De er sgu da alt for gamle til at hænge i patten

“De er sgu da alt for gamle til at hænge i patten”, hører jeg ofte når folk finder ud af at jeg stadig ammer Tristan og Nohr, som er 15 mdr gamle. Eller også får jeg det der forargede blik, indtil jeg forklarer, at jeg faktisk ikke rigtig er langtidsammertypen, men at man snupper lidt de nemme løsninger, når man har tvillinger! Og egentlig er jeg selv lidt i vildrede omkring hvad jeg egentlig selv synes. Om jeg ønsker at stoppe fordi jeg gerne vil, eller om det egentlig er fordi det er “ilde set”. For i bund og grund er det pisse hyggeligt -for det meste. Ikke lige når begge drenge, som jeg gennem vinduet lige har set hygger, kommer rendende klagende mod mig, når jeg kommer hjem fra job, fordi de vil ammes. Men ellers. Når man sådan har dem 1:1. Jeg kan mærke at de nyder 1:1 tid med moar -når brormand ikke lige kommer og snupper den anden pat -eller lægger hånden over brystvorten, så brormand frustreret ikke kan komme til!

Jeg kan dog også mærke, at tiden er kommet til at stoppe. Ingen af de store blev ammet eller fik flaske efter de fyldte et år, og det var egentlig et fint tidspunkt at stoppe. Jeg tror ikke vi slipper for flasken foreløbig -igen -det er lidt de nemme løsninger der gælder med tvillinger, men jeg synes selv (tror jeg), at de er ved at være for store. Eller også er jeg træt af fordømmelsen. Eller også følger jeg flertallet. Jeg ved det sgu ikke. Det er et stort dilemma for mig, fordi jeg ikke rigtig kan finde ud af grunden. Lisette har i en måneds tid givet dem flaske til natten, for hun kan putte dem begge på under 20 min. Jeg kan være timevis om det, og Nohr nægter flaske fra mig. Nohr vågner stort set hver nat, og der er det noget nemmere at stikke ham en pat i munden end evt at skulle ud at lave en flaske -eller tage kampen op. For kamp -det bliver det! Den kamp bliver dog Lisettes, for i starten af februar tager Isabella og jeg 6 dage på ski i Østrig. Bare os to. Jeg har sommerfugle i maven. Både fordi jeg skal undvære de tre andre unger (har aldrig været væk i mere end 20 timer fra dem), og fordi det nok bliver enden på amningen. For tiden er nok kommet, og jeg arbejder på at blive klar, og vil snart trappe lidt yderligere ned, så mine bryster ikke eksploderer på vej til Østrig. Jeg skal have kvalitetstid med min store datter, som virkelig efterspørger tid med sin moar -og jeg tror det bliver så godt for os begge! Så mælkebaren har åbent de næste 20 dage, og så nupper vi alle lige en kold tyrker. Måske det ender med at betyde at Nohr ikke gider vågne om natten mere, når mælken er væk. Kryds fingre!

Tak fordi du læste med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *