt jeg under del læsningerne af din beretning vidste at begge drenge kom ud i god behold, og dig ligeså! De er simpelthen alt for kære – håber I får en rolig start derhjemme nu, og at Lisette kan være lidt hjemme sammen med dig 🙂

Skriv et svar