Familieliv // Smugkigge i gaver

Jeg husker tydelig julen dengang jeg var barn (det er jo heller ikke så længe siden tsk tsk!). December måned gik simpelthen SÅ langsomt. Dagene sneglede sig afsted, og jeg talte ned til juleaften i en uendelighed. Listen af ønsker var lige så stor som legekataloget, og jeg kunne slet ikke vente med at åbne mine gaver. Fandt jeg mine forældres hemmelige gavelager, lettede jeg på tapen for at se, hvad der gemte jeg under papiret. Jeg stoppede faktisk først med at lure i pakkerne, da jeg blev teenager. Jeg var stødt på en pakke, som jeg SLET IKKE kunne gætte, hvad var, og jeg sneg mig derfor til at pakke den forsigtigt op. Inde i pakken lå der nogle håndklæder, som var foldet sirligt omkring min gave, så jeg ikke kunne gætte den. Jeg fik fjernet håndklæderne, og så til min store glæde, at min mor havde købt et fotografiapparat -kun til mig. Og så kom det. Skyldfølelsen. For min mor havde jo gjort alt for at skjule det, så jeg kunne blive overrasket juleaften. Jeg fik det så dårligt, at jeg faktisk aldrig har smugkigget i en pakke siden! Isabella og Nicolaj har heldigvis (endnu?) aldrig luret i deres gaver! Faktisk har vi ikke engang behøvet at skjule dem. De står i vores, lige nu, opbevaringsrum, og børnene ved godt, de er derinde. De ved også, at hvis de kigger derind, så får de dem ikke (eller det gør de jo, men de ved DE jo ikke). Selvfølgelig er de nysgerrige, og tilbød vi dem et kig, ville de straks tage imod det, men de ved godt, hvor meget vi glæder os til at give dem gaverne. Det synes jeg faktisk er super flot, nu hvor de kun lige er fyldt 5- og 7 år! Jeg håber det bliver ved, for det er en lidt anden glæde at blive overrasket, i stedet for at skulle agere overrasket, fordi man allerede HAR tjekket gaverne ud.  

Smugkigger dine børn i gaverne? Eller gjorde du selv?Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar