Huhej hvor Nohr går hos kiropraktor

Freden er slut. Definitivt slut. Mødrene får motion som aldrig før, for der skal jagtes børn i alle retninger -og de løber stærkt! Nohr er endelig begyndt at gå -6 måneder efter Tristan begyndte at gå -og huhej hvor det går! Han har taget et skridt hist og pist i månedsvis, men altså ikke gået. Han endte med, efter dagplejemødrenes råd, at komme til kiropraktor, og hun konstaterede, at Nohr var låst i både bækken og nakke. Stakkels lille Nohr. Første gang han var til kiropraktor, grinede han resten af dagen. Det var tydeligt, at et eller andet var blevet løsnet op, og i løbet af et par uger, begyndte han at gå -19 måneder gammel. Han har nu været afsted 3 gange og har (forhåbentlig) kun et besøg tilbage. Det er helt tydeligt, at det er det der har hjulpet, og han har meget mere frie bevægelser nu.

Nohr sad ofte i denne stilling før kiropraktorbesøget. Det må han ikke, og han gør det stort set ikke mere.
Nohr i en hyggestund i haven -gående

Det er egentlig ikke fordi vi har stresset over det, selvom vi synes han var noget længe om det. Nicolaj begyndte at gå 8-9 mdr gammel og Isabella og Tristan ved de 13 mdr. Meeeeen vi var begyndt at undre os en smule. Jeg troede egentlig det var fordi, Nohr er lidt hypermobil, men det er jeg faktisk ikke så sikker på han er alligevel. Han har nok bare siddet i lidt andre positioner, fordi han har været låst. I hvert fald bliver han mere og mere sikker på benene for hver dag, og det er faktisk sjældent han kravler efterhånden.

Styr på ungerne 🙂

Vi har nu to små sprælske, frække tvillingedrenge, som bare har krudt i rumpen. Især Tristan, som er en regulær Duracellkanin! Det er virkelig med at være årvågen, når vi har dem med ude -og det har vi en del. Vi vil helst bruge klapvognen så lidt som muligt, for de har super godt af at bruge benene -men vi tyr nok lidt mere til den end med de store -simpelthen fordi de stikker af i hver sin retning. Aldrig har børneseler stået så højt på ønskelisten haha.

Tak fordi du læste med!

Tristan og Nohr 18 mdr

I dag fylder mine små yndlingsdrenge 18 mdr -og tiden er simpelthen gået så hurtigt siden jeg lå med de to små fyre i mine arme på Odense Universitetshospital. Dengang synes jeg, at det var en gave at få tvillinger -og det synes jeg stadig! At opleve deres tætte bånd sammen, deres glæde, dobbelt op på smil og deres omsorg for hinanden, er FANTASTISK. Og jeg synes stadig ikke det er hårdt at have tvillinger, omend der kan være lidt mere arbejde i det.

Tristan, som blev født først, er en meget omsorgsfuld, kærlig fyr, som virkelig følger med i omgivelserne og er meget opmærksom. Han har gået i ca 5 måneder nu, og han er hér, dér og allevegne! Intet synes at være farligt! Han elsker teletubbies, at tage store sko på, cykle på sin løbecykel, fejebakker og at tømme skabe. Han elsker at lave fis og ballade, og er virkelig en sjov lille fyr. Han er samtidig den af vores fire børn som har det absolut største temperament!

Nohr, som er rosinen i pølseenden, er vores finurlige, humoristiske, eftertænksomme fyr. Han elsker at fordybe sig i puslespil, klodser (stable) og lægger mærke til de små detaljer. Han elsker også sin løbecykel og teletubbies -og især biler i alle afskygninger! Han går ikke endnu, men er startet til kiropraktor, som har konstateret, at han er låst i nakke og bækken. Han har længe taget få skridt hist og pist, men han er en lidt forsigtig fyr. Han er mega god til at lave fagter til sange -og elsker bøger.

Tristan og Nohr er lige så forskellige som nat og dag, og alligevel har de en fantastisk, indbyrdes forståelse og et bånd, som er fantastisk at følge med i på sidelinien. Jeg under virkelig alle at prøve at have tvillinger. De første halvandet år har været fantastiske, og jeg glæder mig massivt over at have dem, og de to store yndlingsbørn, I mit liv❤️

Tak fordi du læste med!

