Familieoplevelser // Hov der er dyr i Odense Zoo!

Vi har efterhånden haft årskort til Odense Zoo i mange år, men er ikke altid så gode til at få det brugt, da vi også har sæsonkort til bl.a. Legoland og Tivoli Friheden. Vi burde dog nok komme afsted lidt oftere. I hvert fald hvis vi spørger Tristan og Nohr, som endelig har opdaget, at der faktisk er noget der bevæger sig i de der bure -og det er MEGET spændende.

Forleden var vi en tur i Odense Zoo, hvor vi, vanen tro, startede ud på legepladsen til alle fire ungers store fornøjelse…

 

Tristan og Nohr i leg
Det er sjovt at vippe med storebror, synes Tristan
Isabella og Nicolaj gynger
Der er brug for en mælkepause, når man har tonset rundt på legepladsen
Det er skønt at gynge, synes Nohr
…og Tristan

Sidste gang vi var i Zoo, motionerede vi de små sovende rundt i klapvogn i fire timer, hvorefter de først vågnede, da vi var på vej ud til bilen. Så selvom det her ikke er deres første tur i Zoo, tæller det lidt som den første. I hvert fald første gang de rigtig har fået noget ud af det -og første gang de rent faktisk har opdaget dyrene i burene! Især lille Nohr var formidabel til at opdage dyrene, som fik ham til at hvine og sige “vov vov” (de er åbenbart hans ord for dyr). Begge drenge sad med åben mund og polypper og betragtede de fine dyr, og det var tydeligt at de nød det i fulde drag.

De der pingviner er super sjove
De små elsker giraffer. Eller “raf” som Tristan siger
Kænguro (hvis du skulle være i tvivl)

Vi burde faktisk besøge Zoo lidt oftere, for det bringer meget glæde i vores familie ( og ligger kun 15 min væk!). Når man ser hvor stor glæde de små mennesker får af dyrene, er det i hvert fald en motivationsfaktor i sig selv, og vi glæder os allerede til næste besøg, som gerne må være meget snart!

 

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser med børn // Årets første tur i Legoland

“Var der ikke bare helt proppet med mennesker i Legoland den dag?”, blev jeg spurgt om talrige gange på jobbet mandag morgen, da jeg fortalte, at jeg havde været i Legoland dagen før i strålende solskin -og med jakkerne på slæb i stedet for på. Og det kunne jeg kun svare nej til. For uden for skolernes sommerferie, her i ydersæsonen, finder man ofte rigtig mange dage, hvor man kan suse gennem køerne, finde et bord på restauranterne og se sine børn i menneskemængden!

Hele familien, minus fotografen, i de “nye” safaribiler, som kom sidste år. De to små yndlingsdrenge blev TOSSEDE, da turen var slut!

Vi har haft årskort i 8 år nu, og hele familien holder utroligt meget af at besøge Legoland. Vi kommer der ca. 5-10 gange pr sæson (i år har vi igen sæsonkort til Tivoli Friheden også, så der fordeles besøgene lidt), og det er altid et hit. Vi booker også altid en årlig overnatning på Hotel Legoland, som koster alt for meget, men som betyder utroligt meget for ungerne, som næsten ikke kan komme i tanke om noget federe.

Isabella (og Nicolaj (s arm)) i en af yndlingsforlystelserne

Nå, tilbage til besøget i søndags. Det var første gang at tvillingerne fik rigtig glæde af besøget. Sidste år sov de sig gennem de fleste timer i Legoland, og selvom de også prøvede et par ting sidste år, var det tydeligt at det er nu de for alvor får glæde af tingene! Således var de små mennesker slet ikke til at drive ud af Duploland, hvor de frygtsomt kravlede op ad stigerne til selv de højeste rutschebaner og bare rutsjede ned. Jeg fik simpelthen sved på panden af at jagte Tristan rundt i alle legeredskaberne. Vores to yndlingsældster var super søde til at lege med dem, og da de senere prøvede lidt af de kørende forlystelser, blev Tristan og Nohr TOSSEDE, når turene sluttede. Heldigvis var det SæsonpasSøndag, og så kunne man i de fleste forlystelser bare vise sit sæsonpas og få en tur mere! Skønt.

Nohr og Nicolaj i en hyggestund på Duplolegepladsen -som var et KÆMPE hit hos vores små yndlingsmennesker
Drengene er så småt begyndt at få lov at få en is en gang imellem -og det falder i god jord! Nohr er så vild med is, at han kværner sin is hurtigere end sine mødre
Tristan og Isabella i en hyggestund

Da de små sov fik vi udforsket resten af parken, hvor Isabella fik stillet sin trang til vilde rutschebaner og Nicolaj fik skudt en masse med lazer. Vi havde en super dejlig dag, og fordi alle fire unger i år får så meget ud af det, kan vi slet ikke vente med at skulle afsted igen.

Psst! Se endnu flere billeder fra dagen på Instagram (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

Rejseoplevelser med børn // Gensyn med Weissenhäuser Strand

På vej ind i Tyskland

For lidt over to år siden stod jeg med en meget positiv graviditetstest i hånden, da jeg testede lidt tidligt på anden feriedag i Weissenhäuser strand. Vi var afsted til Weissenhäuser Strand for første gang, og vi glædede os til lidt nye omgivelser efter mange tidligere besøg i Lalandia (som nu stadig er favoritten, når det kommer til badeland). Vi havde en skøn uge, som du kan læse meget mere om her: Weissenhäuser Strand. (i dette indlæg er der en meget mere detaljeret beskrivelse af stedet).

I slutningen af marts var vi afsted igen. Denne gang med vores søde veninde Tina og hendes to søde drenge -og ungerne har i dén grad haft en fest.

Super smart: Aflåselige rum til klapvogne!

Badelandet

En baljefuld skønne unger
Unger i blød

Der blev badet i det store badeland, som stadigvæk desværre har kritisable badeforhold, men stadig er et skønt badeland. De store unger var vilde med vandrutschebanerne, og de to små nød det rigtig gode småbørnsområde med dejligt, lunt vand. At skulle klæde seks mennesker om i en lille kabine, for så at skulle vaske sig i bitte små vaskerum som sild i en tønde, var ikke et hit. På grund af badeforholdene så jeg MANGE som helt sprang badet over inden de sprang i -og vi valgte f.eks. at bade i lejligheden efter badeland, da forholdene er så kritisable.  Det dejlige badeland opvejede dog dette. For to år siden skrev Weissenhäuser ellers til mig, at de var ved at rette op på forholdene. Det var svært at se, eftersom de var præcis som sidst. Til deres forsvar skal dog siges, at de er ved at bygge et nyt wellness og bølgebadsområde, som kommer til foråret.

Legeland -Jungleland

Gratis klatrevæg -når entreen er betalt
Guldgravning til 2 Euro

Junglelegelandet var også et hit for børnene i alderen 1-10 år. De små boltrede sig i det lille småbørnsområde, mens de store hyggede sig med aktiviteter for de lidt større børn. Her kunne de lave alt lige fra at hoppe på en stor hoppepude, til klatring og balancegang til minigolf, og de var godt underholdt.

De lidt større børn var vilde med minizooen med krybdyr i alle afskygninger. Tristan og Nohr var for små til at få øje på dyrene.

Maden

Vi spiste blandt andet på restauranten ved jungeland, og her var de “levende” dyr et KÆMPE hit for de to mindste. Vi fik faktisk rigtig god mad til rimelige priser, og de store unger kunne rende ind i legelandet og lege lidt, når de ikke gad sidde ved bordet mere. Win-win. Vi spiste også mad fra pizzariaet på resortet, som vi tog med hjem til lejligheden. Her synes jeg dog at kvaliteten var dalet lidt i forhold til sidste gang, hvor vi spiste der flere gange. Vil man selv lave mad, er der et supermarked på resortet med ok priser. Man kan også vælge at køre til nabobyen og handle ind. Her er der blandt andet Netto, Aldi, Lidl og Famila.

Lejligheden

Lejligheden var en stor lejlighed med plads til os alle. Vores veninde havde været så kvik at bestille en lejlighed i stueplan, og det var altså super skønt når man let kunne komme ind og ud med tvillingeklapvognen. Lejligheden var noget slidt, men det meste af tiden blev brugt rundt omkring på resortet, så det havde ikke den store betydning. Der var de ting, vi skulle bruge, lige fraset en ovn, og vi lå godt i sengene.

Børneklubben

Isabella maler på indkøbsnet

Denne gang fik vi kun besøgt Børneklubben en enkelt gang, hvor børnene var kreative og malede på net. Der er ellers en masse fine aktiviteter. Nogle er gratis og andre koster lidt.

Opholdet -overordnet set

Vi havde en super lækker tur. Det tager ca 1,5 time fra den tyske grænse (Sønderjylland) og 45 min fra Puttgarden at komme derhen, så det kan de fleste børn være med til. Man får meget valuta for pengene, som rækker længere på Weissenhäuser end fx i Lalandia. Vi vil i hvert fald helt sikkert gerne derhen igen en anden gang.

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 18 mdr

I dag fylder mine små yndlingsdrenge 18 mdr -og tiden er simpelthen gået så hurtigt siden jeg lå med de to små fyre i mine arme på Odense Universitetshospital. Dengang synes jeg, at det var en gave at få tvillinger -og det synes jeg stadig! At opleve deres tætte bånd sammen, deres glæde, dobbelt op på smil og deres omsorg for hinanden, er FANTASTISK. Og jeg synes stadig ikke det er hårdt at have tvillinger, omend der kan være lidt mere arbejde i det.

Tristan, som blev født først, er en meget omsorgsfuld, kærlig fyr, som virkelig følger med i omgivelserne og er meget opmærksom. Han har gået i ca 5 måneder nu, og han er hér, dér og allevegne! Intet synes at være farligt! Han elsker teletubbies, at tage store sko på, cykle på sin løbecykel, fejebakker og at tømme skabe. Han elsker at lave fis og ballade, og er virkelig en sjov lille fyr. Han er samtidig den af vores fire børn som har det absolut største temperament!

Nohr, som er rosinen i pølseenden, er vores finurlige, humoristiske, eftertænksomme fyr. Han elsker at fordybe sig i puslespil, klodser (stable) og lægger mærke til de små detaljer. Han elsker også sin løbecykel og teletubbies -og især biler i alle afskygninger! Han går ikke endnu, men er startet til kiropraktor, som har konstateret, at han er låst i nakke og bækken. Han har længe taget få skridt hist og pist, men han er en lidt forsigtig fyr. Han er mega god til at lave fagter til sange -og elsker bøger.

Tristan og Nohr er lige så forskellige som nat og dag, og alligevel har de en fantastisk, indbyrdes forståelse og et bånd, som er fantastisk at følge med i på sidelinien. Jeg under virkelig alle at prøve at have tvillinger. De første halvandet år har været fantastiske, og jeg glæder mig massivt over at have dem, og de to store yndlingsbørn, I mit liv❤️

Tak fordi du læste med!

En indlæggelse kommer sjældent alene…

“Lisette! LISETTE! Se lige Nohr. Jeg kan ikke rigtig komme i kontakt med ham!…Jeg tror vi skal ringe 1-1-2!”, sagde jeg noget panisk til Lisette torsdag aften, da Nohr blev ukontaktbar efter at have slået hovedet ned i klinkegulvet. Han havde siddet i sofaen og hygget sig, da han pludselig faldt ned med hovedet først. Han græd heldigvis med det samme, men sad efterfølgende meget stille og bleg og sagde ikke rigtig noget. Han kravlede dog grædende over til mig, da jeg kom hjem -og så skete det: Han besvimede og vi kunne ikke vække ham. Jeg prøvede lidt forskellige tricks uden effekt. Kunne se at han trak vejret, men at han var ukontaktbar, så efter et par forsøg på at vække ham, ringede jeg 1-1-2 -et nummer jeg ellers har meget respekt for. Mens jeg ringede prøvede Lisette at få den unge mand vækket, og da jeg havde talt med Alarmcentralen i ganske kort tid, vågnede Nohr lidt op, da Lisette tog Nohr ud i den kolde luft. “Min lille dreng har slået hovedet og har været besvimet, men nu er han lige vågnet lidt op, så det er nok lidt overkill at bruge jer”, sagde jeg ydmygt. For 1-1-2 skal virkelig kun bruges med omtanke, så man er sikker på at have en ledig vogn til de alvorligt syge patienter! Personen jeg talte med (husker faktisk ikke kønnet!) spurgte ind til situationen, Nohrs tilstand med mere. Og Nohr var nu stadig ret bleg. Og ret stille. Og faldt lidt hen engang imellem. “Vi sender en vogn”, sagde personen -og så sad vi ellers og ventede på ambulancen, mens jeg, uvist af hvilken grund, sad og grublede over, om jeg skulle aflyse den, fordi Nohr et par gange fik det lidt bedre. Jeg er virkelig ikke god til at bruge det der 1-1-2!

Nå, to søde ambulancereddere kom ind ad døren og begyndte at undersøge lille Nohr, som ikke var helt glad for situationen og de fremmede mennesker, som satte alle mulige måleting fast på ham. Han havde et noget højt blodtryk og puls i de første mange målinger, men værdierne (pånær pulsen) kom heldigvis ned i et rimeligt leje. Redderne konfererede med en ortopædkirurgisk bagvagt på sygehuset, og de ville gerne have at Nohr kom ind til et tjek -så Nohr fik sin allerførste tur i en ambulance. Redderne var simpelthen så søde og omsorgsfulde hele vejen igennem, og de gjorde hele situationen tryg.

Vi ankom til FAM (Fælles Akutmodtagelse) hvor Nohr blev undersøgt af en rar læge, som mente det nok var meget smart at Nohr blev observeret for hjernerystelse på Børneafdeling H7 natten over. Det var egentlig også det, jeg var mest tryg ved, for det var lidt skræmmende at Nohr havde været besvimet hjemme. Jeg nåede at få hilst på nogle af mine tidligere kollegaer fra Skadestuen, og så blev vi ellers fulgt over på H7, hvor vi blev indlogeret på vores stue.

Nohr var her kvikket lidt op, og han kravlede lidt rundt og undersøgte stuen og alle de spændende ting, men så snart han havde fået målt værdier, fik han lidt mælk til natten, og så gik han ud som et lys! Natten igennem skulle han have målt blodtryk, puls, bevidsthedsniveau og lyses i øjnene ofte, og jeg frygtede lidt en nat, hvor Nohr ville vågne hele tiden, da han altid har sovet utroligt let. Gokket i hovedet var dog så tilpas hårdt, at Nohr simpelthen sov fra samtlige undersøgelser hele natten -inkl at blive lyst i øjnene! Jeg sov rimelig let hele natten, for jeg var en lidt bekymret mor, og jeg ville nok ønske at Nohr havde reageret bare en lille smule på undersøgelserne!

Næste morgen kom der en patient mere ind på stuen, og de synes de skulle tale i et super højt leje, som kunne have vækket selv en komapatient. Nohr vågnede, havde en lille opkastning, og kiggede sig lidt omkring. Og så skulle området ellers undersøges! Han fik inspiceret sengen og legerummet -og havde en regulær fest! Alt det spændende legetøj! Nok var han lidt træt og mat i sokkeholderne, men det der legerum var SÅ fedt og samtlige køretøjer blev inspiceret. Et par timer senere blev vi løsladt, og Nohr fik lov at komme hjem og blive observeret videre for sin hjernerystelse. Han har været ret træt hjemme, men har også haft overskud til at lege og hygge med sine søskende. Nu synes jeg, at Nohrs indlæggelseskvote er opbrugt, da han også var indlagt kortvarigt to dage forinden, da han (måske) havde spist en af min fars piller. Der har været rigeligt knald på for et godt stykke tid nu, så nu ville det være rart med raske børn og ubekymrede mødre!

Tak fordi du læste med!

“Martinus vinkede til mig!”

I går havde jeg en stortudende 9-årig med tilbage til Scandic Hotel, hvor vi overnattede efter Marcus og Martinus-koncerten i Boxen i Herning. Ikke fordi hun var ked af det, eller fordi koncerten var slut. Nej, hun var så rørt over, at Martinus havde kigget direkte ned på hende og vinket til hende, at hun græd både under koncerten og ca en time derefter! “Martinus vinkede til mig, mor. Det gjorde han virkelig. Han så at jeg vinkede til ham, og så vinkede han tilbage til mig!”. Og pigebarnet havde godt nok også vinket utroligt meget op mod scenen. Hele hendes 9-årige krop spændte af begejstring, mens hun med et kæmpe smil på læberne vinkede begejstret op på scenen igen og igen -med tårerne trillende med af kinderne. Der blev sunget med på alle sangene, klappet og skreget! Meget!

Denne fantastiske oplevelse delte hun med sin lillebror og flere af deres skønne venner, som vi havde købt billetter sammen med. Vi lavede det til et par rigtige hyggedage med “førfest” på hotellet med pizza, koncert, overnatning og i dag hygge i Herningcentret med legeland og Jensens Bøfhus! Og vi mødre hyggede med børnenes fantastiske mødre! En fantastisk måde at gøre tingene på! Og drengene leverede i den grad et super godt show (igen!).

Det er anden gang ungerne er til koncert med Marcus og Martinus. Især Isabella er helt skudt i drengene, og begge unger elsker deres musik. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi tager afsted! Du kan læse om koncertoplevelsen sidste gang lige HER

Jeg fik filmet Isabellas rørende reaktion, da Martinus havde vinket til hende. Den kan ses på Instagram (regnbuemor.dk) sammen med endnu flere skønne billeder fra dagen!

Tak fordi du læste med!

Nu trisser Nohr (endelig)

Vores lille Tristan har efterhånden trisset rundt i ca 3 mdr, mens tvillingebror Nohr virkelig har ladet vente på sig. Noget af det der er fantastiske ved at være tvillingemor er, at følge drengenes sammenhold, forskelligheder og personligheder. Og Nohr og Tristan er lige så forskellige som dag og nat -selvom de også er ret ens. Tristan er vildbassen og vovehalsen som bare springer ud i tingene uden at tænke så meget over det! Han laver små tosserier hele dagen, leger lidt “klovn” og elsker at få folk til at grine. Nohr derimod er den mere stille og eftertænksomme type, som er en lille lun fyr (med humor), som bedst kan lide at se tingene lidt an! Han har kunnet rejse sig op i det fri i flere måneder, gået langs møblerne og væggene og kunne gå tur ved kun at holde os i en hånd -han har bare ikke turdet at tage så meget som et skridt. For et par uger siden begyndte dagplejen at kunne lokke lidt skridt ud af ham, men det så vi ikke noget til herhjemme -før han pludselig begyndte at tage flere skridt i træk. Det ser så sødt ud, når han stavrer afsted, og han er SÅ stolt! Jeg har netop smidt en video på af det på Instagram (regnbuemor.dk).

Vi er så stolte af vores lille mus

Tak fordi du læste med!

“Mor, er jeg ikke lidt bedre end dig nu?” -Wagrain del 4

I dag tog vi hul på sidste skidag i Østrig. En ferie som har været absolut fantastisk! Vi har hygget os gevaldigt med de andre forældre og børn, fået stået en masse på ski, fået lækker treretters menu hver aften, haft nogle fantastiske guider og nogle fantastiske oplevelser -og ikke mindst er Isabella blevet rigtig dygtig til at stå på ski! Med skiløbet er der også kommet en del selvtillid. Så meget at pigebarnet i dag sagde: “Mor, er jeg ikke lidt bedre en dig nu?”. Det er hun nu ikke, men med det tempo hun udvikler sig, kan der ikke gå mange skidage før hun er! Hun kan stå (hurtigt) på alle pister, har kørt offpiste i dag (!!!) og er totalt frygtløs!

Nu sidder vi i bussen hjem. Foran os er 17 timer på første sal. Heldigvis skal de 8 af dem soves væk -hvis vi da ikke falder i søvn lige om lidt. Vi er nemlig vanvittigt trætte!

Jeg kan virkelig anbefale at rejse med Højmark Rejser. Alt har været lige i skabet, og denne her forældre/barn-tur har været helt perfekt.

Psst! Tjek Instagram hvor jeg lægger en video + billeder op fra en fantastisk dag (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

Jeg er plov over at sige det, men… (Wagrain del 2)

…min datter har kørt SÅ meget bedre end mig i dag! “Kan du ikke lige sætte tempoet lidt op, mor?”, sagde Isabella utålmodigt flere gange, når hun igen stod og ventede på sin mor (som kørte i plov ned ad bakken!). I dag blev børnene delt ind på skiskolehold, og selvom Isabella først prøvede det i går, kom hun ikke på begynderholdet, men kom derimod på næste niveau, hvor de øvede sig på de røde pister! Da jeg hentede hende efter skiskolen, hentede jeg en (meget dygtig) pige fuld af selvtillid, og jeg blev hurtigt udfordret! Jeg har simpelthen lignet en spasser på pisterne i dag, og lever overhovedet ikke op til det rimelig høje niveau jeg stod på for 9 år siden, hvor jeg var en sand pistedronning! Jeg plovene den ned på de stejle steder -eller lavede en yderst elegant sidekørsel ned ad bakken -alt imens jeg kunne høre min søde 9-årige råbe: “Her må du godt køre roligt. Jeg kan se du er bange”, “Flot mor, det tempo der må du godt holde” eller “Jeg er vidst allerede blevet bedre end dig, mor, ikke?”

Til mit forsvar skal selvfølgelig lige siges, at jeg i første omgang havde fået skistøvler der var to numre for store (!), men da de var byttet blev niveauet ikke hævet til det samme som for 9 år siden! Jeg har derfor taget konsekvensen og booket en privattime i morgen, mens Isabella er i skiskole! Håber det hjælper. Alt andet er sgu pinligt! Nå! Dagen har været god. Vi har hygget max, været til afterski og kælket -og om lidt skal vi ned til hotellets pool, hvor guiderne skal bade og hygge med børnene mens de vokser hygger i kælderbaren! God aften, alle!

Tak fordi du læste med!

Mor/datter skitur til Østrig, del 1.

I går tog Isabella og jeg afsted fra Odense mod Wagrain i Østrig, hvor vi skal tilbringe en lille uges tid på ski. Jeg har prøvet at stå på ski flere gange, men det er første gang for Isabella, som har glædet sig helt afsindigt! Vi stod på bussen i går eftermiddag i Odense, og i morges ved 08.30-tiden landede vi ved Hotel Kirchboden i Wagrain, hvor vi spiste en lækker morgenmad inden vi indtog pisterne! Isabella har allerede nået at finde sig en ven på vej herned.

Vi har haft en fantastisk dag på pisterne, hvor Isabella bare hoppede på skiene og begyndte at køre! Hun er simpelthen så sej. Vi er netop landet på hotellet igen, hvor vi overvejer at hoppe en tur i poolen inden aftensmaden, selvom vi er ret kvæstede! Jeg har smidt en video på Instagram, hvor man kan se, hvor sej Isabella er! (Regnbuemor.dk)

I morgen starter skiskolen for Isabella, og så kan jeg fræse rundt på de lidt mere krævende pister imens, omend jeg bestemt ikke er i den skiform jeg var for 9 år siden, da jeg stod sidst! Jeg overvejer faktisk at nuppe en privattime i morgen for lige at pudse formen af! Nu må vi se!

Det er skønt at få ski under fødderne igen!

Tak fordi du læste med!