Nej! Jeg synes IKKE det er hårdt at være tvillingemor!

Fra det sekund vi så to bankende hjerter på scanningsskærmen, i den meget tidlige del af graviditeten, har rigtig mange -både singleton- og tvillingeforældre, fortalt os hvor hårdt det ville blive. Og efter drengene kom til verden, er det fortsat med bemærkninger som “Godt det ikke er mig”, “Puha, hvor må det være hårdt!”, “Stakkels jer” o.s.v. Oftest fra folk der aldrig har haft tvillinger. Jeg har dog også hørt flere tvillingeforældre give udtryk for, at de(t) første år er ren overlevelse! (Læs det tidligere indlæg Hvor bliver det bare hårdt for jer at få tvillinger!). Men hør nu her alle kommende tvillingeforældre: Der vil altid kunne læses en masse negativt om, hvor hårdt det er (ALLE har en mening), hvordan hver dag er en overlevelse, hvordan første år var ren overlevelse, om lortebleer på stribe, om synkronvræl og dobbelt op på kolikbørn! Men sådan er det altså ikke for alle! Man kan fx risikere at få et enkelt, virkelig krævende barn -ligesom man selvfølgelig også kan få to kolikramte unger. Men hvorfor tage sorgerne på forskud? 

Nohr og Tristan en måned gamle

Heldigvis er jeg typen som altid helst selv vil danne mig en mening om tingene. Og gudskelov for dét! Ellers ville jeg jo have tabt pusten allerede inden drengene var blevet født! Det eneste der bekymrede mig lidt var amningen. Ikke fordi flere fortalte mig, at kun de færreste tvillingemødre får amningen op at køre. Ikke fordi de fleste gav udtryk for, at vi da blev nødt til at gøre dem til flaskebørn, så vi begge kunne fodre dem af. Nej, egentlig bare fordi jeg lige skulle visualisere, hvordan jeg kunne lægge to små dinglehoveder til amning samtidig (og det skulle vise sig, at det var noget kringlet at få hjælp til det på barselsgangen!). Drengene bliver såmænd ammet stadigvæk -også selvom selv sundhedsplejersken forudsagde, at vi nok hurtigt ville ende på flasken! Den troede jeg dog ikke på!

😉

Vi synes IKKE det er hårdt at være tvillingeforældre -eller mødre til fire dejlige unger på 8, 6 og 2 x 7 mdr for den sags skyld! Vi er blevet beriget med to dejlige, nemme drengebørn, som er glade 99% af tiden. Ja, vi skifter en del bleer. Ja, jeg kan godt mangle et ekstra sæt hænder i visse situationer. Ja, jeg kan godt synes det er hårdt, hvis de er totalt asynkrone en hel dag (mest fordi jeg så har lidt svært ved at nå de huslige pligter).  Ja, vi har måske lidt mindre tid for os selv. Ja, der er lidt mere arbejde i det, og ikke mindst stakkevis af vasketøj, men det er, hvad man gør det til! Vi får dobbelt op på glæde, dobbelt op på smil, dobbelt op på blød babykind mod morkind og dobbelt op på kærlighed!!! Hvor fantastisk er det lige?!?!?? For ikke at tale om al den kærlighed vi mærker mellem vores fire børn. Søskende er virkelig en gave!

Nicolaj og Tristan i en kærlig stund
Det er IKKE dobbelt så hårdt at have tvillinger -men det er dobbelt så skønt! Vores treer blev til en treer og en firer, og jeg glæder mig over, at Tristan og Nohr vil have hinanden, når deres store søskende flytter hjemmefra en dag. Det bliver nemmere og nemmere at være tvillingemor for hver dag der går! For eksempel dobbeltammer jeg efterhånden sjældent, fordi de godt kan trækkes lidt med amningen, og vente på at brormand bliver spist af. De bliver bedre og bedre til at underholde sig selv på legetæppet, og ikke mindst til at lege lidt sammen. Det giver mere mortid og overskud, og det er fantastisk at følge tvillingernes udvikling på sidelinien. Jeg elsker at være tvillingemor!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Månedsbilleder // Tristan og Nohr 7 mdr

Nohr og Tristan blev 7 måneder den 30. april (læs 7 fantastiske måneder), og i mandags var vi derfor til fotograf for at få foreviget denne måned. Vi havde forsøgsvis lagt besøget om formiddagen, men det var ikke noget hit! Drengene havde ikke rigtig gidet sove i bilen derhen, og var derfor ikke rigtig i humør til at få taget billeder. De er derfor ikke helt lige så gode som de plejer -men motivet fejler ingenting!

Her er et par billeder fra i mandags, som netop er tikket ind på mailen. Jeg smider lidt flere på Instagram (regnbuemor.dk), så hop endelig ind på IG -og følg gerne vores side. 

Tristan
Nohr
Lidt skævt billede. Tristan tv, Nohr

Tak fordi du læste med -og god weekend!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

7 fantastiske måneder 

I 7 fantastiske måneder har jeg været mor til fire! Og mor til tvillinger. To stk -på een gang. Med al den glæde det indebærer! Dobbelt op på smil, dobbelt op på glæde og rigeligt med baby til alle! Og ikke mindst vidne til et stærkt søskendebånd mellem alle mine dejlige unger. Hele flokken. Fire stk -og så endda verdens dejligste unger! Hvor heldig har man lov til at være?

Nohr tv, Tristan th
Begge drenge trives max! De er gået igang med at udforske verden fra gulvhøjde, og selvom de endnu kun ruller og ikke kryber, så kommer de altså alligevel rundt omkring, og ligger aldrig hvor de blev lagt. De NYDER hinandens selskab, og griner meget til hinanden. Snyd dig ikke for at se den super søde video, som jeg smed på Instagram i går (regnbuemor.dk), hvor de griner og snakker sammen. 

Yndlingsbeskæftigelsen for tiden er, for Nohrs vedkommende, at øve sig i at skrige meget højt (ikke fordi han er ked af det), og Tristan nyder at stjæle samtlige stykker legetøj, som Nohr bare så meget som overvejer at tage! Nohr er begyndt at træne finmotorikken, som ellers ikke har interesseret ham så meget (det var sjovere at rulle), og han har ligesom byttet roller med Tristan, som nu også er kommet med på rullevognen. 

Begge drenge har sovet på eget værelse (med en mor på en madras hver nat) i to uger, og det går efterhånden forrygende. De kan nu puttes ca 20.15-21-ish i stedet for 22+, de sover godt om natten igen, så mødrene får deres nattesøvn, og vi får lidt aften sammen! Så dejligt!

Så alt i alt føler vi os bare enormt priviligerede over den dejlige familie vi har fået skabt, og de er sgu da dejlige, ik?

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skøjteafslutning med Trolls 

Vores dejlige Isabella har i dag været til skøjteafslutning, hvor alle de forskellige hold lavede show. Isabella har gået til kunstskøjteløb i tre år, og hvert et fiber i hendes krop elsker det.  Hun har glædet sig ustyrligt meget til i dag, og kunne næsten ikke få armene ned, da dagen endelig oprandt. Isabellas hold skulle skøjte til Trolls, og lavede det fineste show, som gjorde mor her så stolt. Isabella har rød paryk På, og er orange ved ærmerne, på billederne. 

Nr 5 fra højre
Pigerne, og en enkelt dreng, havde super godt styr på deres program
Isabella med rød paryk
Stolt pige!
Efter at de forskellige hold havde performet, blev der uddelt diplomer og skøjtenåle til dem, der havde bestået mærkeprøver. Isabella havde bestået skøjtemærke 3 og 4, og det var en meget stolt pige som viste sit diplom frem. Det betyder, at Isabella i den kommende sæson kan lave sin egen optræden til konkurrencerne -og hun kan slet ikke vente.  
Isabella med sit fine diplom
Jeg har smidt en lille video på Instagram (Regnbuemor.dk), hvor man kan se lidt af Isabellas optræden. Jeg er hamrende stolt! Og jeg elsker at se hendes store glæde over skøjteløbet. 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.