Familieoplevelser // Juletræskøb

I dag tog vi ud for at foretage årets juletræskøb. Børnene har plaget i flere dage, men vi har ikke haft tid før i dag. Det er altid dem, der i fællesskab, vælger årets juletræ, og det var det selvfølgelig også i dag. De sidste par år har vi købt vores juletræ ved Ikea, og i år var ingen undtagelse. Jeg overvejede om vi skulle foretage vores juletræskøb et sted, hvor der samtidig kunne blive julet, men børnene kunne bare slet ikke vente.

Børnene slår sten-saks-papir om hvilket træ det skal være!

Nicolaj studerer juletræer
Børnene havde meget svært ved at blive enige om, hvilket træ der skulle med hjem. De var dog begge enige om, at det skulle være et større træ end sidste år! De prøvede at slå sten-saks-papir om det, men selvom Isabella vandt, kom de ikke til enighed om det alligevel. Vi holdt på, at de sammen skulle snakke om, og gå på kompromis med, hvilket træ det skulle være, og efter et stykke tid lykkedes det at blive enig om et træ.

Børnene udpegede stolt træet til en lidt småfnisende juletræssælger, som havde overhørt børnenes konversation.

Børnene ser spændt til mens træet bliver puttet i net

“Det kan vi sagtens bære mor”, sagde ungerne nærmest i kor!
To meget stolte børn hjalp med at bære juletræet hen til en af bilerne (vi mødtes i Ikea, da jeg fik fri), og Lisette fik så den tvivlsomme ære at køre træet hjem i vores Fiat 500 cabriolet med taget nede, så der var plads til træet! Jeg havde planer om at tage et billede af det, men nåede det ikke. Sjovt så det dog ud.

Børnene glæder sig meget til at få pyntet træet, og jeg glæder mig til at se deres julelys  øjnene, når de gør det.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar