10 ting man sagde INDEN man fik børn, at man aldrig ville gøre

10 ting man sagde INDEN man fik børn, at man aldrig ville gøre
Søde, lille Tristan

Inden vi fik børn, havde vi en stålfast idé om, hvordan vi havde tænkt os at indtage forældrerollen, når vi en dag fik børn. Vores børn ville selvfølgelig blive velopdragne, kvikke (kunne de andet med de forældre?), rare, omgængelige, vellidte med mere -og de skulle i hvert fald ikke fyldes med sukker i tide og utide, de skulle passe deres sengetider, vi ville aldrig sige “fordi jeg siger det” uden at argumentere sagligt o.s.v. o.s.v….Lad mig bare sige, at man bliver klogere, og at man lærer at vælge sine kampe med omhu! Med en, efterhånden, relativ god erfaring inden for forældreskabet med fire børn, har jeg derfor samlet en lille top 10 over ting man sagde, man aldrig ville gøre, når man fik børn -men alligevel gjorde!

10 ting man sagde INDEN man fik børn, at man aldrig ville gøre:

1. Jeg vil aldrig besvare et spørgsmål fra mit barn med “…fordi jeg siger det” eller “Sådan er det bare”, men vil kun give saglige, begrundede svar!   

Nogle gange orker man bare ikke at argumentere mere over for sit barn, som stiller det samme spørgsmål for tiende gang på 2 minutter! Jeg er stadig af den overbevisning, at man bør lære sine børn at argumentere + give dem nogle ordentlige svar på de spørgsmål, de stiller, MEN…når ens (på det tidspunkt meget irriterende barn) spørger for femte gang, hvorfor det ikke må blive længere oppe/få mere slik/lave swimmingpool på badeværelsesgulvet -ja, så er der bare ikke noget fornuftigt svar -andet end “…fordi jeg siger det!”

2. Mine børn skal ikke have slik og sodavand før de er mindst 30! 

Det gik helt godt med denne sukkerfri politik indtil Isabella var ca. 2-3 år, hvorefter sukker stille og rolig sneg sig ind i hverdagen, og mødrene blev mindre hysteriske. Med et lille smil på læben husker jeg tilbage til dengang, Isabella fik sukker for første gang. Hun var faktisk kun ca. 6 mdr gammel, og det var IKKE os der gav hende det! Vi havde snakket med Lisettes forældre om, at Isabella måske ville få lov at smage et lille sut af vores is, når vi måneden efter skulle til Mallorca -men havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at vi fem minutter senere ville komme ned i svígernes stue og se vores lille pige med sin helt egen sodavandsis i hånden -som hun havde fået af sin morfar, for “I sagde da, at hun gerne måtte smage is?!”. Mødrene rev isen ud af hånden på den lille guldklump, mens morfar fik en længere reprimande om, at barnet da absolut ikke måtte få sukker o.s.v….men jo længere tid vi var i forældrerollen, jo mere brugte vi vores sunde fornuft -og lad mig bare sige, at hverken Nicolaj, Tristan eller Nohr har ventet så længe på at smage det “forbudte”, farlige sukker.

3. Jeg vil ikke benytte mig af bestikkelse 

Lad mig bare sige en ting: Jeg glæder mig til tvillingerne forstår bestikkelse, så vi kan begynde at få dem til at “lystre” bedre. Bestikkelse er i den grad vejen frem i et forældreskab! Bestikkelse har hjulpet ungerne til at blive renlige i en ung alder (=slikkepinde ved tis i potte), lært Isabella at turde sove ude (= længe ønsket Polaroidkamera, hvis hun overnattede på skolen), fået Nicolaj til at turde sove i sin egen seng, efter flere måneder i forældrenes seng (= udvidelsespakke i Fortnite ved 10 nætter i egen seng) og rigtig mange andre ting. Bestikkelse er simpelthen vejen frem!

4. Man skal spise, hvad der bliver serveret 

Jeg tror alle helst vil kunne sige, at deres børn er altspisende og ikke kræsne. Og vi sørgede da også for at introducere børnene for alle mulige forskellige fødevarer, da de var små og smagte på alt med velbehag.  Men jeg tror de fleste børn er inde i perioder, hvor de er selektive og kun vil spise bestemte ting. Mine unger er ingen undtagelse! Især Nicolaj er meget kræsen/selektiv, og han har perioder hvor han i flere måneder f.eks. får det samme med på madpakken. Vi fik engang en bebrejdende reprimande af hans børnehaveklasselærer, fordi vi kun havde givet Nicolaj leverpostejsmadder med i skole -og Nicolaj havde jo fortalt, at han slet ikke kunne lide leverpostej! Hvad han ikke fortalte var, at han i månedsvis havde spist 3 halve med leverpostej hver dag, fordi det var det eneste, han ville have med på sin madpakke -og lige den dag kom skæringspunktet, hvor han fandt frem til, at leverpostej var det klammeste i verden! Vi laver ikke specialmad herhjemme, men vi sørger for at der altid er et eller andet på bordet, som vi ved, børnene kan lide. Og de skal ikke spise op. Heller ikke selvom de selv har øst op, for vi vil ikke lære dem at spise ud over deres mæthed!

“Mine unger skal ikke lege med ledninger” 🙂

5. Mine børn skal ikke spise en masse junk 

Nu skal det jo altså ikke lyde som om, vi fylder vores unger med en masse junk hele tiden, for det gør vi bestemt ikke. Men vi har da haft perioder, hvor vi har haft så travlt, at vi desværre bestilte junk med hjem flere gange om måneden ugen. Det er dog heldigvis ikke så slemt mere, især ikke efter vi begyndte at spise efter Sense, men det hænder stadig, og vi spiser vel junk 1-2 gange om måneden nu.

6. Mine børn skal ikke glo TV hele dagen lang

…og det gør de heller ikke…men lad os slå en ting fast: Nogen gange er TV bare verdens bedste babysitter, når man ikke orker skrigende små tvillingedrenge, som klamrer sig til ens ben, når man står og laver aftensmad -eller skal have lavet andet praktisk. Og så er Gurli Gris og “Biler” lidt billigere end en babysitter til 150 kr/timen, ikke også? Da tvillingerne var helt små, interesserede TV dem ikke det fjerneste, så mødrene var i noget nær ekstase første gang drengene fattede interesse for fjernsynet, og vi fik et lille break. Måske det også hang lidt sammen med, at der er to små frække tvillinger, som gerne laver ballade i hver sin retning, når man ikke lige kigger. Og hvis de stadig klamrer sig til benene og tigger mad, selvom vi har tændt TV’et -så stikker vi dem bare en slikkepind i bestikkelse!

7. Mine børn skal selv rydde op på deres værelse 

Ja, det ville da være dejligt, hvis de altid gjorde det, altså ryddede op på deres værelse, men nogen gange er de unger altså bare et helt andet sted. Herregud, de bliver da ofte sat til at rydde op på værelset, men vi hjælper dem lige så ofte. Selvom vi, lige siden de var helt små, har guidet og hjulpet dem til at rydde op, er det altså ikke noget der sker af sig selv. Og når de endelig rydder op, sørger vi for at rose dem meget, og ikke påpege, at de da lige har glemt det og det og det, for der er da ikke noget mere demotiverende i verden! Vores små tvilllingedrenge er egentlig gode til at hjælpe med at lægge biler eller andet tilbage i kasserne, men de er eddermaneme også gode til at tømme 10 kasser på 10 sekunder, og hvis de skulle rydde det op selv, ville de aldrig komme nogen vegne.

8. Hvis jeg siger nej, mener jeg nej

…og det gør jeg også, men nogen gange bliver nej til måske, eller måske endda til ja, hvis man ikke orker en konflikt. Jeg mener, at barnet har godt af at lære, at hvis det kan argumentere ordentligt for sin sag, så kan man godt rykke på sin mors beslutning. Så nej er ikke altid nej -men vi har fundet en fin mellemvej, synes jeg.

9. Mine børn skal ikke forkæles

Jeg har aldrig manglet noget i min barndom, men er heller ikke blevet overdynget med ting mellem fødselsdag og jul. Jeg synes dog nogen gange, at min mor var liiiiige en tand for nærig, og ville gerne finde en gylden middelvej mellem dét, og Lisettes helt ekstreme forkælelse som barn. Jeg ville nemlig under ingen omstændigheder have unger, der bare krævede ind bare for at få. Lad mig bare sige det sådan, at den gyldne mellemvej er lidt tættere på Lisettes barndom end min egen, og vores unger ér ret forkælede. De går i mærketøj, har Macbook/gamercomputer/Playstation/Wii/iPads/Iphones, får en del ting og er bestemt noget mere forkælet end gennemsnittet. Men det det handler om for mig, er ikke de mængder de overdynges med -men dét, at de ikke tager det for givet, at de bliver jublende lykkelige, når de får tingene, og at de ikke føler sig bedre end andre, fordi de på nogle områder har nogle andre privilegier. Mine unger er super gode til at dele med andre, de kræver ikke bare ind, men tænker over om de virkelig har brug for tingene -og de opfører sig ikke som forkælede møgunger. Begynder de på det, slutter festen på stedet. Og det gør den bare!

10. Jeg vil ikke hæve stemmen over for min børn

…og det var vi også super gode til at lade være med, da de store var små…Meeeeen som frækheden tiltager, og hørelsen aftager, kan man nogen gange blive nødt til at tale med store bogstaver -selvom jeg faktisk tror man kommer meget længere, ved at holde tonelejet neutralt. Vi bestræber os på ikke at hæve stemmen, men det sker -og jeg tvivler på at særlig mange forældre formår aldrig at hæve stemmen.

Der findes lige så mange bøger om børneopdragelse, som der findes (velmenende) råd fra folk med og uden børn. Det vigtigste er, at man er den bedste forælder, man kan være, og at man følger sin mavefornemmelse, når det kommer til at opdrage ENS EGET BARN. Og hvis dit barn trives, udvikler sig, og er glad -jamen, så gør du da et eller andet rigtigt, ikke?

Er der nogen ting du sagde FØR du fik børn, at du aldrig ville gøre, men gør?

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Det her er edderspilleme en lækker, ny tradition!

Det her er edderspilleme en lækker, ny tradition!
Når de små er puttet kl. 19, er det spilletid

Jeg har altid elsket at spille brætspil…

…og i flere år spillede vi en del spil med vores venner, når ungerne var lagt. Det får vi desværre ikke gjort så meget mere, men så har vi til gengæld startet en ny tradition op, som edderspilleme er hyggelig -og som vi bestemt burde have startet med noget før: At spille med ungerne næsten hver dag, som en fin afslutning på en god dag. Væk med elektronik og fraværende børn, og ind med nærvær, hygge og sammenhold! I løbet af dagen lægger vi lidt puslespil med tvillingerne, eller spiller Billedlotteri, som er et kæmpe hit hos de små. Når de så er puttet ved 19-tiden, er det tid til kvalitetstid med de to store indtil ca. kl 20, og de nyder virkelig at have noget alenetid med mødrene uden de smås indblanden!

Ska’ vi spille lide Ludooooo, eller hvad med Backgammon…

Vores skabe bugner med spil til både børn og voksne. Mange af dem er fra min og Lisettes barndom, men vi har også købt en masse spil siden vi blev voksne, og det skulle ikke undre mig, hvis der er over 50 forskellige spil. At åbne op for en helt ny spilverden sammen med ungerne, er simpelthen fantastisk. Det er lidt ligesom at åbne Pandoras æske for børnene, når de introduceres til fantastiske spil, som man ikke engang kan få i butikkerne længere. Fx er vi alle helt vilde med at spille Piccolo -husker du det spil? Og Myretuen -hvor stakkene af magnetbrikker blev højere og højere! Der er simpelthen så mange fede spil, and we’re just getting started!

Rummikub

I går introducerede vi ungerne for Rummikub, som de hurtigt blev grebet af. Ud over at det er et virkelig fedt spil, er det også fuld af lærdom, matematik, strategi m.m., som vi bare sniger ind i børnene. Totalt win-win. De var i øvrigt vilde med spillet, som vi helt sikkert skal spille videre på i aften. Skabene bugner med spil -og vi nupper dem en for en. Se dét er edderspilleme hygge!

Hvilke spil holder i af at spille derhjemme? Og hvilke spil husker du bedst fra din barndom! Inspirer os -og smid gerne en besked herunder!!!

To små søde drenge spiller Billedlotteri
Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.