Den skønneste efterårsferie

Den skønneste efterårsferie
Tristan og Nohr er vilde med legohusene i Legoland

Familie betyder alt for mig! Familietid er fantastisk og prioriteres højt herhjemme. Efterårsferie med familien er det bedste. Vi har lige holdt den dejligste ferie sammen, hvor vi har fået en på opleveren alle sammen. Bloggen gik på ferie, og mødrene tilegnede deres tid til ungerne og familien.

Leave a commentLæs mere

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 1 år!!!

For et år siden havde jeg de værste presseveer i mands minde (eller i hvert fald i mit minde!),  som føltes fordoblet i smerter fordi der lå to små fyre inde i maven og pressede sammen for at komme ud. Jeg var 37+0 og var i fuld gang med at fordoble min børneflok! Fødslen tog ikke lang tid, men efterlod både psykiske og fysiske ar som har taget en del tid at bearbejde. Måske er de endda ikke helt bearbejdet endnu. Fødselsoplevelsen kan du læse meget mere om lige HER.

Lisette med to helt nye, lækre små drengebørn

To små mirakler ser dagens lys

Lille Tristan var den første som blev født klokken 10.43. Han vejede 2465 g og var 49 cm lang, Han blev næsten skudt ud som en raket, og mens Lisette hurtigt fik lov at klippe navlesnoren, begyndte fødselsholdet at arbejde på tvillingebror Nohrs ankomst. Nohr havde drillet fødselsholdet fra start, hvor han drønede rundt inde i maven så de ikke kunne komme til at måle hans hjertelyd ordentligt. Nu hvor lille Tristan var ankommet, havde Nohr pludselig endnu mere plads til at drøne rundt inde i maven, og det var svært at fange hjertelyden selvom de sad med både scanner og doptone. Da Nohrs navlesnor så kom ud før Nohr fik de travlt, og fra de tog beslutningen om kejsersnit klokken 10.56 og til hans ankomst 11.06 gik der kun 10 min, hvor jeg nåede at blive kørt ud af Fødegangen.  hen til elevatoren, tre etager ned, ind på en operationsstue, blive bedøvet, maven skåret op og Nohr trukket ud! Imponerende! -og så sov jeg endda fra det hele! Nohr vejede 2625 gram og var også 49 cm lang.

Stolt mor og stolte søskende. Tristan og Nohr bliver for første gang lagt sammen på Neonatal
1 uge gamle. Nohr til venstre, Tristan til højre

Alt vel. P.S Send flere penge!

Det gik jo heldigvis godt med begge drenge, som suger al energi (og alle vores penge) ud af os :). De gror som ukrudt, er stort set altid glade, kravler i hver deres retning, rejser sig op af ALT, går langs møblerne, putter ALT i munden og elsker at lege med deres søskende. Det var en omvæltning at få små børn i huset igen, og vi skulle ud at anskaffe os alt igen, da vi ikke havde regnet med at skulle have flere børn, men hvor var det dog en skøn omvæltning. Tristan og Nohr er virkelig nogle dejlige, glade, skønne drenge, som spreder en masse glæde og god karma omkring sig. Vi er alle vilde med dem herhjemme, og ikke mindst deres store søskende som elsker at lege med dem. Og nu er de allerede et år! Ja, det er vildt som tiden flyver, og fantastisk at følge deres udvikling på sidelinien…Og vi synes stadig ikke at det er hårdt at have tvillinger!

Hver dag er en fest! Her i Legoland september 2017

Hurra, hurra, hurraaaaaaaaaaaa…

Morgenen i dag blev fejret som vi fejrer alle fødselsdage herhjemme: Med masser af gaver, lækker morgenmad og bare vores lille familie fra morgenstunden. For et par uger siden holdt vi fest for familien, og om en uge bliver de fejret af vores venner. Normalt vælger vores børn selv hvor de vil spise om aftenen, men det er Tristan og Nohr ikke helt gamle nok til, så vi laver deres livret i aften: Spaghetti med kødsovs. Vi ville have været i zoo i dag, men vejrudsigten så bestemt ikke tillokkende ud, så vi har hygget herhjemme i stedet.

Vi ville lige have en treer, men endte med to dejlige børn mere -og det værdsætter jeg hver dag.

Tak for dig Nohr Maximillian.

Tak for dig Tristan Jackson.

Tak for jer.

Og kæmpe stort tillykke med jeres første år. Vi elsker jer!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Kejsersnit -om at føle sig snydt for dyrebar tid!

Tristan og Nohr er nu fyldt 7 måneder.  Da de blev født den 30. september sidste år, var det en lidt halvbarsk oplevelse, hvor jeg fødte Tristan vaginalt og Nohr ved kejsersnit. Min fødselsberetning kan læses lige HER. I ugerne efter fødslen var jeg ret ked af det oven på den voldsomme oplevelse, og den dag i dag kan jeg nogen gange få en klump i halsen, hvis jeg fortæller andre detaljerne. Jo mere jeg tænker over fødslen, des mere føler jeg mig snydt for meget vigtig tid med mine nyfødte drenge, og det giver et ordentligt stik i hjertet!

Omringet af personale under fødslen
Jeg føler mig snydt for de dyrebare første minutter med hvert barn. Minutterne, hvor ens nyfødte barn bliver lagt på brystkassen, og man ser det barn, man har båret under sit hjerte i 9 måneder. Hvor man endelig har sit elskede barn i armene.

Da Tristan blev født, kom han straks over for at blive undersøgt m.m., mens jeg skulle føde hans bror lige efter. Ikke engang Lisette fik ham op til sig. Der var ikke tid til at få Tristan op på brystkassen, og jeg skulle i stedet forberede mig på fødslen af tvilling B, som jeg så heller ikke fik op på brystet, da jeg røg til akut kejsersnit! Jeg kan faktisk ikke huske andet end at jeg lige så Tristan ultrakort, da han blev løftet op, da jeg netop havde født ham. Det var  mærkeligt ikke at få sit lille barn op til sig -selvom jeg selvfølgelig også havde fødslen af tvilling B i tankerne. Så tomt at se ens lille dreng blive “fjernet”, mens man er omringet af et “halvpanisk” personale omkring sig, som alle var igang med et eller andet omkring en.

Føler mig kejsersnydt

Da Nohr skal fødes, kan lægerne ikke fange hjertelyden ordentligt, og navlesnoren ryger ud og “blokerer” udgangen. Efter lidt rumsteren på stuen besluttes det, at Nohr skal ud NU ved akut kejsersnit. Da jeg har født uden smertestillende, har jeg ikke nogen epidural, og jeg lægges derfor i fuld narkose. 10 minutter efter jeg er blevet kørt ud fra fødegangen, fødes Nohr. Jeg ligger i dyb søvn og oplever ikke fødslen. Hører ikke hans første gråd. Ser ham ikke før flere timer senere. Har ingen billeder fra fødslen.  Ingen. Sover bare. Får bagefter at vide, at Nohr blev lagt til amning mens jeg blev lappet sammen på stuen. Det er dejligt, at han lå hos mig, men desværre ikke noget jeg kan huske, da jeg sov.

Tom opvågning 

Endelig. Endelig er drengene samlet.
Det første jeg spørger om, da jeg vågner, er hvor mine børn er henne! Og jeg bliver helt ude af mig selv, da jeg erfarer, at Tristan ligger på Neonatal i CPAP og Nohr på barselsgangen med Lisette. Adskilt. ADSKILT! Mine små drenge, som har ligget side om side i maven i 9 mdr, ligger nu ikke engang i hver deres seng, men på hver deres afdeling, på hver deres etage! Og kun den ene har en mor hos sig! Jeg spørger hver eneste gang, jeg vågner lidt af min døs. Spørger efter drengene. Spørger efter deres velbefindende. Og så snart jeg er bare det mindste vågen, insisterer jeg på at komme op til dem! Da Nohr har Lisette, insisterer jeg på at blive kørt hen til Tristan, men det må jeg ikke. Jeg SKAL forbi barselsgangen først. På barselsgangen ser jeg Nohr for allerførste gang. Han er flere timer gammel og ligger i Lisettes arme. Jeg får for første gang en af mine tvillinger i armene -og mangler den anden tvilling helt vildt. Jeg insisterer på at blive kørt ned til Tristan sammen med Nohr, og på Neonatal får jeg for første gang begge mine drenge i armene. Jeg fortæller herefter personalet, at jeg under ingen omstændigheder vil have drengene liggende hvert sit sted, og de lover mig at finde en løsning. Da Tristan et par timer senere kommer ud af CPAP, samles vi alle på barselsgangen, og drengene bliver lagt sammen i samme vugge. Det føles endelig rigtigt. Mine drenge sammen. Samlet.

Men jeg føler mig snydt. Snydt for alle de minutter og timer hvor drengene var i andres hænder. Hvor de skulle ligge trygt på min brystkasse og blive beroliget af mit hjerteslag. Snydt for at føde dem begge vaginalt. Snydt for dyrebar tid! Og her 7 måneder efter, føles den del af fødslen så tom. Og jeg forstår ikke, hvorfor man skilte tvillingerne ad! De havde og har brug for hinanden -og den dag i dag sover de stadig sammen hver nat. Oplevelsen kunne ikke have været anderledes lige med hensyn til selve fødslen, for man kan ikke forudsige et akut kejsersnit -men jeg er ked af, at drengene blev skilt.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!