To små grisebasser

En tumling sviner meget. To små tumlinger sviner EKSTREMT meget. Og to mødre får i dén grad ryddet op, fejet gulv, tørret af og skiftet tøj, når to små grisebasser giver den gas! Og det gør de! 24/7 -eller i hvert fald de ca 10 timer de er vågne i døgnet. Små terror twins -men de dejligste terror twins, hvis du spørger mødrene! Vi lader drengene gøre de ting selv, som de er i stand til -og det inkluderer spisesituationen, som kan være noget af en beskidt affære! Meget beskidt affære, men vi tror på, at der er flere fordele end ulemper ved at lade dem spise selv. Så kan de føle/sanse/mærke maden -og de er meget interesserede i at bruge bestik også, omend det ryger lige ud til siden, hvis sulten overtager og det skal gå lidt hurtigt! Det sviner. Meget. Og der bliver skiftet en del tøj til tider. Men drengene er super stolte når det lykkes at fange lidt mad på gaflen, og det bliver mindre og mindre mad som lander på gulvet. Vi irettesætter dem ikke, hvis de prøver os af ved at smide med maden, men roser dem når de spiser pænt. På den måde bliver det mindre attraktivt at svine -fordi man ikke får så meget opmærksomhed på det, og spisesituationen bliver slet ikke så anstrengt! Det hænder dog stadig at der er en del oprydningsarbejde efter maden -men det er jo heldigvis kun i en begrænset periode!

Tak fordi du læste med!

Det er fantastisk at være tvillingemor!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg elsker at være tvillingemor! At opleve to små menneskers fantastiske bånd, sammenhold og fællesskab varmer mig helt ind i hjertet. Hver eneste dag herhjemme er fyldt med kærlighed -mellem Tristan og Nohr og mellem deres storebror og storesøster. Det er en uerstattelig gave, BØRN er en uerstattelig gave, og at være mor, og ikke mindst tvillingemor, er det bedste jeg ved! I dag oplevede jeg et af de fantastiske twin moments, som jeg sent vil glemme:

Tristan har gået selvstændigt i et par måneder nu, mens Nohr stadig kun kravler. Han har ellers alle forudsætninger for at kunne gå, og går langs møbler og vægge, med gåvogn og når han holder fast i en lillefinger! Han kan rejse sig op i det fri og gå laaaaaangsomt ned i knæ -men han tror bare ikke på sig selv. Lisette og jeg besluttede os for, at vi lige ville træne lidt med ham, så vi satte os på hver side af ham, med kort afstand imellem os, og så prøvede vi at lokke ham til at tage et par skridt. Og det lykkedes! Drengebarnet tog to bittesmå skridt, hvilket selvfølgelig gjorde mødrene meget stolte! Men det der varmede allermest var at se Tristans reaktion! Han klappede helt spontant og løb hen til Nohr og gav ham verdens største, hjertelige kram! Det var sgu lige til at få tårer i øjnene! De to drenge er simpelthen så glade for hinanden, trøster altid den anden med en sut eller våd kiks, hvis den ene er ked, og er i det hele taget meget opmærksomme på hinanden. Jeg føler mig vanvittigt priviligeret!

Tak fordi du læste med!

De sejeste superbabies

For et par uger siden havde Lisettes lillesøster, Christina, taget de sejeste udklædningsdragter med til familiens babyer -og hun havde bagtanker! Der var et regulært babyboom i familien omkring årsskiftet, hvor vi først fik Tristan (a.k.a. Spiderman) og Nohr (a.k.a. Hulk) i slutningen af september, og Lisettes søster og kusine blev forældre i januar til henholdsvis Gaia (a.k.a. Superwoman) og Texas (a.k.a. Batman) med få dages mellemrum, og det skulle nu udnyttes! Alle babyerne var samlet til fejringen af Lisette og hendes søsters fødselsdag, og så var det nærliggende at få taget nogle sjove billeder af kvartetten i deres superheltekostumer!

Fotografering af superbabyerne

 

Christina er både en dygtig fotograf og sej til Photoshop, og det kom der de her super seje billeder ud af, som jeg selvfølgelig bare blev nødt til at dele. Både Tristan, Nohr, Gaia og Texas har givet os lov -med samtykke på både dansk, polsk og arabisk, under forudsætning at vi ikke røber deres efternavne, da efterspørgslen på dem allerede er alt for stor.

Hvad synes i?

Tak fordi du læste med!

Månedsbilleder // Tristan og Nohr 1 år

Vi har fået taget månedsbilleder af Tristan og Nohr hele deres liv (høhø), og forleden fik de taget de sidste billeder i serien -bare en smule forsinket, da de netop er fyldt 13 måneder. De var ikke lige i verdens bedste fotograferingshumør den dag, men motivet er jo smukt :). De er i hvert fald 2/4 af mine yndlingsmotiver!

Elsker deres krøller
Som brødre vi dele -jeg tager det hele!
Det er ikke kun lutter lagkage at få taget billeder
Tristan❤️
Nohr❤️

Mor er forelsket ❤️❤️❤️

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 1 år!!!

For et år siden havde jeg de værste presseveer i mands minde (eller i hvert fald i mit minde!),  som føltes fordoblet i smerter fordi der lå to små fyre inde i maven og pressede sammen for at komme ud. Jeg var 37+0 og var i fuld gang med at fordoble min børneflok! Fødslen tog ikke lang tid, men efterlod både psykiske og fysiske ar som har taget en del tid at bearbejde. Måske er de endda ikke helt bearbejdet endnu. Fødselsoplevelsen kan du læse meget mere om lige HER.

Lisette med to helt nye, lækre små drengebørn

To små mirakler ser dagens lys

Lille Tristan var den første som blev født klokken 10.43. Han vejede 2465 g og var 49 cm lang, Han blev næsten skudt ud som en raket, og mens Lisette hurtigt fik lov at klippe navlesnoren, begyndte fødselsholdet at arbejde på tvillingebror Nohrs ankomst. Nohr havde drillet fødselsholdet fra start, hvor han drønede rundt inde i maven så de ikke kunne komme til at måle hans hjertelyd ordentligt. Nu hvor lille Tristan var ankommet, havde Nohr pludselig endnu mere plads til at drøne rundt inde i maven, og det var svært at fange hjertelyden selvom de sad med både scanner og doptone. Da Nohrs navlesnor så kom ud før Nohr fik de travlt, og fra de tog beslutningen om kejsersnit klokken 10.56 og til hans ankomst 11.06 gik der kun 10 min, hvor jeg nåede at blive kørt ud af Fødegangen.  hen til elevatoren, tre etager ned, ind på en operationsstue, blive bedøvet, maven skåret op og Nohr trukket ud! Imponerende! -og så sov jeg endda fra det hele! Nohr vejede 2625 gram og var også 49 cm lang.

Stolt mor og stolte søskende. Tristan og Nohr bliver for første gang lagt sammen på Neonatal
1 uge gamle. Nohr til venstre, Tristan til højre

Alt vel. P.S Send flere penge!

Det gik jo heldigvis godt med begge drenge, som suger al energi (og alle vores penge) ud af os :). De gror som ukrudt, er stort set altid glade, kravler i hver deres retning, rejser sig op af ALT, går langs møblerne, putter ALT i munden og elsker at lege med deres søskende. Det var en omvæltning at få små børn i huset igen, og vi skulle ud at anskaffe os alt igen, da vi ikke havde regnet med at skulle have flere børn, men hvor var det dog en skøn omvæltning. Tristan og Nohr er virkelig nogle dejlige, glade, skønne drenge, som spreder en masse glæde og god karma omkring sig. Vi er alle vilde med dem herhjemme, og ikke mindst deres store søskende som elsker at lege med dem. Og nu er de allerede et år! Ja, det er vildt som tiden flyver, og fantastisk at følge deres udvikling på sidelinien…Og vi synes stadig ikke at det er hårdt at have tvillinger!

Hver dag er en fest! Her i Legoland september 2017

Hurra, hurra, hurraaaaaaaaaaaa…

Morgenen i dag blev fejret som vi fejrer alle fødselsdage herhjemme: Med masser af gaver, lækker morgenmad og bare vores lille familie fra morgenstunden. For et par uger siden holdt vi fest for familien, og om en uge bliver de fejret af vores venner. Normalt vælger vores børn selv hvor de vil spise om aftenen, men det er Tristan og Nohr ikke helt gamle nok til, så vi laver deres livret i aften: Spaghetti med kødsovs. Vi ville have været i zoo i dag, men vejrudsigten så bestemt ikke tillokkende ud, så vi har hygget herhjemme i stedet.

Vi ville lige have en treer, men endte med to dejlige børn mere -og det værdsætter jeg hver dag.

Tak for dig Nohr Maximillian.

Tak for dig Tristan Jackson.

Tak for jer.

Og kæmpe stort tillykke med jeres første år. Vi elsker jer!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 11 måneder -i går

I går rundede de små bøller de 11 måneder -og jeg fatter det ikke! Der nu officielt kun en måned til jeg ikke kan kalde dem babyer mere. Jeg ved godt, at det er totalt kliché, men jeg synes virkelig, at jeg lige har født dem.

Nohr
Tristan
Tristan tv og Nohr th

Drengene startede i dagpleje med rolig opstart for en måneds tid siden -og med en pause på to uger, fordi vi strandede på Madeira! De har det fantastisk i dagplejen, og har nu prøvet at sove der flere gange i sidste uge. De har faktisk slet ikke været kede af det derhenne, men de har selvfølgelig også hinanden -og de to fantastiske dagplejemødre, som virkelig gør det godt.

Tristan og Nohr kravler rundt i hele huset -og ud af huset, hvis vi glemmer at lukke en dør. De rejser sig op af ALT, og Tristan har givet slip flere gange. Tristan elsker at gå rundt med gåvogn, eller at vi holder hans hænder og støtter ham, så han kunne måske godt begynde at gå inden han fylder et år. Drengene er begyndt at få rigtig meget glæde af hinanden, og søge hinanden, og det varmer virkelig en mors hjerte.

De er begge stadig SUPER GLADE for mælkebaren, så jeg var ret nervøs over at skulle starte på arbejde. Det blev dog gjort til skamme, for de har klaret sig så flot uden mælk i dagplejen. De kommer så kravlende med 1000 km/t, når jeg kommer hjem, og så er der ellers mælkefest. Jeg håber lidt at kunne stoppe inden de fylder et år, men jeg tror ikke helt på det. Jeg vil nemlig helst have at de selv siger fra. Isabella sagde fra 9 mdr gammel og Nicolaj knap 13 måneder gammel (der havde jeg ellers besluttet at stoppe et par dage efter).

De er stadig glade 99% af tiden, og de er bare to fantastiske drenge, som bringer en masse glæde ind i vores liv. Jeg synes stadig ikke, at det er hårdt at have tvillinger -men der er meget logistik -og meget renden efter små banditter i hver sin retning!

De skulle have været til fotograf i dag, men Nohr har haft 39-40 i feber hele ugen, så det har vi udsat -og fejrer det i stedet med et lægebesøg til klatmand!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 10 måneder

Mine to små bøller fylder 10 måneder i dag. TI MÅNEDER -og kun to måneder til de fylder 1 år. Det er jo slet ikke til at forstå! Om 2 dage starter de i en skøn, økologisk naturdagpleje med 10 børn i alt, og selvom jeg ved at stedet bare er perfekt, er jeg slet ikke klar til at sende dem i dagpleje endnu! Puha! Lisette siger, at jeg havde det på samme måde med Isabella og Nicolaj, så jeg er vist lidt af en pylremor! De to små mælkeigler hænger stadig ud i mælkebaren temmelig ofte, så har lidt ondt af dagplejemødrene, som ikke lige har (sådan en) mælkebar ved hånden.

Der er knald på herhjemme, hvor begge drenge er temmelig mobile efterhånden. Det kan du læse mere om i indlægget Freden er slut. Nohr kravler, og Tristan kryber mega stærkt. De rejser sig op af alt, piller i alt, hiver i alt, undersøger alt og ER overalt! Men de er også blevet super gode til at "lege" sammen og have glæde af hinanden. Det er helt tydeligt, at de nyder hinandens selskab og har et helt specielt bånd!
Der er sket en sand tandeksplosion herhjemme, hvor begge drenge er gået fra tandløse til indehaver af intet mindre end fire tænder hver! Heldigvis er de ikke begyndt at bide (så meget) under amningen endnu -men Nicolaj har fx fundet ud af, at det er en dårlig idé at stikke grabberne ind i munden på dem!
Tristan og Nohr er nogle fantastiske små drenge, som bringer ufattelig meget flæse ind i hele familien. De er stadig super nemme, og nu er vi begyndt at kunne putte dem ved 20-tiden i stedet for 22 tidligere! Det er fantastisk at få lidt aften igen!
Billederne er fra drengenes månedlige månedsbilleder, og de var i fuld hopla, da de blev taget, selvom det var tid til en lur. Er de ikke bare skønne? Der er endnu flere billeder fra deres fotoshoot på Instagram (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Jeg vil ha’ en rød ballon

Forleden var vi et smut på Jensens Bøfhus at spise, og alle fire unger fik en ballon. Tristan og Nohr har aldrig rørt et ballon i deres liv, så det var enormt underholde at se dem lege med deres fine ballon -selvfølgelig under opsyn!

Vi havde en regulær ballonfest herhjemme, om end mødrenes nerver ikke rigtig kunne holde til, når babyerne prøved at rive i ballonerne eller bide i dem! Ingen børn eller balloner kom dog til skade under legen!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Tvillinger // Freden er slut!

Mine to små drenge er snart slet ikke så små længere! Freden er i dén grad slut herhjemme, og begge drenge kommer nu rundt overalt, og det er en virkelig dårlig idé at vende ryggen til!

Tristan kryber super hurtigt, og selvom han kommer i kravlestilling flere gange om dagen OG har taget de første kravleskridt, så kravler han ikke. Det går aaalt for langsomt i forhold til at krybe. Yndlingsbeskæftigelsen er at rive ting ud af tv-bordet, hive i ledning og prøve at stikke fingrene ind i stikkontakten, så han mandsopdækkes oftest!

Nohr sprang dét at krybe over, og kravlede før han krøb. Det er stadig hans foretrukne transportmåde, om end han ikke kommer helt lige så hurtigt frem, som når Tristan kravler. Han er dog super dygtig til at kravle, og elsker at rejse sig op af ALT -stabilt eller ej! Han har allerede lavet de første par styrt!

Det er slut med liiiige at smutte hurtigt på toilettet, når drengene er i stuen. De små lømler skal mandsopdækkes -og det bliver kun værre, når de på et tidspunkt begynder at smutte i hver deres retning.

Jeg elsker at følge mine ungers udvikling, og især babyudviklingen går enormt hurtigt. Hvor bliver mine små babyer af? -sikkert smuttet i hver sin retning!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Fra dobbelt tandløs til bideklar

To små søde drenge har smilet sødt til os i 9 1/2 måned med de sødeste, tandløse gummer. Tandspøgelset har spøgt i flere måneder, hvor alt fra feber og savl til røde rumper har udløst en forventning om kommende tænder. Ikke fordi de to gummemænd ikke gerne måtte vente lidt med at få tænder -de bliver stadig ammet, men jeg synes nu at bisserne lod vente noget på sig. Nicolaj fik sin første tand 3 mdr gammel, og Isabellas første tand stak op knap 8 mdr gammel.

Søde lille Tristan har ikke samarbejdet til at få et billede af de fire nye bisser, men han poserede gerne med et Milestonekort!

I sidste uge blev vores milde Tristan pludselig til meget triste, vrede Tristan. Tandspøgelset var for længst væk fra vores tankegang, for de tænder kom sgu nok aldrig, så vi troede i stedet, at han var i tigerspring. Glade Tristan så vi ikke noget til! Lige indtil fire fine tænder poppede op på 2 dage! To i undermunden og to i overmunden! Så tror jeg fanden at drengen var lidt knotten. Og så fik vi milde, glade Tristan tilbage igen! Nohr forblev tandløs en uge længere, og er nu indehaver af to fine små tænder -som han ikke er bange for at bruge -og helt uden at have været knotten.

Nohr og mor

Tristan har (forhåbentlig) fundet ud af, at det er en meget dårlig idé at stikke fingrene i sin mund og bide til, og mor her frygter babybid hver gang der ammes! De to små mælkeigler er stadig farligt glade for boobies og mælk, så de får lidt af et kulturchok, når de starter i dagpleje om en uge! (og mor her er IKKE klar!)

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!