Thurø -vi elsker dig

“Nu har jeg fået bestilt færge, til når vi skal til Thurø i eftermiddag”, sagde jeg glad på jobbet forrige fredag, hvorefter en kollega påpegede, at man da ikke sejlede til Thurø, men kørte over en dæmning fra Svendborg! Øhhhh…Jeg har det med at forveksle navne tit, og havde flere gang kaldt Thurø for Strynø. Så sent som aftenen før havde jeg sagt til Lisette, at nu havde jeg bestilt og betalt færgen til Strynø, hvorefter hun sagde, at vi jo skulle til Thurø, og at hun da håbede, at jeg havde bestilt til den rigtige ø! “Ja, ja, selvfølgelig! Jeg blander bare rundt på øerne”, sagde jeg, og tænkte ikke nærmere over at få det tjekket. Jeg havde så booket færge til den forkerte ø, og det havde godt nok været kønt, hvis vi samme aften kl. 20.30 havde stået på den forkerte ø OG var kommet ind med dagens sidste færge -med hjemrejsebillet ved middagstid søndag! Jeg kan jo ikke rigtig prale af at have ammehjerne længere, så måske det bare er alderen der trykker lidt! Nå, jeg nåede heldigvis at få afbestilt billetten, og senere samme eftermiddag kørte vi over dæmningen til Thurø, som skulle opleves for første gang. Og hvilket syn!

Dette skønne syn mødte os, da vi kørte ind i indkørslen
Idyl, idyl, idyl. “Blækhuset”
Smuk udsigt fra huset med egen badestrand og badebro

Thurø viste sig fra sin absolut flotteste side. Solen skinnede. Fuglene sang. Vandet glimtede. Allerede på vej hen mod huset var vi bjergtaget af den flotte natur, roen og af den absolut lækre ø, som vi har boet i nærheden af de sidste snart 13 år, men aldrig besøgt eller bemærket. Huset lå smukt ned mod vandet med egen strand og badebro. Haven var grøn og blød. Huset gammelt, men moderne indeni -og med meget historie. Udsigten formidabel. Børnene og de voksne glade. Selskabet sublimt. Og der var kold Pepsi Max i køleskabet! What a treat!

Smuk badenymfe
Strandløver! Fra venstre Lucas, Nicolaj og Mathias
Nohr hygger i vandkanten
Smukke Isabella

Solen skinnede fra en skyfri himmel hele weekenden, hvor alle fik badet (Tristan og Nohr kun soppet). Det var lidt koldt, men det var forfriskende -og vi gjorde det, fordi vi kunne. Fordi vi blev grebet af sommer. Blev grebet af stemningen. Blev grebet af lykke midt på denne skønne ø. Midt i vandet. Midt i roen og hyggen. Om aftenen spiste vi Tinas fantastiske gullasch til lyden af fuglefløjt, til varmen fra solen og med en udsigt, som vi ville elske at have hver dag. I weekenden lavede vi absolut ingenting bortset fra at bade og sole. Ungerne (og lidt de voksne…) rendte rundt i bar røv i solen. Der blev spist is, solet, slappet af, stenet, leget og bare nydt lige der midt i nydningen. Hvor skulle man unde sig selv sådan noget lidt oftere. Bare at lave ingenting -og nyde. Se de små detaljer. Høre fuglene synge. Være nærværende. Droppe tv og elektronik. Lytte til børnenes latter og se deres glæde. Nyde naturen. Se detaljerne. Nyde hinanden.

Tinas lækre gullasch, solskin og den smukkeste udsigt

Weekenden gik alt for stærkt og ingen af os havde lyst til at forlade denne perle i det Sydfynske. Ingen af os havde lyst til at genoptage hverdagens trummerum og hurlumhej. Hvor er der bare skønt på Thurø! Vi tjekkede straks, om vi kunne booke en uge i “Blækhuset” til sommer, når vi kommer hjem fra Holland, men der var selvfølgelig fuldt booket. Men vi kommer igen. Snart. Så hurtigt som muligt! Vi er blevet helt forelskede i Thurø. Hvem der bare havde den udsigt hver dag.

-og så er det slut med al den sentimentalitet!

Tak fordi du læste med!

Isabella -det bedste menneske vi kender!

Må man godt være helt ekstremt stolt af sin datter på ni år? JA!!! -tillader vi selv at svare. Isabella er faktisk det bedste menneske, vi kender. Det mest empatiske, rare og næstekærligste menneske -og vi er vanvittigt stolte af hende!

Der er mange årsager til, vi er stolte af Isabella, og dette er en af dem: Isabella har haft egen mobiltelefon siden hun var seks år. Dengang fik hun den, fordi hun cyklede til og fra skole, og det var en god sikkerhed for os og hende, at vi altid kunne få fat i hinanden. Isabella skiftede som bekendt skole, da det faglige niveau var for lavt, og cykler ikke til og fra skole længere, da der ikke er sikker skolevej. I lang tid var telefonen derfor overflødig, og efter nyhedens interesse havde lagt sig, brugte hun den meget sjældent.Nu er hun så blevet ni. Og jeg skal da lige love for, der er kommet godt gang i telefonen. Det er beskeder, face-time, youtube og søgninger på internettet. Og så er der det helt store hit. Musical.ly. Her kan hun lave sine egne videoer til kendte sange. I musical.ly universet kan man like, dele og kommentere, som på Facebook. Og tonen er ikke meget anderledes end på Facebook eller på andre SoMe platforme.

Inden Isabella fik lov til at komme på Musical.ly og youtube talte vi om, hvordan opfører sig på nettet. Hvad man gør og skriver, hvad man lægger på, og i særdeleshed, hvad man ikke gør og skriver. Vi var også nødt til at fortælle hende, hvordan nogle opfører sig på nettet. Det var svært for Isabella at forstå, at voksne mennesker kunne skrive grimt til hinanden. Havde de ikke lært hjemmefra, hvordan man opførte sig? Vi har valgt, at vi hellere vil klæde vores børn ordentligt på i mødet med de sociale medier og internettet. Vi kan ikke undgå, at de kommer på nettet, og vi har altid vægtet højt, at vi hellere snakker med vores børn om tingene fremfor totale forbud. Musical.ly er primært et univers for børn og unge. Og nogle har måske opfanget den grimme og hårde tone fra andre sociale medier. I hvert fald er det faldet Isabella for brystet, at nogle mennesker ikke kan opføre sig ordentligt. Og nu kommer vi så til det punkt, hvor vi er ved at revne af stolthed.Isabella kommer med sin telefon og viser os en musikvideo med en ung pige og er meget fortørnet over de meget hårde og onde kommentarer denne unge pige har fået. Beskeder som ”hold kæft, hvor er du grim?,” ”gå dog ud og skyd dig selv,” ”dø” og ”kæft, hvor er du dårlig!” Ind imellem disse hadefulde kommentarer kan vi se, Isabella flere gange har skrevet, at de andre skal opføre sig ordentligt og skrive pænt. Hun har samtidig rost den unge pige for sin musikvideo. Og hun fortæller, at det er noget hun ofte gør, så hun støder på hadefulde beskeder.

Vi kunne ikke være mere stolte af, at vores pige på ni år udviser så meget mod til at gå imod strømmen og italesætte den dårlige opførsel, hun har oplevet.

Hendes retfærdighedssans online er heldigvis ligeså stor som den er IRL, og det startede allerede i en tidlig alder:

Isabella er imod at holde andre udenfor, og hun er absolut forfærdet over, at nogle ikke vil lade andre komme med i en leg eller lignende. Hun har præsteret flere gange at hoppe ud af en leg i skolen, hvis dem i hendes gruppe ikke vil lade andre være med, og vi er så hamrende stolte af hende! Hvis flere mennesker bare var som Isabella, ville verden være et bedre sted at være, vil vi vove at påstå! Flere af hendes slags, tak!

Stolte mødre!

Tak fordi du læste med!

Sommerhushygge og kærlighed

Der findes intet bedre end familie. Der findes intet bedre end familietid. Og familietid og sommerhushygge -det havde vi i påsken – hvor vi besøgte bedsterne i deres skønne sommerhus i Odsherred. Ungerne fik hygget på stranden og i haven, de voksne fik hygget med lækker mad og vi fik alle slappet af og nydt hinanden i skønne omgivelser.

Små og store fødder travede af grusstien ned mod stranden, hvor der skulle findes sten, som vi senere skulle dekorere hjemme i sommerhuset.

Skønne strand
Sjovt at lege med sten
<3
Leg ved vandet
Gåtur med små skridt

Morfar og mormor havde indkøbt lidt legeredskaber for de mindste, og de blev straks taget i brug til trods for det lidt kølige vejr. Solen tittede frem, men havde endnu ikke fået varmen nok til også at lune os nede på jorden efter den kolde vinter. Pyt! Det var skønt at komme lidt ud at lege i den friske luft, og ungerne var nærmest ikke til at drive ind igen.

Fodbold i haven
Hygge med de nye legeredskaber
Mega sjov bil med rutschebane

Vi glæder os til en masse skøn familietid i sommerhuset over sommeren, og ikke mindst til at se ungernes glæde og samspil med deres skønne bedsteforældre, som ungerne forguder.

Tak fordi du læste med!

Snap old chap

“Nææææ, hvor er det dog smart! Det skulle du se at få rettighederne til. Det er flot det du gør med de billeder!”, sagde min snart 86-årige far imponeret til mig i dag. Rettighederne kan jeg nok næppe få, men et godt grin, dét fik vi. Især min far, for hvem dét dér snap på Snapchat er en helt ny verden🤪

Og ham farmand kan nu også se helt normal ud også:

🤪🤪🤪

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 18 mdr

I dag fylder mine små yndlingsdrenge 18 mdr -og tiden er simpelthen gået så hurtigt siden jeg lå med de to små fyre i mine arme på Odense Universitetshospital. Dengang synes jeg, at det var en gave at få tvillinger -og det synes jeg stadig! At opleve deres tætte bånd sammen, deres glæde, dobbelt op på smil og deres omsorg for hinanden, er FANTASTISK. Og jeg synes stadig ikke det er hårdt at have tvillinger, omend der kan være lidt mere arbejde i det.

Tristan, som blev født først, er en meget omsorgsfuld, kærlig fyr, som virkelig følger med i omgivelserne og er meget opmærksom. Han har gået i ca 5 måneder nu, og han er hér, dér og allevegne! Intet synes at være farligt! Han elsker teletubbies, at tage store sko på, cykle på sin løbecykel, fejebakker og at tømme skabe. Han elsker at lave fis og ballade, og er virkelig en sjov lille fyr. Han er samtidig den af vores fire børn som har det absolut største temperament!

Nohr, som er rosinen i pølseenden, er vores finurlige, humoristiske, eftertænksomme fyr. Han elsker at fordybe sig i puslespil, klodser (stable) og lægger mærke til de små detaljer. Han elsker også sin løbecykel og teletubbies -og især biler i alle afskygninger! Han går ikke endnu, men er startet til kiropraktor, som har konstateret, at han er låst i nakke og bækken. Han har længe taget få skridt hist og pist, men han er en lidt forsigtig fyr. Han er mega god til at lave fagter til sange -og elsker bøger.

Tristan og Nohr er lige så forskellige som nat og dag, og alligevel har de en fantastisk, indbyrdes forståelse og et bånd, som er fantastisk at følge med i på sidelinien. Jeg under virkelig alle at prøve at have tvillinger. De første halvandet år har været fantastiske, og jeg glæder mig massivt over at have dem, og de to store yndlingsbørn, I mit liv❤️

Tak fordi du læste med!

Aktivt kul på Nohr!

“Hvis han ikke kan spise sin “lakrids”is inden for 15 minutter, så må vi lave et overgreb på Nohr”, sagde sygeplejersken på Børneafdeling 17 på Næstved Sygehus i går aftes, da Nohr skulle have aktivt kul. Vi havde været hjemme at spise hos min gamle far i Faxe, og havde lavet en pillerunde i hans bolig, så de små ikke fik fingre i noget, de ikke skulle. Alligevel formåede Nohr at åbne et skab, hvor der åbenbart lå et lille æggebæger med Pradaxa, som er et stærkt blodfortyndende middel. Lisette hørte ham hoste, som om han havde fået noget galt i halsen, og så fandt hun to kapsler medicin i nærheden af ham. Jeg fik hurtigt identificeret medicinen som Pradaxa, og så ringede jeg til Giftlinien for at forhøre mig om, hvad vi skulle gøre. Tvivlen skulle komme ham tilgode, og vi skulle derfor en tur forbi børneafdelingen , så Nohr kunne få aktivt kul, som kan neutralisere medicinen i maven. Ungerne havde en fest med alt det fremmede legetøj

Vi skulle egentlig hjem til Odense, men vi måtte ikke bruge de halvanden time det ville tage, da han skulle behandles hurtigst muligt. Så hele familien på seks troppede op på afdelingen.

Sonde

Da Nohr havde fået et par skefulde af den spændende “lakrids”is, var den slet ikke spændende mere, og vi måtte derfor ty til sonden, som bestemt ikke huede den unge mand. Vores ellers meget rolige Nohr kæmpede en brav kamp, men sygeplejersken vandt og Nohr fik sit aktive kul i sonden. Da han skulle observeres i et par timer, kørte Lisette de tre andre unger tilbage til mormor og morfar, da de var meget trætte, og Nohr og jeg blev på sygehuset. Træt Nohr på Børneafdelingen

Efter et par timer hvor Nohr holdt regulær fest i venteværelset (man fik lov at passe sig selv temmelig meget), fik vi endelig lov at komme hjem. Vi snuppede en ekstra overnatning på Sjælland hos bedsterne, og er nu endelig hjemme igen. Vi slap med forskrækkelsen -og Nohr har det fremragende. Vi tog alle de forholdsregler vi kunne, og der skal ikke mere end få sekunder til før små bavianer laver ballade. Det er især værd at huske, når man har to små pilfingre med ude på nyt territorier.

Tak fordi du læste med!

Det er fantastisk at være tvillingemor!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg elsker at være tvillingemor! At opleve to små menneskers fantastiske bånd, sammenhold og fællesskab varmer mig helt ind i hjertet. Hver eneste dag herhjemme er fyldt med kærlighed -mellem Tristan og Nohr og mellem deres storebror og storesøster. Det er en uerstattelig gave, BØRN er en uerstattelig gave, og at være mor, og ikke mindst tvillingemor, er det bedste jeg ved! I dag oplevede jeg et af de fantastiske twin moments, som jeg sent vil glemme:

Tristan har gået selvstændigt i et par måneder nu, mens Nohr stadig kun kravler. Han har ellers alle forudsætninger for at kunne gå, og går langs møbler og vægge, med gåvogn og når han holder fast i en lillefinger! Han kan rejse sig op i det fri og gå laaaaaangsomt ned i knæ -men han tror bare ikke på sig selv. Lisette og jeg besluttede os for, at vi lige ville træne lidt med ham, så vi satte os på hver side af ham, med kort afstand imellem os, og så prøvede vi at lokke ham til at tage et par skridt. Og det lykkedes! Drengebarnet tog to bittesmå skridt, hvilket selvfølgelig gjorde mødrene meget stolte! Men det der varmede allermest var at se Tristans reaktion! Han klappede helt spontant og løb hen til Nohr og gav ham verdens største, hjertelige kram! Det var sgu lige til at få tårer i øjnene! De to drenge er simpelthen så glade for hinanden, trøster altid den anden med en sut eller våd kiks, hvis den ene er ked, og er i det hele taget meget opmærksomme på hinanden. Jeg føler mig vanvittigt priviligeret!

Tak fordi du læste med!

Blå temafødselsdag

Tristan og Nohr fyldte 1 år den 30. september, og er i dén grad blevet fejret til den store guldmedalje! Først blev de fejret af familien med det sejeste biltema, så hjemme på selve dagen, så i dagplejen (som du kan læse om i morgen) og til sidst af vores venner med børn til “Blå temafødselsdag”. Da vi havde meget om ørerne blev det “den hurtige løsning”, som dog blev ganske fin alligevel:

Voksenbordet
Børnebordet
Dejlige, børnevenlige kager
Lækre gaver som alle hittede
Gaverne blev straks taget i brug af de to fødselarer

Servietter, vimpler og papservice blev købt i “Normal” og ballonerne blev bestilt på Wish, hvor man dog skal bestille i meget god tid!
Menuen bestod af hjemmebagte, koldthævede Sophieboller, lun leverpostej med champignon og bacon, ost, diverse kødpålæg, frisk frugt, chokolademuffins, vanillemuffins, lagkage med creme og vandbakkelsesmænd. Så lækkert.
Begge drenge havde en fest da de blev fejret af 17 børn og 13 voksne. Legetøjslageret blev opdateret med mere alderssvarende legetøj og der blev HYGGET til den store guldmedalje. Vi har verdens skønneste omgangskreds, altså!

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 1 år!!!

For et år siden havde jeg de værste presseveer i mands minde (eller i hvert fald i mit minde!),  som føltes fordoblet i smerter fordi der lå to små fyre inde i maven og pressede sammen for at komme ud. Jeg var 37+0 og var i fuld gang med at fordoble min børneflok! Fødslen tog ikke lang tid, men efterlod både psykiske og fysiske ar som har taget en del tid at bearbejde. Måske er de endda ikke helt bearbejdet endnu. Fødselsoplevelsen kan du læse meget mere om lige HER.

Lisette med to helt nye, lækre små drengebørn

To små mirakler ser dagens lys

Lille Tristan var den første som blev født klokken 10.43. Han vejede 2465 g og var 49 cm lang, Han blev næsten skudt ud som en raket, og mens Lisette hurtigt fik lov at klippe navlesnoren, begyndte fødselsholdet at arbejde på tvillingebror Nohrs ankomst. Nohr havde drillet fødselsholdet fra start, hvor han drønede rundt inde i maven så de ikke kunne komme til at måle hans hjertelyd ordentligt. Nu hvor lille Tristan var ankommet, havde Nohr pludselig endnu mere plads til at drøne rundt inde i maven, og det var svært at fange hjertelyden selvom de sad med både scanner og doptone. Da Nohrs navlesnor så kom ud før Nohr fik de travlt, og fra de tog beslutningen om kejsersnit klokken 10.56 og til hans ankomst 11.06 gik der kun 10 min, hvor jeg nåede at blive kørt ud af Fødegangen.  hen til elevatoren, tre etager ned, ind på en operationsstue, blive bedøvet, maven skåret op og Nohr trukket ud! Imponerende! -og så sov jeg endda fra det hele! Nohr vejede 2625 gram og var også 49 cm lang.

Stolt mor og stolte søskende. Tristan og Nohr bliver for første gang lagt sammen på Neonatal
1 uge gamle. Nohr til venstre, Tristan til højre

Alt vel. P.S Send flere penge!

Det gik jo heldigvis godt med begge drenge, som suger al energi (og alle vores penge) ud af os :). De gror som ukrudt, er stort set altid glade, kravler i hver deres retning, rejser sig op af ALT, går langs møblerne, putter ALT i munden og elsker at lege med deres søskende. Det var en omvæltning at få små børn i huset igen, og vi skulle ud at anskaffe os alt igen, da vi ikke havde regnet med at skulle have flere børn, men hvor var det dog en skøn omvæltning. Tristan og Nohr er virkelig nogle dejlige, glade, skønne drenge, som spreder en masse glæde og god karma omkring sig. Vi er alle vilde med dem herhjemme, og ikke mindst deres store søskende som elsker at lege med dem. Og nu er de allerede et år! Ja, det er vildt som tiden flyver, og fantastisk at følge deres udvikling på sidelinien…Og vi synes stadig ikke at det er hårdt at have tvillinger!

Hver dag er en fest! Her i Legoland september 2017

Hurra, hurra, hurraaaaaaaaaaaa…

Morgenen i dag blev fejret som vi fejrer alle fødselsdage herhjemme: Med masser af gaver, lækker morgenmad og bare vores lille familie fra morgenstunden. For et par uger siden holdt vi fest for familien, og om en uge bliver de fejret af vores venner. Normalt vælger vores børn selv hvor de vil spise om aftenen, men det er Tristan og Nohr ikke helt gamle nok til, så vi laver deres livret i aften: Spaghetti med kødsovs. Vi ville have været i zoo i dag, men vejrudsigten så bestemt ikke tillokkende ud, så vi har hygget herhjemme i stedet.

Vi ville lige have en treer, men endte med to dejlige børn mere -og det værdsætter jeg hver dag.

Tak for dig Nohr Maximillian.

Tak for dig Tristan Jackson.

Tak for jer.

Og kæmpe stort tillykke med jeres første år. Vi elsker jer!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Forlænget skoldkoppeferie på Madeira

Vores ugelange ferie på Madeira i august blev forlænget i ufrivillige  6 dage, da både Tristan og Nohr fik skoldkopper allerede på førstedagen af ferien. Skoldkoppeshowet kan du læse mere om her: Skoldkoppeferie på Madeira. Vi nåede dog heldigvis stadig at få oplevet smukke Madeira, om end det meste foregik i de dage, hvor vi gik og ventede på, at der skulle komme skorper på alle skoldkopperne!

Hotellet

Den første planlagte uge boede vi på det firestjernede hotel Alto Lido i udkanten af Funchal (hovedbyen) på Madeira, hvor vi blev indlogeret i en stor toværelseslejlighed med TO BADEVÆRELSER. Totalt luksus, når man kun har et enkelt badeværelse derhjemme. Ikke noget med at blive kylet af potten i tide og utide, fordi ungerne  “absolut var ved at tisse i bukserne” eller lignende 🙂 Til vores held lå lejligheden og terrassen lige ud til poolområdet. Skønt, når man nu lige har to syge babyer, som ikke måtte bade. Så kunne de ligge og sove på terrassen mens de store badede. Ulempen var, at vores tvillingevogn kun kunne komme igennem EN elevator på hele hotellet, så vi skulle gå enorme omveje, når vi skulle hen til værelset,  ud at føjte -og når vi kom hjem om aftenen, var genvejen over poolområdet lukket af, så vi måtte bære vognen op og ned af trapper, fordi personalet ikke lige kunne låse to døre op i tre sekunder, så vi kunne komme igennem! Branddøre vel at mærke, som slet ikke måtte være låst! Nå, nok om det!

Hyggetid ved poolen på Alto Lido
Skoldkopperamte, sovende babyer på terrassen
Skoldkopperamt Nohr kigger ud til de badende mennesker i poolområdet. Han elsker at bade, men måtte nøjes med badekarret på værelset

Hotellet havde både udendørs og indendørs pool, og det var på intet tidspunkt svært at få en solstol -mærkeligt nok, for hotellet var stort og poolområdet lille. Opholdet var booket med morgenmad, og der blev serveret en ganske udmærket morgenmadsbuffet om morgenen. Hotellet bød også på aftenunderholdning, wellness og squash, men vi benyttede ikke nogen af disse tilbud under ferien.

Hotellet lå i et område med få butikker, lidt restauranter og et supermarked -i flotte omgivelser. Der lå en rigtig lækker restaurant lige til højre for hotellet. Den så ikke ud af meget, men maden var god og priserne mere end rigeligt. Ville man opleve lidt mere, kunne man enten gå i 10 minutter til et nærliggende shoppingcenter eller tage en taxa ind til Funchal for ca. 10-12 Euro. Ville man i storcentre lå der en 2-3 stykker i og omkring Funchal.

Funchal

Funchal er hovedbyen på Madeira. Det er en havneby med en skøn promenade, hvor man rigtig kan nyde havet, de mange blomster og udsigten til bjergene med huse ned af siderne. Der er lidt for enhver smag. Madeira er en meget blomstrende ø, og der er blomster i alskens farver overalt. Vi nød at gå langs havnen og nyde den super flotte natur, for derefter at gå op gennem de små gader og udforske byen, shoppe og nyde en kold cola light på en fortovscafe. Især shopping er vi glade for, og her byder byen på flere shoppingcentre og mange af de større butikskæder, man kender fra andre storbyer. Vi fik shoppet en del til børnenes efterårsgarderober, og vi synes selv vi fandt en masse fine ting. Deciderede turistbutikker/-fælder ser man ikke så mange af i byen, og det var faktisk befriende for en gangs skyld!

Havnepromenaden i Funchal. SÅ smukt
Smukke lille diva

Prisniveauet er en smule lavere end i DK, men f.eks. dyrere end Spanien. Det er billigt at gå ind at få en drink på en cafe (1,5-3 Euro for en cola), men omtrent samme pris i supermarkederne som i DK. En god bøf fås for ca. 15-30 Euro og en pizza fra 6-7 Euro. Taxa er ca 1/3 af prisen i DK.

Seværdigheder

Som naturelsker er der masser af ting at lave på øen, og de fleste udflugter lægger da også op til lange vandreture og andre naturoplevelser, som ikke rigtig egner sig til at tage (yngre) børn med på. i hvert fald ikke på mine børns alder. Vi fandt dog et par steder, som kunne interessere ungerne: Cristiano Ronaldo museet (CR7 Museu) og kabelbanen op til Monte.

Voksfigur af Cristiano Ronaldo
Nicolaj og Isabella beundrer pokalerne

CR7 Museu var et kæmpe hit hos Nicolaj, som både elsker Ronaldo og Real Madrid. Både ham og Isabella var vilde med at gå og kigge på de mange fine priser, voksfigurer m.m, som forefindes på museet. Et museum Ronaldo har bygget for at hylde ham selv! Ronaldo er født og opvokset på Madeira, så han er øens stolthed.

Verdens bedste fodboldspiller
Ronaldo-statuen foran museet

Ungerne købte mindst den halve souvenirbutik, og efterfølgende var vi inde at få lidt at drikke på nabohotellets cafe, som er Ronaldos eget hotel. Nicolaj var så vild med museet, at han gerne ville derhen igen dagen efter, så det gjorde vi! Nicolaj fandt lidt flere ting i souvenirbutikken, som han ABSOLUT måtte eje. Han er ellers ikke en krævede herre normalt, så han blev lidt ekstra forkælet. Museet ligger lige for enden af havnepromenaden, så det er nemt at finde. Især fordi der står en meget stor Ronaldostatue foran.

Børn gratis, voksne 5 Euro

Kabelbanen til Monte

I den modsatte ende af havnepromenaden ligger kabelbanen, som går op til Monte og videre til de flotte Botaniske haver. Vi prøvede kabelbanen op til Monte, men tog den ikke videre til de botaniske haver, da vi ikke ville kunne komme rundt med tvillingevognen.

Tristan nyder udsigten over Funchal
Yndlingsmennesker i kabelbanen
På vej op til Monte

Det lykkedes først at komme op med kabelbanen i tredje forsøg. Første gang ankom vi 1 minut efter den sidste vogn kørte op, anden gang var et tre væltet ned over en menneskemængde og havde dræbt 13 mennesker, og tredje gang lykkedes det så endeligt. Det var super flot at kigge ud over hele byen og havet. Der var ikke så spændende på toppen, men selve turen op og ned var super flot. Det er en af de slags seværdigheder som er fede nok at prøve, men som man ikke har et behov for at prøve igen.

Voksne enkeltbillet 10 Euro, returbillet 14,50 Euro. Børn over 7 halv pris. Børn under 7 gratis.

Ufrivillig forlængelse

Efter den første uge rejste svigerforældre, Lisettes søster og hendes kæreste og barn hjem, og vores skoldkoppenomadetilværelse begyndte herefter. På grund af højsæsonen var det svært at skaffe hotelværelser -især til 6 personer, men vi kunne ikke rigtig dele os ud på to værelser på grund af børnenes alder.

Golden Residence Hotel

Det første hotel vi blev indlogeret på, var det firestjernede hotel Golden Residence Hotel ca. et par km fra vores tidligere hotel (væk fra Funchal). Det lå lige ud til vandet, og havde et skønt poolområde med udsigt til Atlanterhavet.

Det flotte poolområde ved Golden Residence Hotel. Der var også et indendørs poolområde med spa

Prisniveauet for mad og drikke på hotellet var noget højere end gennemsnittet for Madeira, men maden var god og lækker. Værelset var flotte og rene, og vi var heldige at få delvis havudsigt på værelset. Hotellet lå et spytkast væk fra et dejligt shoppingcenter, Madeira Shopping, så vi fik stillet lidt af vores shoppelyst. Natten efter sov vi igen på samme hotel, men fordi der af forsikringen blev booket fra dag til dag, var det ikke muligt at blive på samme værelse. Vi flyttede derfor 5 etager højere op -til et helt identisk værelse! Lidt tosset synes jeg! Efter anden nat på hotellet var der ikke flere ledige værelser, og vi flyttede derfor over på et andet hotel, Royal Orchid Hotel, som lå 7 km fra den anden ende af Funchal -og ca. 40 minutters taxatur væk.

