“Flot mor!” -Wagrain del 3

Flot mor -nu går det meget bedre!”, sagde barnet kækt, da jeg stod på ski med hende i eftermiddags! Jeg startede dagen ud med at bytte skistøvler (igen!), og skulle endnu en størrelse ned (3 str under den første jeg fik udleveret!), før mine ski ville makke ret! Men så kunne jeg sørme også stå på ski igen! Jeg bibeholdte dog min privattime, og det var super fedt lige at få rettet lidt ind på fejlene. Jeg lærte mig selv at stå på ski på de røde pister, da jeg var i starten af tyverne, så mine teknikker er ikke lige efter bogen, men ned kommer jeg da!

Nå, tilbage til dagen! Efter min privattime, og Isabellas skiskole, havde Højmark arrangeret burgerpicnic på bjerget! Et super hyggeligt arrangement med lækre burgere, masser af kolde og varme drikkevarer og chips og slik til børnene! Efter maden kørte Isabella og jeg lidt rundt på pisterne (Isabella har kørt på røde pister siden dag 2!), og det var to personer med MEGET trætte ben som kom retur til hotellet! Vi nuppede en tur i poolen og saunaen og et dejligt varmt bad, inden det blev tid til vores treretters aftensmad og efterfølgende minidisko! Jeg er vanvittigt begejstret for dette forældre/barn koncept, for guiderne er fantastiske, der er masser af arrangementer for børn og voksne, og alle hygger bare max!

Nu er kufferterne pakket. I morgen aften skal vi hjem med bussen igen, men først skal vi have endnu en dejlig dag på ski!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar