Regnbuemors nytårstale…eller…Året der gik…Bare læs, ok!?

Regnbuemors nytårstale…eller…Året der gik…Bare læs, ok!?
Regnbuemor -aka Sophie

For 5 år siden lavede jeg et nytårsfortsæt, som er det eneste jeg nogensinde har holdt, og som jeg har holdt fast i lige siden: Jeg vil kun tilbringe tid med mennesker, som vil mig det godt, og hvis selskab jeg nyder. Det har kostet lidt venner og et par brødre med familie, men det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Livet skal leves, og den sparsomme fritid man har, skal bruges konstruktivt og med mennesker, man holder af.  Jeg tror ellers egentlig ikke rigtig på nytårsfortsætter, men det her…ja, det virker sgu! Og ved i hvad? Jeg mangler på ingen måde de mennesker i mit liv. Nu skal det jo ikke forstås som, at jeg skubber alle omkring mig væk. Vi har rigtig mange fantastiske mennesker i vores liv, hvis venskab eller familiebånd jeg sætter stor pris på. Men jo mere voksen jeg bliver, des mere forstår jeg vigtigheden af, at man ikke skal lade sig træde på, ikke skal finde sig i hvad som helst, og ikke skal holde fast i ting der VAR, men fokusere på ting der ER.

2018 bød på rigtig mange gode stunderoplevelser og rejser, som vi holder utrolig meget af i vores familie.

I januar fyldte jeg 37 år, som jeg nøjedes med at fejre med min kone og børn. Jeg gør ikke det store nummer ud af min egen fødselsdag, så vi hyggede os bare og tog lidt ud at spise.

Isabella på ski for første gang
Ambulance til Nohr

I februar havde jeg Isabella med på hendes allerførste skiferie, som gik til Wagrain i Østrig. En super dejlig (og tiltrængt efter 9 års skipause) skiferie, hvor vi rejste på en forældre-barn-skitur, så Isabella ville have en masse børn at lege med, og mig en masse voksne at snakke med. Isabella viste sig at være en haj på ski, og allerede første dag susede hun ned ad bakkerne. På tredjedagen var det hende der ventede på mor her, når vi stod ned at pisterne -med sætninger som “Kom nu mor, jeg troede du sagde du var god til at stå på ski?!” og “Bare tag det roligt ned ad bakken mor, jeg kan se du bliver bange!”. Dejlige møgunge! Vi tager i øvrigt på ski igen til februar med en af mødrene og hendes datter, som vi mødte på sidste års skiferie. Det bliver super hyggeligt.

Februar blev desværre også måneden, hvor Nohr prøvede at være på sygehuset to gange inden for meget kort tid. Først spiste han (måske) en af sin morfars (min far) farlige piller, og skulle have aktivt kul, og kort tid efter prøvede han at køre i ambulance for første gang, efter han havde slået hovedet meget kraftigt, været vågen, og så pludselig blev helt ukontaktbar. Noget af en forskrækkelse.

I marts blev mødrene luftet til en Thomas Helmig koncert på Odeon i Odense, hvor vi først spiste på MASH og derefter nød den fede koncert. Det var fantastisk med alenetid, som vi kun sjældent har.

Fest i Weissenhaüser

I april tog vi til Weissenhaüser Strand i Tyskland til en feriepark med stort vandland og legeland. Vi var afsted med vores veninde, Tina, og havde en super skøn tur. Det var vores andet besøg i Weissenhaüser og bestemt ikke det sidste.

Det var også i april at vi tog hul på vores sæsonkort til Tivoli Friheden og Legoland, som vi holder meget af at komme i.

Lalandia
Nicolaj med armen i gips

I maj tog vi en tur til Lalandia med Lisettes forældre, søster og hendes kæreste og barn. En rigtig skøn tur. Vi er vilde med Lalandia, og har i mange år holdt 1-3 ferier eller forlængede weekender i Lalandia. Det var også i Lalandia at Nicolaj prøvede at brække noget for første gang. Han brækkede nemlig sin lillefinger i Monky Tonkyland og endte med armen i gips i tre uger. Jeg tror han synes, det var lidt sejt.

Lille Tristan indlagt

I juni blev Tristan, midt i den varme måned, indlagt med umåleligt højt infektionstal og dobbeltsidig lungebetændelse. Den lille mand var indlagt i 5 dage, og var temmelig skidt. Han blev heldigvis frisk igen, så han kunne nå med  på et besøg på Det Fynske Dyrskue med dagplejen, hvor drengene var super begejstrede for at se alle dyrene og hygge med deres små venner.

På bilferie

Juli måned bød på tre ugers SKØN ferie for os i Tyskland, Holland og i sommerhus. For første gang kunne man følge med på bloggen efter hver rejsedag, som gik til Hamborg, Slagharen forlystelsespark (Holland), Westerbergen Vakantiepark (Holland), Amsterdam (Holland) og til sidst en uge i Lisettes forældres skønne sommerhus i Odsherred. Vi formåede at rejse i tre uger for 9000 kr i alt for os alle 6 +benzin, mad, lommepenge og entreer. Første afsnit af vores rejsefølgeton kan læses HER

I juli lavede vi også sæsonkort til Sommerland Sjælland, da det ligger meget tæt på svigernes sommerhus, og vi nåede to besøg i løbet af ugen i sommerhus. Og vi nåede naturligvis også at besøge Tivoli Friheden og Legoland.

Popsi og Krelle-koncert på Børnetorvet

August bød på Popsi og Krelle-koncert på Børnetorvet i Odense, hvor vores to små drenge oplevede deres store idoler for første gang. Kæmpe hit.

Fødselsdagsdrenge
Popsi og Krelle-kage
Fødselsdagsbord
Halloween i Tivoli Friheden

I september havde vi Isabella med til hendes første “voksenkoncert” ,ed Thomas Helmig, og pigebarnet var intet mindre end begejstret. Der blev sunget, danset og hygget.

September blev også måneden, hvor jeg lagde min livsstil om og begyndte at spise efter SENSE-principperne. Det er i skrivende stund blevet til minus 15 kg!

30. september fyldte Tristan og Nohr 2 år. En dag der blev fejret i starten af oktober med et brag af en Popsi og Krelle temafødselsdag. I oktober var vi også til Halloween i både Legoland, Tivoli Friheden og Tivoli i København, og vi fejrede at Lisette fyldte 38 år den 22.

Nicolaj 8 år
Unicornkage
Unicornfest

I november fyldte Nicolaj 8 år. Han havde valgt at han på dagen gerne ville i en trampolinpark, Jumping Fun og spise aftensmad på McDonalds. Nicolaj holdt en skøn Harry Potter-temafødselsdag for sine kammerater, som blev et stort hit.

November blev også måneden, hvor vi fejrede Isabellas kommende 10-årsfødselsdag med et brag af en Unicorn-temafest for familien og hendes bedste veninde.

Isabella 10 år -stor dag
Julebag i Tarup Centret
Julebag lillejuleaften

8. december fyldte Isabella 10 år. Første runde fødselsdag! En stor dag hun havde set frem til længe. Hjemme hos os bestemmer fødselaren dagens gang, så vi startede med brunch i byen, herefter 8-9 timers powershopping og til sidst stor kinesisk buffet. Skøn dag.

December måned bød også på Popsi og Krelle julekoncert,  julebagning i Tarup Centret for jeg-ved-ikke-hvilken-gang, hygge og nogle skønne juledage i familiens skød, hvor Isabella tog en tur i Tivoli i København med sin moster, vi hyggede i Dinos Legeland og tog i biografen et par gange.

2018 blev sluttet af med et brag af en nytårsfest med flere af vores gode venner med børn. Vi var 8 voksne og 13 børn nytårsaften, og det var simpelthen så hyggeligt at feste sammen på børnenes præmisser.

Nu har vi taget hul på 2019, hvor vi allerede har flere oplevelser på ærmet. Til februar tager Isabella og jeg 10 dage på ski til Bad Gastein i Østrig. Februar byder også på Lukas Graham-koncert til de voksne. I marts skal vi en lille uge til Weissenhäuser Strand, I april skal vi overnatte på det nye Legoland Castle og Isabella og os skal overnatte en nat i København, hvor hun bestemmer hvad vi skal lave (noget af hendes fødselsdagsgave), i maj skal ungerne til ComKean-koncert (en youtuber), i sommeren regner vi med at tage tre uger til Disneyland/Paris/Frankrig/Amsterdam, i juli skal vi til Marcus og Martinuskoncert i Malmø og Ed Sheeran-koncert i Odense og oktober byder på Ariana Grandekoncert.

Vi ser frem til en masse skønne oplevelser i det nye år, og vil gerne takke alle jer der trofast læser med og kommenterer på bloggen. Det betyder utrolig meget! Tak for jer.

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Min kone skrumper…og jeg?

Min kone skrumper…og jeg?

Min kone skrumper -og jeg…er forhåbentlig også snart færdig med at ligne en fedtklump med øjne og flæskerøv! Hele min ungdom har jeg været super slank. Jeg har altid kunnet spise lige hvad jeg ville -og i rigelige mængder -indtil jeg pludselig ikke kunne længere! I mit tidlige voksenliv fik jeg konstateret PCO -en hormonforstyrrelse som blandt andet medvirker, at man har en nedsat følsomhed for insulin. Det har bevirket at jeg sjældent er mæt, kan spise meget store portioner -og bliver nødt til at spise ret ofte for at holde insulinniveauet oppe. Det bevirkede så også, at min grundvægt, når jeg ikke lige var gravid, langsomt er steget til 40 kg tungere end dengang! Eller ikke helt, for vægten er heldigvis langsomt på vej ned. Jeg har nemlig taget et aktivt valg om, at jeg simpelthen ikke trives med min nuværende vægt, så nu er der kommet andre boller på suppen! Vægten falder stille og roligt -uden at jeg mærker alt for store afsavn, og jeg tror faktisk godt at det her kunne være et vægttab der rent faktisk kan lykkes! XXX

Jeg vil lige påpege, at jeg på ingen måde er gået på kur, for mine kure holder ikke i længden! Jeg “må” spise alt hvad jeg vil, har ingen forbud -men jeg skal fokusere på de fødevarer som giver mig et stabilt blodsukker, så jeg ikke falder i sukkerfælden og “spisersomvarjegenkæmpemandpå300kg”. Men jeg dunker ikke mig selv i hovedet, når jeg falder i -og jeg har ikke givet mig selv forbud, for så virker forbuddene alt for tillokkende.

I efteråret prøvede jeg at spise kaloriefattigt, ca. 1700 kcal i døgnet (må få ca. 2000), men jeg tabte mig ikke -heller ikke selvom jeg (el)cykler 100 km om ugen! Jeg blev derfor nødt til at se lidt nærmere på, hvad jeg må og bør spise, når jeg har PCO. Mit hovedproblem er jo blodsukkeret, så jeg ville fokusere mere på kost som kunne give mig et stabilt blodsukker, og det havde diverse PCO-sider et bud på! I de store hele betyder det, at jeg skal skære meget ned på kulhydrater -især de hurtige, holde mig helt fra sukker, spise godt med proteiner, vælge de grove varianter af ris og pasta, og så er der også visse slags grønt der er mindre godt end andet. F.eks. bør jeg undgå kartofler -især de varme (Mmm pommes frites…). Nu kan jeg heldigvis rigtig godt lide grønt. Jeg har bare ikke været så god til at få det lavet. Hverdagen med fire unger er travl og til tider stressende, så jeg køber de færdige salater i hobetal. De er lækre, varierede -og ellers ville jeg ende ud med den lidt halvkedelige iceberg/agurk/tomat salat, som jeg i bund og grund ikke gider spise. På længere sigt skal jeg nok til at udforske i lidt lækre salatopskrifter (har du en, så smid den endelig i en kommentar herunder!), men lige nu fungerer det super godt, og jeg varierer salaterne ved nogle gange at tilføje lidt ekstra til dem.

Og vægten? Den siger minus 3,4 kg -og falder støt! (i torsdags var den minus 4,7, men alle kan komme til at have det lidt sjovt :))

Psst! Husker du indlægget fra Hjælp! Min kone er skrumpet! ? Hun er nu ca. 50 kg lettere end i sommer!Tak fordi du læste med!

Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Hjælp min kone er skrumpet!

Hjælp min kone er skrumpet!

…og hun giver mig alt hvad hun taber! Hun har nu altid været så god til at dele!
Mens jeg bliver tykkere og tykkere (man kan ikke blive ved med at spise som en der fuldtidsammer tvillinger, når man ikke ammer så meget mere!), er min kone skrumpet. Ja ikke bare skrumpet…hun har faktisk tabt et lille menneske! Om få kg har kun tabt 40 kg, og jeg er rasende stolt af hende.

Lisette på Tenerife, juni 2017. Hun havde tabt 10 kg på det tidspunkt (før ballonen)

Hun har faktisk tabt sig så meget, at der er flere i vores bekendtskabskreds som er gået lige forbi hende, fordi de ikke kunne genkende hende! Så sejt gået altså! Faktisk vejer jeg nu mere end hende -hvilket BESTEMT ikke huer mig -men hvor er jeg dog glad på hendes vegne!

Lisette september 2017!!!

Lisette vil gerne tabe ca. 20 kg mere. Og jeg er sikker på at det nok skal lykkes for hende!
Hun startede med at gå til diætist, som hjalp hende med at tabe de første 10 kg. Herefter fik hun isat en maveballon i juni 2017. En ballon som sættes ned i mavesækken via en kikkert gennem halsen, og som så skal være i maven et års tid, hvorefter den tages ud igen. Den har hjulpet hende til at føle mæthed hurtigere, og kiloerne er bare raslet af hende siden. Hun bliver smukkere og smukkere for hver dag, og alle hendes fine træk kommer mere og mere frem. Der har jeg godt nok scoret over evne.
Ser det ikke bare godt ud?
Tak fordi du læste med!-1Tak fordi du læste med!

Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.