Nicolaj 9 år!

Nicolaj 9 år!
Nicolaj❤️

I dag fylder denne flotte fyr 9 år!

Vores dejlige, skønne dreng Nicolaj, er ved at være en halvstor knægt! Nicolaj er en fantastisk søn, lillebror og storebror. Han er super kvik og lærenem, vellidt, sjov og helt igennem dejlig. Han elsker at spille Fortnite og Roblux online med vennerne, at spille fodbold og så er han mega god til at tumle med sine små tvillingebrødre. Ham har vi altså været heldige med!

Fødselsdagsbord til Nicolaj. Jeg valgte at pakke hans nye gamerstol op og samle den, så han kunne tage den i brug med det samme.
Man skal aldrig gå ned på gaver❤️

En fødselsdag efter Nicolajs hoved

Nicolajs gaver fra os ❤️
Morgenhygge
Små hjælpere

Nicolaj blev vækket her til morgen med nybagte vafler, varm kakao med flødeskum, scrambled eggs og bacon -lige efter hans ønske. Han vågnede desværre med feber og ondt i halsen, men lidt Panodil og Bonyl hjalp, og så var han ellers klar til den dag, han selv havde planlagt. Herhjemme bestemmer man altid dagens gang, og Nicolaj havde bestilt morgenmaden, en tur i Jumping Fun med en af hans venner, frokost på McD, brunsviger med få gæster om eftermiddagen (han holder fest for venner og familie senere), en biograftur og mad ude om aftenen. Jeg tænkte ikke særlig praktisk, da jeg fødte mit barn på Mortens Aften. Jeg har i hvert fald ikke fået and på dagen de sidste maaaaaange år, da Nicolaj altid bestiller McD. Til gengæld har jeg fået verdens dejligste dreng, som bliver sværere og sværere at købe gaver til. Han leger stort set ikke mere, spiller en masse (men har hvad han skal bruge), hader at få tøj i gave mm. Det er ikke helt nemt.
Jeg glæder mig helt vildt til at fejre ham i dag. Kæmpe tillykke til verdens dejligste dreng. Vi elsker dig helt til månen og tilbage igen!❤️

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

En vanvittig svær, rigtig beslutning

En vanvittig svær, rigtig beslutning
Snart skal den blå kittel skiftes ud med en sort

Når man har det godt og trygt i sit liv, og er omgivet af en masse fantastiske mennesker, kan det være en svær beslutning at lave om på det. Alligevel tror jeg det er rigtig sundt kontinuerligt at udfordre sig selv og komme ud af sin tryghedsfære. På baggrund af det, har jeg taget en vanvittig svær, men bestemt rigtig beslutning: Jeg forlader verdens bedste kollegaer på sygehuset, og skal nu ud at arbejde i praksis hos to praktiserende læger. Nu skriver jeg svær beslutning, og det var det også, men samtidig kunne jeg mærke, at jeg havde en masse kompetencer, jeg ikke fik brugt, og at jeg trængte til nye udfordringer. Og udfordringer bliver der masser af. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det bliver så godt!

Endnu flere søde kollegaer

Jeg har mødt mine nye kollegaer, som virker super søde. Vi havde god kemi fra starten, så jeg er sikker på, at jeg også bliver super glad for at være det nye sted. Jeg har sygt mange sommerfugle i maven (kæmpe store, faktisk), men jeg glæder mig helt vildt til at bruge mine kompetencer og få en masse nye kompetencer også! Jeg er allerede gået igang med at genopfriske en masse ting inden jeg starter, for de sidste par år har jeg lavet en lidt anden slags sygepleje hos kæbekirurgerne og tandlægerne på sygehuset.

Mere tid med arvingerne

For første gang i mit liv skal jeg prøve at arbejde deltid (32 timer), så ud over at jeg virkelig kommer til at arbejde med en masse spændende ting, får jeg mere tid med mine unger, og kan være med til at aflevere og hente dem hver dag. Dét glæder jeg mig til! Lisette har afleveret og hentet hver dag de sidste mange år, fordi hendes arbejdstider gjorde, at hun både mødte senere end mig, og fik tidligere fri -men nu kan jeg også komme ind i gamet. Fantastisk.

Men først et tårefyldt farvel

Puha…men først skal jeg så sige farvel til mine fantastiske kollegaer i morgen, og jeg har allerede vildt ondt i maven over det. Vi har et fantastisk arbejdsmiljø her i afdelingen, og vi har det virkelig godt sammen. Vi griner hver dag, og det er bestemt ikke på grund af dem, at jeg søger nye græsgange. Så det er med blandede følelser, at jeg rejser -også selvom jeg slet ikke er i tvivl om, at jeg bliver glad for min beslutning.

Jeg glæder mig! Det bliver så godt!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Nu ved jeg, hvad Tristan fejler

Nu ved jeg, hvad Tristan fejler
Lille, syg Tristan

Fortsat fra “Tristan indlagt obs meningitis”- Lægerne havde svært ved at finde ud af, hvorfor Tristan var så dårlig. Infektionstallene var godt nok forhøjede, men ikke så høje, at det tydede på en bakteriel infektion. Tristan sov det meste af tiden, kun fraset få opblomstninger, når hans tvillingebror Nohr kom forbi. Han ville stadig ikke spise og drikke, og lå for det meste bare helt stille og kiggede op i luften -og helst helt tæt op ad sin mor. Talen var til tider lidt snøvlende og øjnene kørte rundt i hovedet på ham. Flere læger var nede at kigge på ham, og en af dem kunne høre en mislyd på hjertet. Der blev derfor bestilt lidt ekstra undersøgelser.

Tristan til røntgen af thorax

Røntgen, ekkokardiografi og flere blodprøver

Tristan har haft en del lungebetændelser det sidste års tid, helt præcist 6 behandlingskrævende, så lægerne ville gerne undersøge ham for, om han kunne have en immundefekt og følge op på væske- og infektionstallene. Der blev derfor bestilt nogle ekstra blodprøver, et røntgen og en ekkokardiografi af hjertet, som vi nok først ville få efter udskrivelsen. Tristan tog det hele i stiv arm, og var så dygtig nede til røntgen, hvor han stod helt stille, da han fik taget billederne. Nu manglede vi bare at få taget lidt flere prøver, så Tristan  kunne blive gennemdyrket for at få svar på, hvorfor han var syg.

En lille is på vej retur fra røntgen. Alle væsketricks gælder, og Tristan elsker Champagnebrus

Tis så, knægt!

Lad mig bare slå fast: Det er ikke nemt at få en urinprøve fra en dreng, som endnu bruger ble. Tirsdag og onsdag brugte jeg sammenlagt 6-7 timer på at prøve at få drengen til at tisse i en kop, så de kunne se, om det var en urinvejsinfektion der drillede. Hver gang tissede han først, da bleen kom på! Til sidst fik han lov at få en pose på, så urinen kunne blive opfanget, og så fik vi endelig en prøve fra. Han blev også podet i halsen, og så var der faktisk ikke så meget mere at dyrke på! Tristan havde stadig høj feber, til trods for at han var på fast Panodil, så der var ikke andet at gøre end at vente på svarene. Onsdag aften var han stadig skidtmas, så det blev besluttet, at han skulle have flere blodprøver næste dag inkl bloddyrkninger, hvis han stadig havde feber. Han havde nu høj feber på 6. døgn.

Tristan den dag han blev udskrevet

Børn er utrolige!

…meeen det blev ikke aktuelt med blodprøver næste morgen. Selvom Tristan gik i seng ved 23-tiden med 39,1 i feber, var han feberfri hele natten. Om morgenen blev jeg afløst af Lisette for at gå på job, og da han vågnede sprang han op i armene på Lisette, og sagde han gerne ville ned at lege! Han fandt den første og bedste cykel, hvorefter han gjorde gangene usikre, mens han snakkede som et regulært vandfald. He was back! Da lægen kom på stuegang fortalte hun, at de sidste meningitisprøver var kommet tilbage negative! Der manglede stadig svar på flere prøver, men da Tristan havde det så godt, blev han udskrevet med åben indlæggelse i 5 dage. Han kunne lige så godt komme sig hjemme, hvor vi stadig skulle nøde ham med væske, men hvor han var i vante omgivelser. SÅ GODT! Ekkokardiografien ville blive senere, og så bliver han kaldt ind om et par måneder for at få afklaret, hvorfor han får så mange lungebetændelser. Børn er altså bare seje.

“Nu ved jeg, hvad Tristan fejler”

…ringede lægen til mig i går og sagde. “Han har haft en encephalit i hjernen forårsaget af enterovirus. Det var derfor, han var så dårlig. Vi fandt enterovirus i halspodningen. Jeg forventer at han klarer den uden mén”

Tristan er stadig meget træt og lidt subfebril, men han er i bedring (og super sej, hvis du spørger hans mor!). Nu krydser vi fingre for, at han snart er helt frisk, at der ikke kommer flere positive svar på de sidste prøver og at hans ekkokardiografi er uden anmærkninger!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Tristan indlagt obs meningitis!

Tristan indlagt obs meningitis!
En bleg og klattet Tristan i børnemodtagelsen

Vi har haft den dejligste efterårsferie, med først 4 dage med gode venner i sommerhus, efterfulgt af 8 dage i Lalandia. Den sluttede dog trist. De sidste par dage i Lalandia, begyndte lille Tristan at få høj feber, men ville stadig gerne lege lidt. Han blev dog mere og mere sløj, og efter 4 dage med feber, valgte jeg at tage ham til lægen, da han hverken ville lege, spise eller drikke. Overraskende nok var hans infektionstal ikke så høje, men da lægen kunne se, at han var ganske sløj, valgte han at få ham indlagt. Han kunne ikke finde noget infektionsfokus i klinikken.

“Jeg mistænker meningitis. Han skal have en lumbalpunktur med det samme…”

…sagde overlægen, som var kommet ind på stuen. Jeg kunne kende overlægen, som er en vanvittigt dygtig mediciner, som i sin tid reddede Nicolaj, da han var alvorligt syg af herpesencephalit. En mand jeg har uendelig stor respekt for! Ordene ramte mig hårdt. Jeg havde slet ikke tænkt tanken meningitis. Eller, om lørdagen i Lalandia strøg tanken forbi, fordi han blev hurtigt skidt og havde iskolde hænder og fødder, men da han hurtigt blev sig selv igen, og ingen petekkier eller nakkestivhed havde, valgte jeg at se tiden an. Burde jeg have taget ham til læge der?

Inden lægen var kommet ind. var jeg i et par timer blevet punket af børnemodtagelsens sygeplejerske, fordi hun ikke synes, jeg nødede Tristan nok med væske. Jeg havde ikke lavet andet de sidste par dage, og drengen nægtede at indtage noget som helst. Da lægen smed meningitismistanken, holdt hun op med at punke mig. Drengen havde det virkelig skidt, så der var jo altså en rigtig god grund til, at han ikke vil drikke eller spise. Guderne skal vide, jeg havde prøvet at få væske i den lille mand.

En bekymret Nohr lægger en trøstende hånd på Tristan

“Undskyld at jeg sådan punkterer alle dine børn”,

…sagde overlægen med et lille smil. Han kunne godt huske mig fra tiden, hvor Nicolaj var alvorligt syg. Vi har nemlig i flere år sendt en mail hvert år, hvor vi har takket ham for at have reddet Nicolajs liv + fortalt om alle hans fine fremgange. Nicolajs odds var nemlig rigtig dårlige dengang, men han er heldigvis kommet sig helt uden mén. Nicolaj fik lejlighed til at møde lægen den dag, og det betød rigtig meget for ham. Da Nicolaj sagde tak til lægen, svarede han beskedent: “Det behøver du ikke takke for, Nicolaj. Jeg passede bare mit arbejde, og nu er det mange år siden”.

Tristan, som netop har fået lagt drop efter lumbalpunkturen

Tristan reagerede stort set ikke, da han fik lavet lumbalpunkturen

Det gør ellers pænt ondt, og er ganske ubehageligt, da der stikkes en nål ind til spinalvæsken i rygsøjlen. Det var endnu et tegn på, at Tristan havde det ret skidt. Jeg kiggede straks på de dråber spinalvæske, der blev taget ud af ryggen. Hvis de var grumsede, ville det være et virkelig dårligt tegn, men de var heldigvis klare. Lægen fortalte, at de umiddelbart ikke mistænkte en bakteriel meningit, men en virusmeningit, som ikke er nær så farlig. Det lettede mit hjerte lidt. Der var også en lille mistanke på encephalit, og det gav en noget bleg og bekymret mor!

Tristan fik taget blodprøver og lagt et drop…

…og så blev der sat væske op, da han var noget dehydreret. Imens holdt vi vejret i spænding. De første prøvesvar fra lumbalpunkturen ville komme inden for 30-60 minutter, hvor vi ville få en ide om det var virus eller bakterier, der var på spil. En glad læge kom os i møde efter 30 minutter og sagde, at de første prøver så fine ud, og at Tristan nu skulle indlægges ovre på børneafdelingen, hvor han skulle observeres og have taget flere prøver. PUHA, det var en lettelse, selvom meningitismistanken ikke var væk. Tristan var rigtig sløj og sov det meste af tiden, men nu blev han heldigvis tanket op med lidt væske. Nu måtte tiden vise, hvad han fejlede…

Fortsættes…

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.