Tristan og Nohr 18 mdr

Tristan og Nohr 18 mdr

I dag fylder mine små yndlingsdrenge 18 mdr -og tiden er simpelthen gået så hurtigt siden jeg lå med de to små fyre i mine arme på Odense Universitetshospital. Dengang synes jeg, at det var en gave at få tvillinger -og det synes jeg stadig! At opleve deres tætte bånd sammen, deres glæde, dobbelt op på smil og deres omsorg for hinanden, er FANTASTISK. Og jeg synes stadig ikke det er hårdt at have tvillinger, omend der kan være lidt mere arbejde i det.

Tristan, som blev født først, er en meget omsorgsfuld, kærlig fyr, som virkelig følger med i omgivelserne og er meget opmærksom. Han har gået i ca 5 måneder nu, og han er hér, dér og allevegne! Intet synes at være farligt! Han elsker teletubbies, at tage store sko på, cykle på sin løbecykel, fejebakker og at tømme skabe. Han elsker at lave fis og ballade, og er virkelig en sjov lille fyr. Han er samtidig den af vores fire børn som har det absolut største temperament!

Nohr, som er rosinen i pølseenden, er vores finurlige, humoristiske, eftertænksomme fyr. Han elsker at fordybe sig i puslespil, klodser (stable) og lægger mærke til de små detaljer. Han elsker også sin løbecykel og teletubbies -og især biler i alle afskygninger! Han går ikke endnu, men er startet til kiropraktor, som har konstateret, at han er låst i nakke og bækken. Han har længe taget få skridt hist og pist, men han er en lidt forsigtig fyr. Han er mega god til at lave fagter til sange -og elsker bøger.

Tristan og Nohr er lige så forskellige som nat og dag, og alligevel har de en fantastisk, indbyrdes forståelse og et bånd, som er fantastisk at følge med i på sidelinien. Jeg under virkelig alle at prøve at have tvillinger. De første halvandet år har været fantastiske, og jeg glæder mig massivt over at have dem, og de to store yndlingsbørn, I mit liv❤️

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 1 år!!!

For et år siden havde jeg de værste presseveer i mands minde (eller i hvert fald i mit minde!),  som føltes fordoblet i smerter fordi der lå to små fyre inde i maven og pressede sammen for at komme ud. Jeg var 37+0 og var i fuld gang med at fordoble min børneflok! Fødslen tog ikke lang tid, men efterlod både psykiske og fysiske ar som har taget en del tid at bearbejde. Måske er de endda ikke helt bearbejdet endnu. Fødselsoplevelsen kan du læse meget mere om lige HER.

Lisette med to helt nye, lækre små drengebørn

To små mirakler ser dagens lys

Lille Tristan var den første som blev født klokken 10.43. Han vejede 2465 g og var 49 cm lang, Han blev næsten skudt ud som en raket, og mens Lisette hurtigt fik lov at klippe navlesnoren, begyndte fødselsholdet at arbejde på tvillingebror Nohrs ankomst. Nohr havde drillet fødselsholdet fra start, hvor han drønede rundt inde i maven så de ikke kunne komme til at måle hans hjertelyd ordentligt. Nu hvor lille Tristan var ankommet, havde Nohr pludselig endnu mere plads til at drøne rundt inde i maven, og det var svært at fange hjertelyden selvom de sad med både scanner og doptone. Da Nohrs navlesnor så kom ud før Nohr fik de travlt, og fra de tog beslutningen om kejsersnit klokken 10.56 og til hans ankomst 11.06 gik der kun 10 min, hvor jeg nåede at blive kørt ud af Fødegangen.  hen til elevatoren, tre etager ned, ind på en operationsstue, blive bedøvet, maven skåret op og Nohr trukket ud! Imponerende! -og så sov jeg endda fra det hele! Nohr vejede 2625 gram og var også 49 cm lang.

Stolt mor og stolte søskende. Tristan og Nohr bliver for første gang lagt sammen på Neonatal
1 uge gamle. Nohr til venstre, Tristan til højre

Alt vel. P.S Send flere penge!

Det gik jo heldigvis godt med begge drenge, som suger al energi (og alle vores penge) ud af os :). De gror som ukrudt, er stort set altid glade, kravler i hver deres retning, rejser sig op af ALT, går langs møblerne, putter ALT i munden og elsker at lege med deres søskende. Det var en omvæltning at få små børn i huset igen, og vi skulle ud at anskaffe os alt igen, da vi ikke havde regnet med at skulle have flere børn, men hvor var det dog en skøn omvæltning. Tristan og Nohr er virkelig nogle dejlige, glade, skønne drenge, som spreder en masse glæde og god karma omkring sig. Vi er alle vilde med dem herhjemme, og ikke mindst deres store søskende som elsker at lege med dem. Og nu er de allerede et år! Ja, det er vildt som tiden flyver, og fantastisk at følge deres udvikling på sidelinien…Og vi synes stadig ikke at det er hårdt at have tvillinger!

Hver dag er en fest! Her i Legoland september 2017

Hurra, hurra, hurraaaaaaaaaaaa…

Morgenen i dag blev fejret som vi fejrer alle fødselsdage herhjemme: Med masser af gaver, lækker morgenmad og bare vores lille familie fra morgenstunden. For et par uger siden holdt vi fest for familien, og om en uge bliver de fejret af vores venner. Normalt vælger vores børn selv hvor de vil spise om aftenen, men det er Tristan og Nohr ikke helt gamle nok til, så vi laver deres livret i aften: Spaghetti med kødsovs. Vi ville have været i zoo i dag, men vejrudsigten så bestemt ikke tillokkende ud, så vi har hygget herhjemme i stedet.

Vi ville lige have en treer, men endte med to dejlige børn mere -og det værdsætter jeg hver dag.

Tak for dig Nohr Maximillian.

Tak for dig Tristan Jackson.

Tak for jer.

Og kæmpe stort tillykke med jeres første år. Vi elsker jer!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Farvel strå, farvel barn

Farvel strå, farvel barn

"Goddag, det er fra Odense IVF-Klinik. I har stadig et donorstrå liggende. Vil i fortsat have det opbevaret?", blev jeg spurgt i telefonen for et par uger siden! Og svaret faldt prompte, selvom det også var lidt mærkeligt at give afkald på muligheden for flere børn med den fantastiske donor: "Nej tak, vi skal ikke have flere børn". For et år siden skulle vi lige have en treer, og nu har vi fire skønne unger. Kunne jeg godt tænke mig flere børn? Ja, det kunne jeg faktisk godt, for jeg har masser af overskud og lyst til at have en masse skønne børn omkring mig (og de bliver ganske vellykkede, spørger du mig!). Havde jeg været sammen med en mand, hvor man ikke skulle gennem inseminationstromlen, kunne jeg godt have haft en større flok, for børn er en fantastisk gave! Samtidig føler jeg dog ikke, at vi økonomisk kan forsvare at få flere, da vi gerne vil opretholde en livsstil, hvor vi ikke skal vende hver krone, kan rejse flere gange om året og forkæle vores unger, og opleve spændende ting, når vi har lyst til det.

Det var faktisk en smule vemodigt at vinke farvel til strået, men vi har snakket om det herhjemme, og vi har de børn, vi skal have. Vi har fire fantastiske, sunde og raske børn, som lever harmonisk sammen som søskende. Min graviditet med tvillingerne var ingen dans på roser, og vi er ved at komme op i alderen (!) -især Lisette :). Så det ER den rigtige beslutning, selvom den ikke er nem. Vores fire unger er fantastiske, og de har så meget glæde af hinanden. Vi er hamrende privilegerede ved at have de fire skønne børn, og vi glæder os til at se dem voksne op og blive de fantastiske mennesker, som vi er sikre på, de bliver.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!