Royal Orchid Hotel

Royal Orchid Hotel lå i byen Canico lige ud til Atlanterhavet. Vi blev indlogeret i en super lækker seniorsuite med den lækreste udsigt over Atlanterhavet. Der lå ikke så mange interessante butikker eller restauranter omkring hotellet (bortset fra en enkelt restaurant, som var vanvittig lækker), men udsigten, udsigten…

Udsigten fra vores balkon!

Desværre var hotellet lidt sært indrettet, for den elevator vi skulle tage, skulle man tage en trappe op for at komme med, og så igen tage en trappe op for at komme til værelserne. Det er det mest tossede system, jeg nogensinde har oplevet, men det gik an -for sikke et værelse. Vi var denne gang heldige at kunne sove på samme værelse to nætter i streg (vi vidste dog først om morgenen, om vi kunne blive), og det var helt skønt med lidt stabilitet. Hotellet havde en gratis transfer ind til Funchal, men havde desværre alle buspladser booket, da vi skulle ind til byen, hvilket kostede os omkring 50 Euro i taxakørsel.

Lige ved siden af nabohotellet lå der et virkeligt lækkert steakhouse, hvor vi spiste to aftener i streg. Ja, munden løber helt i vand, når jeg tænker på det. Oven i det var der den flotteste udsigt over Atlanterhavet. Så fedt.

Skorper på alle skoldkopper

Efter to overnatninger på Royal Orchid Hotel, var der ENDELIG kommet skorpe på den sidste af Nohrs skoldkopper. Tristan havde haft skorper på dem alle i et par dage. Vi forlod derfor vores hotel med al bagagen for at tage ind til en læge i Funchal, som skulle lave en “Fit To Fly” erklæring, så vi kunne få lov at rejse hjem. Den fik vi heldigvis, og vi ringede glædestrålende til forsikringen, som så skulle kigge efter fly til os. Der var desværre ingen afgange den opgældende fredag, men de kunne skaffe et fly hjem næste morgen! Vi fik derfor udleveret en adresse til feriens absolut lækreste hotel, Quinta Splendida Wellness & Botanical Garden, hvor vi blev indlogeret i vores eget lille feriehus!

Quinta Splendida Wellness & Botanical Garden

Hotellet var super lækkert med små huse og bungalows spredt over den smukkeste botaniske have -og så igen lige ud til Atlanterhavet.

Vores “hus”
Smukke omgivelser

Vi spiste på hotellets fine restaurant, som dog ikke helt levede op til omgivelserne. Da vi havde siddet og ventet i lægeklinikken i Funchal på en afklaring omkring hjemrejse, ankom vi først sen eftermiddag til hotellet, så vi nåede kun lige at bade kortvarigt i poolen og spise, før vi gik til ro, da vi skulle tidligt op for at komme ud til lufthavnen.

Danmark i sigte

Endelig kunne vi komme hjem. Selvom det for nogen kunne være noget nær en drøm at kunne få “betalt ferie og mad” i X antal dage, bliver man virkelig træt af ikke at vide hvornår man kan komme hjem, hvor man skal bo m.m. Vi tog en taxa ud til lufthavnen tidligt næste morgen, hvor vi lige skulle mellemlande i Zürich inden hjemkomsten. Vi fløj med Swiss Air, som virkelig overraskede positivt med god mad, god service og god benplads.

I flyet fra Zürich til København var vi så heldige, at der var et ledigt sæde på hver række
Træt Tristan

Alle fire unger tog de mange skift med ophøjet ro, og flyturen var en ren fornøjelse -selvom vi have fire unger med. Hvis du står overfor at skulle rejse med baby eller børn, så snyd dig ikke for mine to indlæg om 10 gode råd til flyrejser med baby og 10 gode tips til flyrejser med børn.

Hjemme ventede så forsinket jobstart, forsinket skolestart og forsinket indkøring i dagplejen. Det kan du læse meget mere om i de kommende indlæg på regnbuemor.dk

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!