Dacia Picnic på Egeskov

Tina henter mad (selvom hun ser retarderet ud, er hun næsten normal)

Da graviditetstesten for 2 1/2 år siden viste at der var hele to små familiemedlemmer på vej, måtte vi indse at det betød farvel til vores Fiat 500 cabriolet og elskede Alfa Romeo Guiletta -og goddag til en Dacia Lodgy Stepway børnecontainer med plads til 7 personer! Vi savner stadig farten og de lækre biler, men vores Dacia gør sit job. Der er plads til børnene -og en tvillingevogn, og vi har fået meget bil til pengene. Dacia inviterer hvert år til Dacia Picnic på Egeskov, hvor man kan være heldig at få fat i billetter. Det var første år vi skulle afsted i år, og det var noget vi havde set frem til. Vi havde inviteret Isabellas veninde Stella med, for de hygger sig altid så godt sammen.

Lille Nohr på eventyr på pladsen
Nohr tager sit første cykelkørekort

På selve dagen blev både Lisette, Tristan og Nicolaj syge, så vi var en lidt amputeret flok der kom afsted. Heldigvis ville min veninde Tina gerne med. Vi var ved Egeskov Slot på Fyn lidt i 10, og så skulle vi ellers have en super hyggelig dag sammen. Der var boder, musik og mad -og entreen til Egeskov var inkluderet. Nohr nød at være eneste lille dreng med, for så fik han al opmærksomheden. Pigerne rendte rundt og hyggede i boderne, og omkring middagstid var det tid til at spise. Dacia trakterede med pølser, kyllingespyd, kartoffelsalat, pastasalat og brød -og senere på dagen bød de på kaffe og kage. Som en overraskelse kom Dodo and the Dodos og spillede for os, og det var super hyggeligt at sidde i teltene og lytte til musikken.

Nohr og slottet
Nohr var voldsomt begejstret for alle de udstoppede dyr
🙂
Isabella og Stella hygger på legepladsen
Sæbekassebiler
Nohr på eventyr
Dodo and the Dodo´s

Mellem frokosten og koncerten gik vi rundt på Egeskov, hvor ungerne fik leget på den store legeplads, set slottet, løbet med sæbekassebiler og nydt de flotte blomster. Selvom vejret viste sig fra en lidt dårligere side end de sidste par uger -med småregn det meste af dagen, havde vi en super hyggelig dag sammen -og det var nogle meget trætte unger vi havde med hjem i bilen igen om eftermiddagen.

Næste år satser vi på at komme hele familien, så de andre også kan opleve en Dacia Picnic 🙂

Tak fordi du læste med!

Jordbær

Jordbær er smagen af sommer. Danske jordbær smager bare bedst. Jordbær med fløde er lækkert -og sætter sig på sidebenene. Jordbær er hele familiens absolutte favoritspise, og så var det nærliggende at fråde jordbær og få plukket et par kg i dette skønne vejr. Forleden mødtes vi derfor ved den nærmeste jordbærmark efter job, skole og dagpleje -og så blev der ellers plukket (og ikke mindst spist!) jordbær til den store guldmedalje. Forlrden var dagsprisen 24 kr/kg, og det får man faktisk pænt mange jordbær af.

Mmm
Nogle personer spiste flere end de plukkede…Nævner ingen navne.
Nicolaj på jordbærjagt
Tristan i marken
Nohr fanget på fersk gerning

En del fik spist mange flere, end der blev plukket….

Isabella elsker jordbær
Ivrige jordbærplukkere
Munden fuld af jordbær
Smagen af sommer

Vejret viste sig fra sin absolut bedste side, og vi fik plukket ca et par kg jordbær (og købt lidt friskopgravede kartofler), som blev fortæret allerede inden dagen var omme! Jordbærplukning er en super hyggelig familieaktivitet…men vi har ikke flere, så vi må hellere snart komme afsted igen!

Fangsten
Yndlingsspise

 

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser // Friluftsbadet i Odense

Solen skinnede. Termometret viste 27 grader. Familien svedte. Der var kun ét at gøre: Nedkøling! Det lille soppebassin i haven ville på ingen måde kunne klare skærene, så lige så snart jeg kom hjem fra arbejde, pakkede vi svømmetasken og kørte en tur til Friluftsbadet i Odense. Ahh.

Vi slog et tæppe ud, drak lidt kølige, medbragte drikkevarer -og så var det tid til nedkøling! Ungerne nød at boltre sig i det våde element, og mødrene fik lidt sol på de blege stænger. Fantastisk. Friluftsbadet bugnede at mennesker på denne varme dag, men det var nu alligevel ikke et problem at finde et dejligt sted i solen, hvor vi kunne slå tæppet ud.

Tristan nyder det våde element
Isabella og Nicolaj ville gerne over i de lidt dybere bassiner
Det der vand er bare sjovt, synes Tristan
Udbryderkongen Nohr
Isabella i fuld fart ned ad vandrutschebanen
Nicolaj i fuld fart
Nuttede Nohr tager en lille pause fra svømmeriet
Søskendehygge
Monkey see, monkey do. Tristan og Isabella slapper af i solen

Det er faktisk kun vores andet besøg i Friluftsbadet. Det andet besøg ligger flere år tilbage. Men hvor var der skønt. Med det fantastiske hver som maj og starten af juni har budt os, bliver der helt sikkert plads til flere besøg -og som prikken på i´et er entreen gratis! Totalt win-win. Må sommeren fortsætte…hele sommeren…!

Tak fordi du læste med!

Thurø -vi elsker dig

“Nu har jeg fået bestilt færge, til når vi skal til Thurø i eftermiddag”, sagde jeg glad på jobbet forrige fredag, hvorefter en kollega påpegede, at man da ikke sejlede til Thurø, men kørte over en dæmning fra Svendborg! Øhhhh…Jeg har det med at forveksle navne tit, og havde flere gang kaldt Thurø for Strynø. Så sent som aftenen før havde jeg sagt til Lisette, at nu havde jeg bestilt og betalt færgen til Strynø, hvorefter hun sagde, at vi jo skulle til Thurø, og at hun da håbede, at jeg havde bestilt til den rigtige ø! “Ja, ja, selvfølgelig! Jeg blander bare rundt på øerne”, sagde jeg, og tænkte ikke nærmere over at få det tjekket. Jeg havde så booket færge til den forkerte ø, og det havde godt nok været kønt, hvis vi samme aften kl. 20.30 havde stået på den forkerte ø OG var kommet ind med dagens sidste færge -med hjemrejsebillet ved middagstid søndag! Jeg kan jo ikke rigtig prale af at have ammehjerne længere, så måske det bare er alderen der trykker lidt! Nå, jeg nåede heldigvis at få afbestilt billetten, og senere samme eftermiddag kørte vi over dæmningen til Thurø, som skulle opleves for første gang. Og hvilket syn!

Dette skønne syn mødte os, da vi kørte ind i indkørslen
Idyl, idyl, idyl. “Blækhuset”
Smuk udsigt fra huset med egen badestrand og badebro

Thurø viste sig fra sin absolut flotteste side. Solen skinnede. Fuglene sang. Vandet glimtede. Allerede på vej hen mod huset var vi bjergtaget af den flotte natur, roen og af den absolut lækre ø, som vi har boet i nærheden af de sidste snart 13 år, men aldrig besøgt eller bemærket. Huset lå smukt ned mod vandet med egen strand og badebro. Haven var grøn og blød. Huset gammelt, men moderne indeni -og med meget historie. Udsigten formidabel. Børnene og de voksne glade. Selskabet sublimt. Og der var kold Pepsi Max i køleskabet! What a treat!

Smuk badenymfe
Strandløver! Fra venstre Lucas, Nicolaj og Mathias
Nohr hygger i vandkanten
Smukke Isabella

Solen skinnede fra en skyfri himmel hele weekenden, hvor alle fik badet (Tristan og Nohr kun soppet). Det var lidt koldt, men det var forfriskende -og vi gjorde det, fordi vi kunne. Fordi vi blev grebet af sommer. Blev grebet af stemningen. Blev grebet af lykke midt på denne skønne ø. Midt i vandet. Midt i roen og hyggen. Om aftenen spiste vi Tinas fantastiske gullasch til lyden af fuglefløjt, til varmen fra solen og med en udsigt, som vi ville elske at have hver dag. I weekenden lavede vi absolut ingenting bortset fra at bade og sole. Ungerne (og lidt de voksne…) rendte rundt i bar røv i solen. Der blev spist is, solet, slappet af, stenet, leget og bare nydt lige der midt i nydningen. Hvor skulle man unde sig selv sådan noget lidt oftere. Bare at lave ingenting -og nyde. Se de små detaljer. Høre fuglene synge. Være nærværende. Droppe tv og elektronik. Lytte til børnenes latter og se deres glæde. Nyde naturen. Se detaljerne. Nyde hinanden.

Tinas lækre gullasch, solskin og den smukkeste udsigt

Weekenden gik alt for stærkt og ingen af os havde lyst til at forlade denne perle i det Sydfynske. Ingen af os havde lyst til at genoptage hverdagens trummerum og hurlumhej. Hvor er der bare skønt på Thurø! Vi tjekkede straks, om vi kunne booke en uge i “Blækhuset” til sommer, når vi kommer hjem fra Holland, men der var selvfølgelig fuldt booket. Men vi kommer igen. Snart. Så hurtigt som muligt! Vi er blevet helt forelskede i Thurø. Hvem der bare havde den udsigt hver dag.

-og så er det slut med al den sentimentalitet!

Tak fordi du læste med!

Av min a.. finger i gips

Sidste weekend havde vi en skøn tur til Lalandia, som du kan læse meget mere om HER. Den blev dog på fineste vis afsluttet med, at min ældste søn, Nicolaj, på 7 år brækkede sin finger i Monky Tonky Legeland. Han nåede dog at blive trukket rundt i legeland, badeland og at hoppe i trampolin (man skal have valuta for pengene), inden vi på vej hjem lige slog smut ind over Køge Skadestue. Jeg har arbejdet i skadestuen tidligere, så jeg var ikke i tvivl om, at den var brækket. På skadestuen fik Nicolaj en åndsvag, og helt forkert, elastikgaze på til at holde lillefinger og ringefinger sammen, og den holdt da heller ikke mere end at den røg af den første nat.

Røntgenbillede af bruddet
Røntgenbillede af bruddet fra en anden vinkel

Nicolaj skulle have en tid til kontrol på Odense Universitetssygehus 5 dage senere, og da jeg spurgte dem, om jeg ikke som minimum kunne få en bølgeskinne til fingeren, kunne de se, at han faktisk burde have gips på! På grund af lukket 1. maj, kunne han først få det i går -og den seje dreng tog det i stiv arm. Faktisk tror jeg han synes det er lidt sejt at få gips på.

Nicolaj klar til gipsanlæggelse
Man skal lige følge med i sagerne
Det er lidt sejt med en gipsarm

Hans ven Gustav (og mig) var de første til at dekorere gipsen, og den skal sidde og pynte de næste tre uger på armen.

Nicolajs buddy Gustav var den første til at skrive på gipsen. De har kendt hinanden hele livet

 

Tak fordi du læste med!

Tivoli friheden

Lørdag. Tivoli Friheden. Sol fra en skyfri himmel. Høj sol og solcreme på den vinterblege hud. Smil og glade børn. Glade stemmer og lystige hvin fra rutschebanerne. Synet af skoven der springer ud og smukke blomster i parken. To mødre og fire børn tager hul på endnu en fantastisk sæson i Tivoli Friheden. En lille familie som har glædet sig lige siden sæsonen sluttede sidste år -og som glædeligt kører fra Odense til Aarhus, når familien skal have en hyggelig og sjov dag i familiens tegn. Nu er Tivoli Friheden endelig åbnet igen, og vi ser frem til en masse hyggelige stunder, koncerter, børneshows og god mad helt frem til jul, hvor Tivoli Friheden igen siger tak for i år. Hele familien har Sæsonkort Deluxe, hvor man kan komme alle de gange man vil -også til jul – og inklusiv turpas, koncerter m.m. Børn under 90 cm kommer gratis ind og får gratis turpas. Super service for børnefamilier -og et tivoli som har skønne forlystelser til alle aldersgrupper.

Sæsonens første besøg i Tivoli Friheden
Så er vi i gang. Nicolaj er ved at blive registreret med sit Sæsonkort Deluxe
Nicolaj underskrev selv kortet
<3
Tid til at få turpas på
…også de små fyre. Når man er under 90 cm er indgang og turpas gratis!

Ungerne havde glædet sig så meget til at komme i Tivoli Friheden, at vi stod klar, da de åbnede. Først skulle vi have oprettet årets sæsonkort og have turpas, og så havde vi en lille halv times tid til at nyde parken inden forlystelserne åbnede. Tivoli Friheden ligger i en den skønneste natur med smukke træer, flotte blomster i krukkerne og i bedene og med højt til himlen, så vi nød naturen inden ungerne skulle kaste sig ud i forlystelserne.

Høj solskin, sommertøj og smukke blomster (og børn)
Glade storesøskende som glæder sig til en dag fuld af sjov

Det var ved at være tid til middagslur for vores yngste yndlingsmennesker, så vi startede dagen ud med et par ture i den gamle karrusel, som var et stort hit for Tristan og Nohr. Vi startede ud med en af de stillestående vogne, men næste tur foregik højt til hest og lavt til hane.

Første tur blev i den gamle karrussel. To små fyre synes det var mega sjovt (på dette billede er turen ikke startet endnu)
Tristan højt til hest
<3
…og Nohr lavt til hane

Isabella strøg direkte til radiobilerne, hvor hun påkørte sin mor adskillige gange inden turen gik videre ud i parken til alle de skønne rutschebaner, som hun elsker.

Isabella er blevet for høj til de små radiobiler i år, men synes heldigvis også at de store er meget sjovere

Imens var to små drenge blevet vældig trætte, og mens de sov fik vores store yndlingsbørn mulighed for at have deres mødre for sig selv i et par timer.

Man bliver træt, når man oplever meget
Regnbuebørn

Isabella og Lisette gik på tour de rutschebaner, og prøvede alle de forskellige rutschebaner i parken. Nicolaj er knap så modig, og bryder sig ikke om de alt for vilde forlystelser, så han drønede ned til de små radiobiler, som er hans absolut yndlingsforlystelse i Tivoli Friheden, og så prøvede han dem igen og igen -omkring 30 gange -inden han gav sig i kast med de andre børnevenlige forlystelser. Nicolaj er egentlig ikke specielt vild med forlystelsesparker, men lige netop Tivoli Friheden ELSKER han, og han bliver altid voldsomt begejstret, når vi skal derhen!

Højt at flyve…
Nicolaj er meget mere til de små radiobiler, som han absolut elsker at prøve. Jeg tror ikke jeg overdriver, hvis jeg siger, at han prøvede dem mindst 30 gange!
Nicolajs andet yndlingsforlystelse: Illusionsfabrikken
…især hamsterhjulet

Efter et par timer var freden slut, og Tristan og Nohr vågnet! Tivoli Friheden har flere forlystelser som egner sig til de helt små, men den absolutte favorit var bådene, som Tristan og Nohr (+ storesøster Isabella) styrede med hård hånd. De små drengen styrede selv bådene med hver deres mor, og Isabella sejlede i sin egen båd. Nicolaj foretrak at holde øje med sejladsen fra landsiden.

Forårstumling (Nohr)
Kaptajn Nohr
Nohr var vild med at sejle
…og Isabella og Tristan ligeså
Foråret er også sprunget ud i Tivoli Friheden
Ahh forår
Glade, små tvillingedrenge
….og glade ældsteunger

Der er en masse skønne koncerter og begivenheder for børn og voksne i denne sæson, og vi går nu og planlægger hvilke vi bestemt ikke vil gå glip af i år. Man får virkelig meget valuta for pengene i Tivoli Friheden.

Fed Fredag
For børn

Dagen blev som altid afsluttet på Restaurant Friheden, hvor man får en skøn buffet og salatbar med flot udsigt over søen. Der er mad for enhver smag, og den ligger lige ved siden af forlystelser og den store legeplads, så de to store var underholdt, når de ikke gad sidde ved bordet længere. Når man har Sæsonkort Deluxe spiser børn under 140 cm gratis, når de spiser med deres forældre, og så er det pludselig ikke så dyrt at komme ud at spise hele familien. Børn under 90 cm spiser altid gratis.

Lækker mad på Restaurant Friheden -og fjollede unger
En hyggelig dag der ender -men heldigvis en sæson der kun lige er begyndt

Vi er vilde med at besøge Tivoli Friheden, og vi ser allerede frem til næste besøg. Det kan virkelig varmt anbefales til børnefamilier og parkens størrelse gør, at det er overskueligt at finde rundt. Der er rigeligt med sjov til en hel dag, og turen fra Odense til Tivoli Friheden tager kun halvanden time. Har Du været i Tivoli Friheden?

Psst! Du kan læse om alle fordelene ved sæsonkort HER -og skal du kun besøge parken en enkelt dag denne sæson, er der mange penge at spare ved at købe All Inclusive, hvor både turpas, mad, snacks og et spil er med i prisen (så løber budgettet ikke løbsk). Ses vi?

Dette indlæg er sponsoreret af Tivoli Friheden

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser // Hov der er dyr i Odense Zoo!

Vi har efterhånden haft årskort til Odense Zoo i mange år, men er ikke altid så gode til at få det brugt, da vi også har sæsonkort til bl.a. Legoland og Tivoli Friheden. Vi burde dog nok komme afsted lidt oftere. I hvert fald hvis vi spørger Tristan og Nohr, som endelig har opdaget, at der faktisk er noget der bevæger sig i de der bure -og det er MEGET spændende.

Forleden var vi en tur i Odense Zoo, hvor vi, vanen tro, startede ud på legepladsen til alle fire ungers store fornøjelse…

 

Tristan og Nohr i leg
Det er sjovt at vippe med storebror, synes Tristan
Isabella og Nicolaj gynger
Der er brug for en mælkepause, når man har tonset rundt på legepladsen
Det er skønt at gynge, synes Nohr
…og Tristan

Sidste gang vi var i Zoo, motionerede vi de små sovende rundt i klapvogn i fire timer, hvorefter de først vågnede, da vi var på vej ud til bilen. Så selvom det her ikke er deres første tur i Zoo, tæller det lidt som den første. I hvert fald første gang de rigtig har fået noget ud af det -og første gang de rent faktisk har opdaget dyrene i burene! Især lille Nohr var formidabel til at opdage dyrene, som fik ham til at hvine og sige “vov vov” (de er åbenbart hans ord for dyr). Begge drenge sad med åben mund og polypper og betragtede de fine dyr, og det var tydeligt at de nød det i fulde drag.

De der pingviner er super sjove
De små elsker giraffer. Eller “raf” som Tristan siger
Kænguro (hvis du skulle være i tvivl)

Vi burde faktisk besøge Zoo lidt oftere, for det bringer meget glæde i vores familie ( og ligger kun 15 min væk!). Når man ser hvor stor glæde de små mennesker får af dyrene, er det i hvert fald en motivationsfaktor i sig selv, og vi glæder os allerede til næste besøg, som gerne må være meget snart!

 

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser med børn // Årets første tur i Legoland

“Var der ikke bare helt proppet med mennesker i Legoland den dag?”, blev jeg spurgt om talrige gange på jobbet mandag morgen, da jeg fortalte, at jeg havde været i Legoland dagen før i strålende solskin -og med jakkerne på slæb i stedet for på. Og det kunne jeg kun svare nej til. For uden for skolernes sommerferie, her i ydersæsonen, finder man ofte rigtig mange dage, hvor man kan suse gennem køerne, finde et bord på restauranterne og se sine børn i menneskemængden!

Hele familien, minus fotografen, i de “nye” safaribiler, som kom sidste år. De to små yndlingsdrenge blev TOSSEDE, da turen var slut!

Vi har haft årskort i 8 år nu, og hele familien holder utroligt meget af at besøge Legoland. Vi kommer der ca. 5-10 gange pr sæson (i år har vi igen sæsonkort til Tivoli Friheden også, så der fordeles besøgene lidt), og det er altid et hit. Vi booker også altid en årlig overnatning på Hotel Legoland, som koster alt for meget, men som betyder utroligt meget for ungerne, som næsten ikke kan komme i tanke om noget federe.

Isabella (og Nicolaj (s arm)) i en af yndlingsforlystelserne

Nå, tilbage til besøget i søndags. Det var første gang at tvillingerne fik rigtig glæde af besøget. Sidste år sov de sig gennem de fleste timer i Legoland, og selvom de også prøvede et par ting sidste år, var det tydeligt at det er nu de for alvor får glæde af tingene! Således var de små mennesker slet ikke til at drive ud af Duploland, hvor de frygtsomt kravlede op ad stigerne til selv de højeste rutschebaner og bare rutsjede ned. Jeg fik simpelthen sved på panden af at jagte Tristan rundt i alle legeredskaberne. Vores to yndlingsældster var super søde til at lege med dem, og da de senere prøvede lidt af de kørende forlystelser, blev Tristan og Nohr TOSSEDE, når turene sluttede. Heldigvis var det SæsonpasSøndag, og så kunne man i de fleste forlystelser bare vise sit sæsonpas og få en tur mere! Skønt.

Nohr og Nicolaj i en hyggestund på Duplolegepladsen -som var et KÆMPE hit hos vores små yndlingsmennesker
Drengene er så småt begyndt at få lov at få en is en gang imellem -og det falder i god jord! Nohr er så vild med is, at han kværner sin is hurtigere end sine mødre
Tristan og Isabella i en hyggestund

Da de små sov fik vi udforsket resten af parken, hvor Isabella fik stillet sin trang til vilde rutschebaner og Nicolaj fik skudt en masse med lazer. Vi havde en super dejlig dag, og fordi alle fire unger i år får så meget ud af det, kan vi slet ikke vente med at skulle afsted igen.

Psst! Se endnu flere billeder fra dagen på Instagram (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

Rejseoplevelser med børn // Gensyn med Weissenhäuser Strand

På vej ind i Tyskland

For lidt over to år siden stod jeg med en meget positiv graviditetstest i hånden, da jeg testede lidt tidligt på anden feriedag i Weissenhäuser strand. Vi var afsted til Weissenhäuser Strand for første gang, og vi glædede os til lidt nye omgivelser efter mange tidligere besøg i Lalandia (som nu stadig er favoritten, når det kommer til badeland). Vi havde en skøn uge, som du kan læse meget mere om her: Weissenhäuser Strand. (i dette indlæg er der en meget mere detaljeret beskrivelse af stedet).

I slutningen af marts var vi afsted igen. Denne gang med vores søde veninde Tina og hendes to søde drenge -og ungerne har i dén grad haft en fest.

Super smart: Aflåselige rum til klapvogne!

Badelandet

En baljefuld skønne unger
Unger i blød

Der blev badet i det store badeland, som stadigvæk desværre har kritisable badeforhold, men stadig er et skønt badeland. De store unger var vilde med vandrutschebanerne, og de to små nød det rigtig gode småbørnsområde med dejligt, lunt vand. At skulle klæde seks mennesker om i en lille kabine, for så at skulle vaske sig i bitte små vaskerum som sild i en tønde, var ikke et hit. På grund af badeforholdene så jeg MANGE som helt sprang badet over inden de sprang i -og vi valgte f.eks. at bade i lejligheden efter badeland, da forholdene er så kritisable.  Det dejlige badeland opvejede dog dette. For to år siden skrev Weissenhäuser ellers til mig, at de var ved at rette op på forholdene. Det var svært at se, eftersom de var præcis som sidst. Til deres forsvar skal dog siges, at de er ved at bygge et nyt wellness og bølgebadsområde, som kommer til foråret.

Legeland -Jungleland

Gratis klatrevæg -når entreen er betalt
Guldgravning til 2 Euro

Junglelegelandet var også et hit for børnene i alderen 1-10 år. De små boltrede sig i det lille småbørnsområde, mens de store hyggede sig med aktiviteter for de lidt større børn. Her kunne de lave alt lige fra at hoppe på en stor hoppepude, til klatring og balancegang til minigolf, og de var godt underholdt.

De lidt større børn var vilde med minizooen med krybdyr i alle afskygninger. Tristan og Nohr var for små til at få øje på dyrene.

Maden

Vi spiste blandt andet på restauranten ved jungeland, og her var de “levende” dyr et KÆMPE hit for de to mindste. Vi fik faktisk rigtig god mad til rimelige priser, og de store unger kunne rende ind i legelandet og lege lidt, når de ikke gad sidde ved bordet mere. Win-win. Vi spiste også mad fra pizzariaet på resortet, som vi tog med hjem til lejligheden. Her synes jeg dog at kvaliteten var dalet lidt i forhold til sidste gang, hvor vi spiste der flere gange. Vil man selv lave mad, er der et supermarked på resortet med ok priser. Man kan også vælge at køre til nabobyen og handle ind. Her er der blandt andet Netto, Aldi, Lidl og Famila.

Lejligheden

Lejligheden var en stor lejlighed med plads til os alle. Vores veninde havde været så kvik at bestille en lejlighed i stueplan, og det var altså super skønt når man let kunne komme ind og ud med tvillingeklapvognen. Lejligheden var noget slidt, men det meste af tiden blev brugt rundt omkring på resortet, så det havde ikke den store betydning. Der var de ting, vi skulle bruge, lige fraset en ovn, og vi lå godt i sengene.

Børneklubben

Isabella maler på indkøbsnet

Denne gang fik vi kun besøgt Børneklubben en enkelt gang, hvor børnene var kreative og malede på net. Der er ellers en masse fine aktiviteter. Nogle er gratis og andre koster lidt.

Opholdet -overordnet set

Vi havde en super lækker tur. Det tager ca 1,5 time fra den tyske grænse (Sønderjylland) og 45 min fra Puttgarden at komme derhen, så det kan de fleste børn være med til. Man får meget valuta for pengene, som rækker længere på Weissenhäuser end fx i Lalandia. Vi vil i hvert fald helt sikkert gerne derhen igen en anden gang.

Tak fordi du læste med!

Fastelavn er mit navn!

De her to små løver, er nok de sødeste løver, jeg nogensinde har set! Desværre kom de ikke afsted til Fastelavn i dagplejen, da de har en regel om, at man ikke må komme dagen efter man har haft feber, men klædes ud -det skulle de!

Storebror Nicolaj var et farligt spøgelse (dog det sødeste, farligste spøgelse) og Isabella en (smuk) skøjteprinsesse. De nåede begge at fejre Fastelavn på skolen inden de skulle til Marcus og Martinuskoncert senere samme dag.

I år nåede de desværre ikke ud at rasle. Det havde de ellers meget glæde af sidste år. Til gengæld slog de Havkatten af tønden på Den Blå Planet, og det synes de var en meget fin erstatning.

Hvad var dine børn klædt ud som i år?

Tak fordi du læste med!