Mor/datter skitur til Østrig coming up!

I morgen rejser Isabella og jeg en lille uge til Wagrain i Østrig, hvor Isabella skal prøve at stå på ski for første gang, og hvor jeg skal stå for første gang siden januar 2008, hvor jeg var afsted sidst. En tur vi begge to har glædet os afsindigt til, og en tur vi har ventet på i fem år. For fem år siden ville vi på skiferie sammen, men jeg var så uheldig at rive mit korsbånd over et par måneder før, og derfor kunne vi ikke komme afsted. Året efter skulle jeg have opereret mit korsbånd, året efter min skulder, og året efter blev jeg gravid med tvillingerne. Året efter stod jeg med små nyfødte tvillinger…og i år skulle det så være!

Jeg har fundet en, tror jeg, knaldgod tur til Wagrain i Østrig. En forældre/barn tur for forældre som rejser alene med deres børn. Vi skal køre i samme bus derhen, bo på samme hotel, lave aktiviteter sammen (i det omgang man gider) og i det hele taget bare hygge igennem. Der bliver arrangeret sjove ting for børnene som minidisko, poolhygge (der er pool på hotellet m.m.), og Højmark Rejser er allerede ved at ryste os forældre sammen i en Facebookgruppe. Som forælder der rejser alene med sit barn, er det fedt at der er flere i samme båd, så man også har lidt voksenkontakt. Det kan hurtigt blive lidt sammenspist, hvis man kun er familier der rejser sammen. Jeg ser i hvert fald rigtig meget frem noget alenetid med Isabella -og hun trænger til noget alenetid med sin mor! Nicolaj gad ikke med. Han ville hellere blive hjemme i Danmark og hygge. Han er en rigtig hjemmedreng. Han har aftalt med Lisette, at de skal have en masse kvalitetstid sammen, tage i biografen, i trampolinpark og på McDonalds. Så Lisette, som ikke gider stå på ski, skal hygge herhjemme med drengene.

Jeg har aldrig været væk fra mine børn i mere end 24 timer, så jeg er noget spændt på, hvordan de og jeg tager det. Jeg kommer helt sikkert til at savne dem -men også til at nyde det! Hold øje med bloggen og Instagram (regnbuemor.dk) hvor i kan følge lidt med på turen 😉

Tak fordi du læste med!

One thought on “Mor/datter skitur til Østrig coming up!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *