Tvillinger // At synkronisere eller ikke synkronisere

Mine små yndlingsbabyer lever et luksusliv, hvor de bliver feteret af både deres mødre og to større søskende -og hvor der bliver taget hensyn til lige præcis deres forskellige behov når det kommer til søvn -også selvom det kræver lidt mere arbejde for mødrene -og nogle dage gør, at mor her har babyer hele dagen lang! Før de kom til verden var vi meget i tvivl, om vi skulle synkronisere vores tvillinger eller ej -selvom min mavefornemmelse klart sagde, at de ikke skulle synkroniseres, da de er to forskellige små mennesker. Og vi startede da også ud med at synkronisere dem -primært fordi de var små og skulle vækkes hver tredje time -og fordi vores guru af en sundhedsplejerske anbefalede det! (Og hun plejer at have ret!). Det var dog også her at det gik op for os, at det ikke var det rigtige for os. For ofte når vi vækkede Tristan om natten, fordi Nohr vågnede, var Tristan  træt, at han slet ikke diede, når han blev lagt til amning -og det viste sig hurtigt, at han altså var en af de dér rare babyer, som sov igennem! Hele natten! Uden mad!

Træt Tristan
Inden jeg skriver mere vil jeg lige slå fast, at intet er sort/hvidt når det kommer til tvillinger og deres søvn. Hvad der fungerer for os, fungerer ikke nødvendigvis for andre -og jeg kender til flere tvillingeforældre, hvor dét at synkronisere har været det helt rigtige for dem, for at få hverdagen til at gå op i en højere enhed. Som tvillingeforælder lærer man at tage en masse forskellige beslutninger og valg, som er rigtige for lige netop ens egen familie -og som letter hverdagen. Det vigtigste er, at det skal føles rigtigt, og at det skal fungere i den familiekonstellation, man har. 
Søvnig Nohr
Vi har som sagt valgt ikke at synkronisere Tristan og Nohr. Det er der både fordele og ulemper ved. 

Fordele:

•Begge drenge får præcis den søvn DE har brug for. De bliver ikke vækket, før de vågner af sig selv, og de bliver puttet, når de er trætte -uanset om brormand er træt eller ej. Vi gjorde det samme med Isabella og Nicolaj (som dog ikke er tvillinger), og det er dét der føles rigtigt i vores maver. Det er jo to forskellige små mennesker, som ikke nødvendigvis skal håndteres ens. Nogle dage sover Tristan mest, andre dage sover Nohr mest -men vigtigst af alt får de lov at sove det, de har brug for. Heldigvis er der mange dage, hvor de faktisk sover og vågner næsten samtidig, og selv om det kan være lidt stressende at skulle have to babyer op samtidig, skifte to bleer og fodre to babyer af med grød/mos og amning, så er det at foretrække, fordi det giver lidt mere alenetid til mor.

•Jeg tror på, at vi får lidt gladere børn ud af det, fordi de altid er veludhvilede, og fordi der bliver lyttet til deres indivuelle behov. 

•At de ikke er synkroniseret giver skøn alenetid med den ene tvilling engang imellem, hvor man kan være mere tilstede som mor til “en” og give barnet 100% opmærksomhed. Jeg nyder personligt vores en-til-en stunder, hvor ens blik ikke flakker mellem tvillingerne for at give dem begge lige meget mortid. 

Træt Tristan på tur
Træt Nohr på tur
Ulemper:

Når man ikke synkroniserer, har man mindre mortid, hvor man kan lade batterierne op igen. 

•Man risikerer ikke at have et sekund for sig selv visse dage, hvor tvillingerne måske vågner på skift, og man kan tage en vågen tvilling med ind, når man ligger en træt tvilling ud i barnevognen. 
•Det kan være svært at få de små til at sove i tvillingevogn, de dage hvor de er asynkrone. Nogen gange er mine drenge asynkrone med fx en time, og hvis jeg så skal ligge Nohr ud til en sovende Tristan, og Nohr har brug for at blive kørt lidt i barnevognen for at falde i søvn, så risikerer jeg at vække Tristan for tidligt. 

•Hvis man har storesøskende der er småbørn, kan det tage for meget tid fra de små storesøskende, hvis forældrene har en tvilling vågen meget af tiden. Vores børn er 6 og 8. Vi har derfor kunnet forklare dem, hvorfor vi sidder en del med de små, og vi har kunnet inddrage dem i de forskellige ting med tvillingerne, hvorfor der ikke har været nogen problemer herhjemme. 

•Hvis dét at man ikke synkroniserer de små gør, at det fjerner hele overskuddet til de andre børn, eller til en selv, er synkronisering at foretrække. 

En tosset hyggestund
Jeg vil rigtig gerne høre om DIN erfaring med emnet -og også rigtig gerne fra folk hvor synkronisering fungerer bedst. Smid en kommentar herunder 😉

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 4 måneder -og i fuldt tigerspring 

Vores to små verdensmænd er nu fire måneder gamle, og traditionen tro har vi været henne hos fotografen og få taget månedsbilleder. Denne gang havde vi hele børneflokken med, så vi kunne få ungerne foreviget sammen -og vi smelter 💙❤️💚💙

Hvor heldig har man lige lov at være?
Fire stk 100% ønskebørn
Vores fire FANTASTISKE unger
Begge drenge er i fuld gang med deres 4 måneders tigerspring. De sover lidt kortere lure, har lidt sværere ved at falde til ro om aftenen og har lidt nemmere til gråd end vanligt, men er stadig to små nemme drenge. De er blevet meget mere bevidste om omverdenen, følger med på en anden måde, opdager deres fødder og hænder, griber fast om legetøj mm. De er blevet meget dygtige til at aktivere sig selv lidt, og elsker at hygge på legetæppet. De laver “mavebøjninger” hele tiden, når de prøver at sætte sig op, og de er meget tæt på at kunne rulle om på maven. De smiler og pludrer også mere end tidligere. Tristan er den store selskabspapegøje, som pludrer og pludrer -og griner med den mest fantastiske lyd. Nohr er lidt mere stille, men tager sig gerne en god sludder med de mennesker, han føler sig tryg ved. De er præcis som deres store søskende: Isabella og Nohr skvadrer løs fra morgenstunden, mens Nicolaj og Nohr er ret stille lige når de vågner. 
Tristan (tv) og Nohr (th)
Nohr (th) og Tristan (tv)
Isabella og Nicolaj er vilde med deres små søskende, og de får mange kys og nus hver eneste dag. De store er meget søde og omsorgsfulde, og det varmer et moderhjerte. 
Det’ en ommer
Vi forsøgte os også med lidt dåbsbilleder, men på det tidspunkt var Tristan og Nohr ikke helt med på legen længere, så det bliver næste gang. 

Jeg ved godt det er lidt kliché, men jeg føler mig altså lidt som verdens heldigste💙💚❤️💙

Tak fordi du læste med!

Psst! Du kan se endnu flere skønne billeder på Instagram (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 3 mdr

De fineste billeder er lige tikket ind fra fotografen, som vi får taget billeder hos hver måned. Jeg glæder mig altid rigtig meget til at se dem, for det er sjovt at følge drengenes udvikling det første år 💚💙

Dejlige brødre 💙💚
Tristan og Nohr er nu tre måneder. De smiler bevidst (verdens dejligste smil!), pludrer og er i det hele taget meget mere bevidste i deres handlinger. Jeg smelter, når de smiler, griner og pludrer -også tidligt om morgenen ved 5-6-tiden, når de vågner, selvom jeg gerne vil have, at de spiser færdig og lægger sig til at sove igen! Jeg kan simpelthen ikke stå for de små banditter. 
Mors drenge
Både Tristan og Nohr sover igennem fra 23-ca. 6 uden amning, så de er bestemt søde ved deres mødre. De sover også rigtig godt i løbet af dagen, men er så vågne det meste af aftenen. Det er nu også helt ok, når man nu sover så fint! Gråd er der ikke meget af. Kun hvis man lige synes at det tager lidt for lang tid at vente på, at brormand og en selv bliver skiftet inden amning. Herhjemme er vi nemlig næsten døden nær af sult i det sekund, vi vågner 😜. 

Storebror og storesøster er vilde med de små, som får mange møsser på hovedet hver dag. Isabella har hele tiden været meget interesseret i at sidde med Tristan og Nohr, men nu er Nicolaj også kommet på banen. Jeg tror det hænger sammen med, at drengene er lidt sjovere nu, hvor de responderer på kontakten!

Vi priser os lykkelige for vores fire guldklumper herhjemme. Hvor heldig har man lige lov til at være?!?

Tak fordi du læste med! Hvis du vil se flere af fotografens fine billeder, kan de ses på Instagram på vores profil regnbuemor.dk. Vi bliver altid super glade for nye følgere 😉

Tak fordi du læste med!

De vigtige storesøskende

Forleden fik vi barselsbesøg af Isabellas søde veninder og deres søde mor. Isabellas veninder er tvillinger, og derfor er vi så heldige at kunne høste gode erfaringer fra den garvede tvillingemor. Barselgaven var en pakke med et familiespil og slik, så vi kunne lave noget sammen med de store. Noget vi også prioriterer meget højt. Vi bliver super glade, når det er de store, som får opmærksomheden. Tristan og Nohr er jo ligeglade på nuværende tidspunkt.

Isabella og Nicoaj til Halloween. Hele vores lille familie gik rundt med ungerne til “Slik eller ballade”

Det har fra starten været vigtigt for os, at Isabella og Nicolaj ikke skulle føle, at tvillingerne fik al lpmærksomheden, eller at de blev nedprioritereT, bare fordi de små var kommet. Det har været vigtigt for os, at vi stadig kom ud af døren og lavede ting sammen som fanilie (med og uden tvillingerne) og at begge unger lavede nogle ting for store børn. Således har de været med Lisette i biografen et par gange, været i Legoland og været på shoppetur, hvor jeg blev hjemme med Tristan og Nohr. Men det er også blevet til ture med os alle -gerne med en pusleplads i nærheden 😉

Meget af tiden går ned amning og babyer på armen

Tristan og Nohr er nogle rigtigt mælkeigler, og jeg sidder og ammer rigtig mange timer i døgnet. Det kan vi jo ikke som sådan lave om på, men så hjælper jeg børnene med lektier, læser bog, hygger m.m. med ungerne, mens jeg ammer. Det har også været en stor prioritet at hente dem i SFO, når mælkeiglerne har tilladt det. Isabella og Nicolaj bliver nemlig meget glade, når jeg henter dem.
Selvfølgelig er alt ikke en dans på roser, selvom vi virkelig prøver at være tilstede. Således har jeg en enkelt gang fået spørgsmålet af Isabella, om jeg elskede tvillingerne mere end hende. Til det kunne jeg kun svare, at jeg elskede alle mine børn, men at jeg nok elskede hende og Nicolaj lidt mere, for dem havde jeg jo kendt i længere tid.

Ungerne elsker at få lov at køre med barnevognen

Foreløbig har Isabella og Nicolaj ikke haft de helt store reaktioner. Måske fordi vi prioriterer som vi gør. Vi er dog obs på det hele tiden. Isabella vil rigtig gerne sidde meget med Tristan og Nohr, hjælpe med bleerne m.m.,mens Nicolaj har gjort sig til sutteambassadør, så han giver dem en sut, hvis de bliver kede af det. Altsammen helt frivilligt, for det er os, der har den opgave.

Jeg er nu en stolt mor til fire, og jeg er sikker på, at alle fire nok skal få rigtig meget glæde af hinanden.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!