Isabella -det bedste menneske vi kender!

Må man godt være helt ekstremt stolt af sin datter på ni år? JA!!! -tillader vi selv at svare. Isabella er faktisk det bedste menneske, vi kender. Det mest empatiske, rare og næstekærligste menneske -og vi er vanvittigt stolte af hende!

Der er mange årsager til, vi er stolte af Isabella, og dette er en af dem: Isabella har haft egen mobiltelefon siden hun var seks år. Dengang fik hun den, fordi hun cyklede til og fra skole, og det var en god sikkerhed for os og hende, at vi altid kunne få fat i hinanden. Isabella skiftede som bekendt skole, da det faglige niveau var for lavt, og cykler ikke til og fra skole længere, da der ikke er sikker skolevej. I lang tid var telefonen derfor overflødig, og efter nyhedens interesse havde lagt sig, brugte hun den meget sjældent.Nu er hun så blevet ni. Og jeg skal da lige love for, der er kommet godt gang i telefonen. Det er beskeder, face-time, youtube og søgninger på internettet. Og så er der det helt store hit. Musical.ly. Her kan hun lave sine egne videoer til kendte sange. I musical.ly universet kan man like, dele og kommentere, som på Facebook. Og tonen er ikke meget anderledes end på Facebook eller på andre SoMe platforme.

Inden Isabella fik lov til at komme på Musical.ly og youtube talte vi om, hvordan opfører sig på nettet. Hvad man gør og skriver, hvad man lægger på, og i særdeleshed, hvad man ikke gør og skriver. Vi var også nødt til at fortælle hende, hvordan nogle opfører sig på nettet. Det var svært for Isabella at forstå, at voksne mennesker kunne skrive grimt til hinanden. Havde de ikke lært hjemmefra, hvordan man opførte sig? Vi har valgt, at vi hellere vil klæde vores børn ordentligt på i mødet med de sociale medier og internettet. Vi kan ikke undgå, at de kommer på nettet, og vi har altid vægtet højt, at vi hellere snakker med vores børn om tingene fremfor totale forbud. Musical.ly er primært et univers for børn og unge. Og nogle har måske opfanget den grimme og hårde tone fra andre sociale medier. I hvert fald er det faldet Isabella for brystet, at nogle mennesker ikke kan opføre sig ordentligt. Og nu kommer vi så til det punkt, hvor vi er ved at revne af stolthed.Isabella kommer med sin telefon og viser os en musikvideo med en ung pige og er meget fortørnet over de meget hårde og onde kommentarer denne unge pige har fået. Beskeder som ”hold kæft, hvor er du grim?,” ”gå dog ud og skyd dig selv,” ”dø” og ”kæft, hvor er du dårlig!” Ind imellem disse hadefulde kommentarer kan vi se, Isabella flere gange har skrevet, at de andre skal opføre sig ordentligt og skrive pænt. Hun har samtidig rost den unge pige for sin musikvideo. Og hun fortæller, at det er noget hun ofte gør, så hun støder på hadefulde beskeder.

Vi kunne ikke være mere stolte af, at vores pige på ni år udviser så meget mod til at gå imod strømmen og italesætte den dårlige opførsel, hun har oplevet.

Hendes retfærdighedssans online er heldigvis ligeså stor som den er IRL, og det startede allerede i en tidlig alder:

Isabella er imod at holde andre udenfor, og hun er absolut forfærdet over, at nogle ikke vil lade andre komme med i en leg eller lignende. Hun har præsteret flere gange at hoppe ud af en leg i skolen, hvis dem i hendes gruppe ikke vil lade andre være med, og vi er så hamrende stolte af hende! Hvis flere mennesker bare var som Isabella, ville verden være et bedre sted at være, vil vi vove at påstå! Flere af hendes slags, tak!

Stolte mødre!

Tak fordi du læste med!

Farvel strå, farvel barn

"Goddag, det er fra Odense IVF-Klinik. I har stadig et donorstrå liggende. Vil i fortsat have det opbevaret?", blev jeg spurgt i telefonen for et par uger siden! Og svaret faldt prompte, selvom det også var lidt mærkeligt at give afkald på muligheden for flere børn med den fantastiske donor: "Nej tak, vi skal ikke have flere børn". For et år siden skulle vi lige have en treer, og nu har vi fire skønne unger. Kunne jeg godt tænke mig flere børn? Ja, det kunne jeg faktisk godt, for jeg har masser af overskud og lyst til at have en masse skønne børn omkring mig (og de bliver ganske vellykkede, spørger du mig!). Havde jeg været sammen med en mand, hvor man ikke skulle gennem inseminationstromlen, kunne jeg godt have haft en større flok, for børn er en fantastisk gave! Samtidig føler jeg dog ikke, at vi økonomisk kan forsvare at få flere, da vi gerne vil opretholde en livsstil, hvor vi ikke skal vende hver krone, kan rejse flere gange om året og forkæle vores unger, og opleve spændende ting, når vi har lyst til det.

Det var faktisk en smule vemodigt at vinke farvel til strået, men vi har snakket om det herhjemme, og vi har de børn, vi skal have. Vi har fire fantastiske, sunde og raske børn, som lever harmonisk sammen som søskende. Min graviditet med tvillingerne var ingen dans på roser, og vi er ved at komme op i alderen (!) -især Lisette :). Så det ER den rigtige beslutning, selvom den ikke er nem. Vores fire unger er fantastiske, og de har så meget glæde af hinanden. Vi er hamrende privilegerede ved at have de fire skønne børn, og vi glæder os til at se dem voksne op og blive de fantastiske mennesker, som vi er sikre på, de bliver.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Familieoplevelser // Tivoli Friheden

“Ej mor, kan vi ikke nok bare blive hjemme og spille iPad?”, har Nicolaj ofte spurgt, når vi har foreslået at tage i diverse forlystelsesparker som Tivoli i København eller Bakken. Hvor Isabella overhovedet ikke kan få nok af forlystelsesparker, er Nicolaj en rigtig hjemmefyr, som ikke kan lide vilde ting og alt for meget larm. Indtil nu that is. For i torsdags tog vi nemlig til en forlystelsespark, som ungerne ikke har været i siden de var helt små: Tivoli Friheden i Aarhus. Og dét var et kæmpe hit hos begge unger. Faktisk så stort et hit, at vi endte med at booke en overnatning i Aarhus, så de kunne komme derhen igen dagen efter, hvor der var Fed Fredag! Mere om det senere i indlægget.

Ungerne klar til eventyr i Tivoli Friheden!
Ungerne får turpas på, så de er klar til en masse sjov i parken

Vi ankom til Aarhus netop som Tivoli Friheden skulle til at åbne. Det var super nemt at få en parkeringsplads tæt på parken -og tilmed en gratis en af slagsen, hvilket vel efterhånden er lidt af et særsyn i de større byer i Danmark! Foran parken stod en masse forventningsfulde børn og voksne i kø, mens vi ventede på, at parken skulle åbne. Vejret var skønt og dejligt lunt, og den flotte natur i og omkring parken blev nydt til fulde. Vores store forventningsfulde børn glædede sig til at opleve Tivoli Friheden. Vi var der sidst, da børnene var 2 og 4 år gamle, så ingen af dem kunne huske besøget for fire år siden. Men de glædede sig. Og vi voksne glædede os -for vi havde nemlig kun gode minder om stedet.

Bille By Køreskole

Ungerne var begejstret fra det sekund de trådte ind i parken, og begejstringen blev ikke mindre da de så, at man kunne tage kørekort i Bille By Køreskole. Vi havde turpas, men man skal alligevel betale tre billetter/30 kroner for at få lavet et kørekort -men så kan man også prøve køreskolen alle de gange man vil resten af sæsonen. Ungerne var vilde med køreskolen, og især Nicolaj synes det var fedt, at han var gammel nok. I f.eks. Legoland skal børnene være mindst 7 år, så han har sukket efter at prøve noget lignende længe.

Nicolaj giver den gas i køreskolen
Ísabella leger englænder og kører i venstre side af kørebanen 🙂

Det tog noget tid at lokke de små banditter med ud fra køreskolen, men da det endelig lykkedes, ville begejstringen ingen ende tage, da de opdagede alle de andre skønne forlystelser…

Nicolaj prøver “Rally”, som blev prøvet igen og igen (indtil han opdagede radiobilerne for børn)
Vroom
Isabella på himmelflugt
Nicolaj og Isabella i “Den Røde Baron”
Isabella i “Stockcar”. Ungernes absolut favoritforlystelse
Nicolaj mødte en sød dreng, der hedder Frederik. Frederik havde vundet en stor Super Mario, og ham er Nicolaj helt vild med, så vi måtte selvfølgelig også prøve. Lad mig bare sige, at mors boldøje er temmelig dårligt! I hvert fald endte jeg med at bruge 400 kr på at vinde den!
Isabella i “Sving-gyngerne”
Mor og Isabella i “Dragen”

Efter at have prøvet en masse forskellige ting, var det tid til lidt at spise. Ungerne havde næsten ikke tid til at spise, så vi valgte den hurtige og nemme løsning, og købte en gang junk -som var veltilberedt og lækker.

Tid til frokost

…og så var det tid til at hygge sig videre. Vi tog over til Tivoli Frihedens store legeplads, hvor jeg slog et tæppe ud på græsset, hvor babyerne kunne hygge, mødrene slappe af og de store boltre sig på legepladsen imens. Det var skønt med lidt afslapning, mens ungerne fik fræset en masse energi af -og Tristan og Nohr nød at komme lidt op af klapvognen (…og spise lidt græs!).

Ungerne var vilde med at lege i det store legepladsområde
Nohr og Tristan glæder sig til de bliver store nok til at lege på legepladsen
Nohr tv og Tristan th nød at ligge på et tæppe og lege, mens Isabella og Nicolaj legede på legepladsen. Mor og mor nød den smukke natur imens

Efter lidt tid ved legepladsen, gik vi over til de lidt vildere forlystelser, som Isabella elsker. Hun kan nemlig ikke få det vildt nok. Ungerne opdagede undervejs, at der dagen efter var Fed Fredag, hvor Nik og Jay skulle komme, og de var noget kede af, at vi skulle hjem samme dag. Vi er dog en ret impulsiv familie -også selvom vi har små tvillinger, så vi skyndte os lidt at lave planerne om, da vi havde hygget os så meget. Jeg bookede derfor et hotel i Aarhus, og på vej derhen måtte vi lige proviantere undertøj, toiletsager og bleer til babyerne. Vi havde jo intet taget med. Det var nogle meget trætte unger som blev puttet på Scandic hotel -og meget glade, for de troede vi skulle hjem! Og Nicolaj, som ellers normalt plejer at spørge hvert femte minut, hvornår vi skal hjem, kunne slet ikke få armene ned af ren og skær begejstring! Det er SÅ fedt at have fundet et sted, som han også godt kan lide at besøge!

Træt Nicolaj og Mario på hotellet
Træt Isabella
To små drenge faldt i søvn en time før de plejer!

Vi oplevede kun smil og venlighed fra personalet i parken, som var søde ved børnene og havde overskud. Ventetiden ved forlystelserne var nærmest ikke-eksisterende og parken var ren og pæn alle steder. Der er rigtig mange forlystelser til børn på Isabella og Nicolajs alder (8 og 6), men også fede forlystelser til vågehalsene -og de obligatoriske spilboder som især Nicolaj elsker. En rigtig god oplevelse for familien at være i parken!

Læs med i næste indlæg om dagen efter, hvor vi først tilbragte nogle skønne timer i Den Gamle By i Aarhus (man sparer 50% på entreen, når man har sæsonkort til Tivoli Friheden), og derefter nogle skønne timer i Tivoli Friheden, hvor vi også fik set, hvor hjælpsomme personalet kan være, når ens dreng har været væk i en time!

Tak fordi du læste med!

 

Indlægget er sponsoreret

Tak fordi du læste med!

En lille artikel om vores familie

Regnbuemor.dk blev interviewet af en journaliststuderende forleden. Selvom han har citeret mig forkert,  staver mit navn forkert og virkede lidt rodet i sit interview, er der kommet en fin lille artikel ud af det, som jeg da lige vil dele med jer. Artiklen kan læses lige HER

Vi har f.eks. aldrig udtalt til journalisten, at “Vi endte med at vælge en anonym donor, da vi ikke ville dele vores barn med en far” -Historien og baggrunden for vores valg af donor, kan læses her: Mor, Mor, Donorfar og (første) barn

Og så ønskes i allesammen en god torsdag ;). Her i Odense skinner solen. Jeg har netop luftet de små slyngler i barnevognen i solskin. Tristan er snotforkølet og har lidt falsk strubehoste, så det gør ham godt at sove ude. Om lidt skal de store yndlingsbørn hentes i skolen -og så nyder vi, at ingen af børnene går til sport om torsdagen!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 4 måneder -og i fuldt tigerspring 

Vores to små verdensmænd er nu fire måneder gamle, og traditionen tro har vi været henne hos fotografen og få taget månedsbilleder. Denne gang havde vi hele børneflokken med, så vi kunne få ungerne foreviget sammen -og vi smelter 💙❤️💚💙

Hvor heldig har man lige lov at være?
Fire stk 100% ønskebørn
Vores fire FANTASTISKE unger
Begge drenge er i fuld gang med deres 4 måneders tigerspring. De sover lidt kortere lure, har lidt sværere ved at falde til ro om aftenen og har lidt nemmere til gråd end vanligt, men er stadig to små nemme drenge. De er blevet meget mere bevidste om omverdenen, følger med på en anden måde, opdager deres fødder og hænder, griber fast om legetøj mm. De er blevet meget dygtige til at aktivere sig selv lidt, og elsker at hygge på legetæppet. De laver “mavebøjninger” hele tiden, når de prøver at sætte sig op, og de er meget tæt på at kunne rulle om på maven. De smiler og pludrer også mere end tidligere. Tristan er den store selskabspapegøje, som pludrer og pludrer -og griner med den mest fantastiske lyd. Nohr er lidt mere stille, men tager sig gerne en god sludder med de mennesker, han føler sig tryg ved. De er præcis som deres store søskende: Isabella og Nohr skvadrer løs fra morgenstunden, mens Nicolaj og Nohr er ret stille lige når de vågner. 
Tristan (tv) og Nohr (th)
Nohr (th) og Tristan (tv)
Isabella og Nicolaj er vilde med deres små søskende, og de får mange kys og nus hver eneste dag. De store er meget søde og omsorgsfulde, og det varmer et moderhjerte. 
Det’ en ommer
Vi forsøgte os også med lidt dåbsbilleder, men på det tidspunkt var Tristan og Nohr ikke helt med på legen længere, så det bliver næste gang. 

Jeg ved godt det er lidt kliché, men jeg føler mig altså lidt som verdens heldigste💙💚❤️💙

Tak fordi du læste med!

Psst! Du kan se endnu flere skønne billeder på Instagram (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

De vigtige storesøskende

Forleden fik vi barselsbesøg af Isabellas søde veninder og deres søde mor. Isabellas veninder er tvillinger, og derfor er vi så heldige at kunne høste gode erfaringer fra den garvede tvillingemor. Barselgaven var en pakke med et familiespil og slik, så vi kunne lave noget sammen med de store. Noget vi også prioriterer meget højt. Vi bliver super glade, når det er de store, som får opmærksomheden. Tristan og Nohr er jo ligeglade på nuværende tidspunkt.

Isabella og Nicoaj til Halloween. Hele vores lille familie gik rundt med ungerne til “Slik eller ballade”

Det har fra starten været vigtigt for os, at Isabella og Nicolaj ikke skulle føle, at tvillingerne fik al lpmærksomheden, eller at de blev nedprioritereT, bare fordi de små var kommet. Det har været vigtigt for os, at vi stadig kom ud af døren og lavede ting sammen som fanilie (med og uden tvillingerne) og at begge unger lavede nogle ting for store børn. Således har de været med Lisette i biografen et par gange, været i Legoland og været på shoppetur, hvor jeg blev hjemme med Tristan og Nohr. Men det er også blevet til ture med os alle -gerne med en pusleplads i nærheden 😉

Meget af tiden går ned amning og babyer på armen

Tristan og Nohr er nogle rigtigt mælkeigler, og jeg sidder og ammer rigtig mange timer i døgnet. Det kan vi jo ikke som sådan lave om på, men så hjælper jeg børnene med lektier, læser bog, hygger m.m. med ungerne, mens jeg ammer. Det har også været en stor prioritet at hente dem i SFO, når mælkeiglerne har tilladt det. Isabella og Nicolaj bliver nemlig meget glade, når jeg henter dem.
Selvfølgelig er alt ikke en dans på roser, selvom vi virkelig prøver at være tilstede. Således har jeg en enkelt gang fået spørgsmålet af Isabella, om jeg elskede tvillingerne mere end hende. Til det kunne jeg kun svare, at jeg elskede alle mine børn, men at jeg nok elskede hende og Nicolaj lidt mere, for dem havde jeg jo kendt i længere tid.

Ungerne elsker at få lov at køre med barnevognen

Foreløbig har Isabella og Nicolaj ikke haft de helt store reaktioner. Måske fordi vi prioriterer som vi gør. Vi er dog obs på det hele tiden. Isabella vil rigtig gerne sidde meget med Tristan og Nohr, hjælpe med bleerne m.m.,mens Nicolaj har gjort sig til sutteambassadør, så han giver dem en sut, hvis de bliver kede af det. Altsammen helt frivilligt, for det er os, der har den opgave.

Jeg er nu en stolt mor til fire, og jeg er sikker på, at alle fire nok skal få rigtig meget glæde af hinanden.

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Om at være nybagt tvillingemor: Tristan og Nohr 2 uger i dag. 

I dag er Tristan og Nohr 2 uger gamle. Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er to uger siden, at jeg gennemgik den voldsomme fødsel, som jeg heldigvis fik to sunde børn ud af (læs min fødselsberetning HER). Under graviditeten fortalte alle os (især dem der ikke selv har haft tvillinger) hvor hårdt det ville blive for os at få tvillinger, mens diverse tvillingeforældre jublede med os, fordi det er sådan en unik oplevelse. Og unikt, det er det!

En dejlig lur i Leandervuggen

Jeg elsker, elsker, elsker at være tvillingemor!!! At være vidne til deres stærke tvillingebånd, varmer mit hjerte. De lægger sig altid helt tæt. Hoved mod hoved -præcis som i maven. De er trygge, når de er sammen. De rækker ud efter hinanden, når de sover, og de ligger og kigger på hinanden, når jeg dobbeltammer 💙💙

Indtil videre har det været super nemt at være mor til Tristan og Nohr! De har nogle fantastiske sovehjerter, så de sover, spiser og skider -og er super gode til at blive ammet. De skal stadig vækkes hver 3.time, da de begge stadig har lidt mild gulsot, men det er ingen sag. Vi har, efter råd fra sundhedsplejersken (og diverse tvillingemødre), valgt at synkronisere drengene, så de sover og spiser samtidig. Det giver også mig lidt luft til huslige gøremål, afslapning og tid med mine to store yndlingsmennesker. Jeg prøver at få prioriteret at hente de to store i SFO, hvis drengene næsten lige er blevet ammet, da det betyder meget for ungerne (og mig). Vi er så priviligerede, at vi er to voksne herhjemme, da Lisette snart skal igang med at arbejde på sit speciale. 

I går havde drengene sundhedsplejerske på besøg (for anden gang), og de er begge kommet over fødselsvægten, hvilket er dejligt. De må dog gerne tage en lille smule mere på, så de skal tjekkes igen i næste uge. Dog intet alarmerende. Det er gulsoten der driller lidt. 

Afslappet storesøster, som ser tv med baby på armen

Isabella og Nicolaj er meget stolte af deres brødre. Især Isabella vil gerne sidde med dem hele tiden, og nusser dem så kærligt. De er allerede nogle fantastiske storesøskende. Hvor er jeg heldig at have så dejlig en familie. 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Fødselsberetning del 3: De sidste strabadser

Fortsat fra Fødselsberetning del 2: En voldsom fødsel 

Et par timer efter det akutte kejsersnit, vågner jeg på opvågningsafsnittet, hvor jeg straks efterspørger Tristan og Nohr. Jeg føler, jeg har svigtet dem, fordi jeg ikke har været ved dem, da de kom ud. Jeg er stadig noget døsig efter indgrebet, og spørger igen og igen efter børnene. Tristan har haft lidt startvanskeligheder og ligger alene på neonatal i CPAP, mens Nohr er på barselsafsnit D1 med Lisette. Jeg er knust over, at tvillingerne ikke ligger sammen, og kan slet ikke vågne hurtigt nok!

Tristan på vej i CPAP
Da jeg skal køres videre fra opvågningsafsnittet, får jeg at vide, at jeg bliver kørt op til Nohr og Lisette, men jeg bønfalder om at blive kørt hen til Tristan først -for han har jo ikke en mor hos sig! De vil dog ikke efterkomme mit ønske, så jeg bliver kørt på D1, hvor jeg ser Nohr for første gang <3
Nohr
Jeg når lige at lande på D1, før jeg beder om, at Lisette, Nohr og jeg kan blive kørt ned til Tristan! Denne gang får vi heldigvis lov, og jeg kan ikke vente med at se, hvordan det går med Tristan (og få genforenet tvillingerne!).
Første gang jeg holder Tristan!
Tristan i CPAP
Tristan får lov til at holde en lille pause i sin CPAP, og jeg ammer ham en smule. Herefter får jeg lejlighed til at ligge med begge drenge, og det var bare SÅ fantastisk!
Alle fire unger samlet
Tvillingerne samlet
Efter lidt amning, falder Tristan i søvn, og de lægger ham tilbage i CPAP. Jeg skal køres tilbage til D1, men insisterer på at blive kørt ned igen, når han er vågen -og jeg får lovning på, at vi kan blive indlagt ved Tristan, hvis han ikke snart er klar til at komme på D1. Heldigvis er han super sej, så ca en time efter lander han oppe hos os, så drengene er samlet. 
Træt og glad mor
Jeg følte mig heldig og priviligeret over, at begge drenge havde klaret fødslen og nu lå i mine arme. Nu kunne intet gå galt -og det gjorde det heldigvis heller ikke med drengene, men jeg havde lidt prøvelser tilgode under indlæggelsen!

Mors prøvelser

Første prøvelse var om aftenen, hvor jeg opdagede, at mit kateter ikke virkede! Jeg havde fået over to liter saft at drikke + min. 1 liter væske i droppet, og alligevel var der kun ca 100 ml i kateterposen! Jeg gør personalet opmærksom på det, da min vandladningstrang er massiv, og da de prøver at seponere katetret, sidder det urokkeligt fast! En læge bliver tilkaldt, og han kan heller ikke fjerne det, hvorfor de bliver nødt til at anlægge et kateter mere ved siden af det andet (!!!!) i urinrøret! Straks kvitterer jeg over en liter urin, så der var ikke noget at sige til, at det pressede! Det gamle kateter bliver klippet i håb om tømme ballonen. Dette virker ikke. Herefter kommer flere læger og prøver at trække i det, men intet virker, og jeg bliver bedt om at faste fra midnat, så jeg kan komme i narkose om lørdagen. Jeg faster og faster, og om lørdagen kommer flere læger og trækker i mit kateter. Fasten bliver aflyst, og jeg får en masse blandede beskeder: Kikkertundersøgelse i lokalbedøvelse om mandagen, kikkertundersøgelse i narkose osv. Forvirringen er total, og jeg er træt af læger, som piller ved mit urinrør!

Søndag skal jeg faste igen, selvom der luftes, at det nok bliver i lokalbedøvelse (hvilket jeg bestemt ikke var meget for!). Lisette, som ellers har boet på sygehuset med mig, bliver nødt til at tage hjem, da bedsterne skal tilbage til Sjælland. Jeg er derfor nødt til at efterlade tvillingerne hos en sygeplejerske i afdelingen, da jeg (først!) ca kl 13 bliver kørt ned til urologisk operationsafsnit. Jeg regner med at skulle i lokalbedøvelse, som de havde truet med, men deres plan var åbenbart fra start at lægge mig i narkose, hvilket er en lettelse! Operationen går godt, katetret bliver opereret ud, og de får foretaget en kikkertoperation som viser, at katetret var syet fast! Der var også kommet en ordentlig rift, så jeg kom tilbage til afdelingen med et nyt kateter, som skulle sidde i to dage. 

En rolig stund
Nu satsede jeg så på, at strabadserne var ovre, men desværre ikke helt! For det første havde jeg igen skide ondt efter operationen, da der var blevet rodet i området for kejsersnittet. Lisette var blevet nødt til at tage hjem, så jeg nu stod med tvillingerne selv (resten af indlæggelsen) og jeg var mildest talt grædefærdig. 

Om mandagen kommer den læge, som havde udført kejsersnittet på mig. Hun er super sød og går forløbet igennem. Da jeg har mulighed for at stille et spørgsmål til sidst, bliver hun lidt stille. Jeg spurgte, om jeg slet ikke flækkede under fødslen, da jeg gjorde det med de to store. Hun bliver helt flov idet hun fortæller, at det glemte de da helt at tjekke efter operationen!!! Hun beder om lige at tjekke efter, og det viser sig så, at jeg til en 1.grads bristning, som hun lige bliver nødt til at konferere! Hun kommer tilbage kort efter og siger, at hun bliver nødt til at sy den! Jeg skal derfor igen forlade drengene for at komme over på svangreklinikken og blive syet! Efter den omgang er jeg noget brugt. Hele weekenden er blevet brugt på mit understel, og jeg orker ikke mere! Da jeg to dage senere skal have fjernet det nye kateter, vil de engangskaterisere hver fjerde time, for at tjekke, om jeg kan tømme blæren ordentlig. Det afslog jeg kraftigt. De kunne blærescanne, hvis de var i tvivl! Det kunne de heldigvis godt forstå, pg første blærescanning viste heldigvis, at alt var fint 😉

Stolt storesøster
De næste dage var det meningen, at Lisette skulle være hos os i løbet af dagen, når ungerne var i skole, og om eftermiddagen med ungerne. Desværre blev Nicolaj syg, og så kunne de ikke komme herud, hvilket slog mig lidt ud. Det var ret ensomt at ligge derude, blive nødt til at bruge sygeplejerskerne så meget og stå med det hele selv. Heldigvis kom Isabella ud til mig mandag i 7 stive timer. Hun trængte til mor Sophie-tid. Jeg trængte til Isabellatid. Isabella var super sød at have med derude, og vi nød virkelig hinandens selskab. 

Jeg overlevede dagene med korte besøg fra familien. Begge drenge er i trivsel, de bliver ammet 100% uden at blive suppleret og i går, onsdag, blev vi udskrevet!

Udskrevet!!!
 Jeg glæder mig til at være sammen med familien, og til at lære drengene bedre at kende. 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Tvillinger // Mens vi venter…

Mens vi venter på at dagen for igangsættelsen kommer, så vi snart kan møde de dejlige tvillingedrenge, måtte vi hellere lige få taget et billede med Isabella, Nicolaj og maven. Ingen af ungerne gad dog rigtig. Isabella har feber og det var ved at være sengetid for ungerne, men vi var bange for at glemme det. Vi har desværre ikke nået at få taget “rigtige” graviditetsbilleder denne gang, men nu har vi da et lille minde.

Vores guld
Vi glæder os alle til at møde de små, men nyder også den lille familie i vildskab inden børneflokken fordobles. Isabella og Nicolaj er så selvstændige, at det er super nemt at være deres forældre -og nu starter vi forfra. Snart ankommer to små banditter, med dinglehoveder, som kræver deres mødres opmærksomhed 24/7, samtidig med at de store bestemt ikke skal overses. Det bliver en kunst at klare den opgave, men vi skal nok klare det. Vi er klar, eller så klar som man kan være, og så må vi tage tingene, som de kommer! Vi har i hvert fald masser af kærlighed til to mere 💙💙

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Sidste officielle scanning, læge- og jordemoderbesøg inden tvillingefødsel og igangsættelse!

I går, mandag, hvor jeg var 36+3, var det tid til den sidste planlagte kontrol inden drengene skal fødes senest 38+0! En dag vi har ventet på med spænding. Både for at se, hvordan det gik med dem, og hvor meget de havde taget på, men også fordi vi håbede på at få en igangsættelsesdato. 

Kl 09.10 mødte jeg ind til scanning på Obstetrisk Ambulatorium på OUH, og derefter skulle jeg se vores faste obstetriske læge kl 10.40 og til jordemoder kl 12. Lidt af et sygehusmaraton, som endte med først at slutte efter 19!

Scanningen gik heldigvis godt. Godt nok var Tvilling 1 faldet i vægt fra minus 15,9- til knap 20,4% (Vejede sidst knap 2000, nu 2291g), men alle hans flow var fine. Tvilling B havde taget et ordentligt vægtspring fra 2300-2880g, og havde også super fine flow. Super dejligt. 

Flowmåling
Lægebesøget gik også super godt. Vi var hos den sædvanlige ledende overlæge, som altid er meget lydhør. Han bestilte straks tid til igangsættelse inden 38+0, men først ville han lige have målt et CTG om eftermiddagen samme dag. 
Tvilling 2
Hos jordemoderen lå blodtrykket fint, Tvilling 1 havde skruet sig helt ned i bækkenet og symfysemålet var 48!!! Alt i alt en positiv formiddag. Humøret blev dog noget ødelagt af besøget på svangreklinikken et par timer senere!
CTG
Jeg mødte som aftalt 14.30, men blev først hentet ind mere end en time efter! Efter flere forsøg på at få målt tvillingerne med CTG, måtte de lige scanne igen, for at elektroderne kunne komme til at sidde helt perfekt. Det er svært at fange begge to på een gang. Det lykkedes dog til sidst, og der kom nogle fine målinger. Da lægen (en anden) så kom, mente han pludselig, at vi bestemt ikke skulle planlægge igangsættelse, fordi tvillingerne havde været aktive under målingen. Som han sagde, “…skulle man jo ikke føde børn, som ville ende bagerst i klassen!” og “Vi kan ikke tage hensyn til dine skavanker endnu. Det kan godt være du mærker markant mindre liv hjemme. Så kan vi bare indlægge dig til du føder og måle mange CTG!” NEJ TAK! 
Det var en meget skuffet mig, som tog hjem med en tid til CTG igen i dag og uden tid til igangsættelse snart, som jeg ellers var sat i udsigt. Denne læge havde ikke læst på mit forløb, og jeg følte mig på ingen måde hørt. Jeg valgte derfor at sende en mail til den rare ledende overlæge, og fem minutter efter fik jeg svar fra ham: Jeg skulle ikke bekymre mig. Han ville se på det dagen efter, og selvfølgelig skulle jeg ikke vente så længe! 

I dag har jeg så fået en dato til igangsættelse (som vi foreløbig holder hemmelig), overlægen har fået “skæld ud” for at ændre din chefs ordination, og Lisette og jeg render og bygger rede færdig! Vi har nemlig ikke alt på plads endnu. Nok meget normalt når det er tredje gang!

Vi glæder os til at forøge flokken og møde drengene, og samtidig har vi masser af sommerfugle i maven. De næste dage skal gå med planlægning, familiehygge bare os fire og klargøring! 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!