To små grisebasser

En tumling sviner meget. To små tumlinger sviner EKSTREMT meget. Og to mødre får i dén grad ryddet op, fejet gulv, tørret af og skiftet tøj, når to små grisebasser giver den gas! Og det gør de! 24/7 -eller i hvert fald de ca 10 timer de er vågne i døgnet. Små terror twins -men de dejligste terror twins, hvis du spørger mødrene! Vi lader drengene gøre de ting selv, som de er i stand til -og det inkluderer spisesituationen, som kan være noget af en beskidt affære! Meget beskidt affære, men vi tror på, at der er flere fordele end ulemper ved at lade dem spise selv. Så kan de føle/sanse/mærke maden -og de er meget interesserede i at bruge bestik også, omend det ryger lige ud til siden, hvis sulten overtager og det skal gå lidt hurtigt! Det sviner. Meget. Og der bliver skiftet en del tøj til tider. Men drengene er super stolte når det lykkes at fange lidt mad på gaflen, og det bliver mindre og mindre mad som lander på gulvet. Vi irettesætter dem ikke, hvis de prøver os af ved at smide med maden, men roser dem når de spiser pænt. På den måde bliver det mindre attraktivt at svine -fordi man ikke får så meget opmærksomhed på det, og spisesituationen bliver slet ikke så anstrengt! Det hænder dog stadig at der er en del oprydningsarbejde efter maden -men det er jo heldigvis kun i en begrænset periode!

Tak fordi du læste med!

Verdens bedste dagpleje -har plads!

Tristan og Nohr går i verdens bedste dagpleje. Nemlig Dagplejen Firkløveren i Odense. Et sted hvor der altid er tid til et kram, et kys og til bare at putte, hvis det er det, man trænger til.

Ofte når vi afleverer børnene om morgenen dufter hele huset af nybagte boller, pandekager eller hjemmelavet carbonara. Og det hele er naturligvis økologisk. Flere af grøntsagerne dyrker de selv i haven sammen med børnene, som elsker at deltage. For dagplejemødrene Mia og Birgitte kredser om børnene både med omsorg, udvikling og leg -og det er tydeligt at mærke, at dagplejen ikke bare er et job, men en livsstil og livsværk.

Der er masser af legetøj, og både Birgitte og Mia er ofte nede på gulvet og lege med, lave sanglege eller slå koldbøtter, når motorikken skal udvikles. De er også ude på ture med ladcyklen til zoo, dyrskue eller bare til en mark for at se på køer. Dem har Tristan og Nohr ikke været med på endnu. Men det kommer nu hvor de er blevet så store.

For nogle dage siden kom Mia med en pose med foderkugler smukt pakket ind. En til Tristan og en til Nohr. De var syge den dag, men de skulle ikke snydes for en pose, der skal hænges op i træet i haven, så de kan se fuglene. Børnene laver mange fine ting i dagplejen, og der er altid en udviklingsmæssig tanke bag. Det der dog er vigtigst for os er, at vores børn har det godt. Det er ikke mange steder, man kan aflevere sine børn, og ved, at dagplejerne holder næsten lige så meget af ens børn, som man selv gør.

De ser vores børn og giver plads til det enkelte barn. Der er ingen faste sovetider, og nogle spiser frokost kl 11, andre kl 13.30. Der er tænkt på alt. Ned til mindste detalje. Cykelhjelme hænger over hver garderobeplads. Et til hvert barn. Når de starter, får de en bamse med deres navn på. Den kan de bruge til at sove med, trøste med eller lege med, hvis de vil det. Det er en bamse, de får med hjem fra dagplejen, når de stopper. Og der står en mappe på hver plads, hvor børnenes personlige kunstværker mm bliver lagt i.

De åbner ikke bare hjemmet for børnene og for os, men også deres hjerter. Der er ingen tvivl om, at de holder helt ekstremt meget af deres dagplejebørn. Og omvendt.

Birgitte og Mia har et fantastisk humør og overskud og en suveræn interaktion med hinanden. Det smitter af på børnene, og vi oplever en helt utrolig harmonisk børneflok. Det er vi sikre på, er på grund af deres måde at være på.

Så skal dit barn også være hos verdens bedste dagplejere, så skynd dig at besøge dem! Vi er sikre på, dit barn vil elske dig for det! Og der er en sjælden ledig plads fra 1.5! De hænger ikke på træerne -og Tristan og Nohr ville elske at få en ny lille legekammerat!

Tak fordi du læste med!

Krøller eller ej…

“Krøller eller ej -vi elsker vooooooores børn”, sang Tommy Seebach i hittet fra 1981. Vi elsker både ungerne OG deres krøller, som 3 ud af 4 unger er udstyret med. En af de smukke gaver de har fået fra donor, som også har krøl i håret. Om drengene så synes, at det er fedt når de bliver ældre, må tiden vise! Tristan var nærmest en stor krølle inden han blev klippet, og jeg var vild med det. Tiden var dog kommet til at få rettet lidt på lokkerne, så i går blev sødeste lille Trisse klippet for første gang. Selvom det gjorde lidt ondt på mor, viste det sig at der (også) var en megalækker dreng inde under krøllerne!

Tristan var duper dygtig til at sidde stille i frisørstolen (det meste af tiden), og blev klippet så fint i salonen. Det blev lidt kortere, end vi havde tænkt inden, men han er bare blevet så nuser. Og krøllerne -de kommer jo igen😍

Tak fordi du læste med!

Aktivt kul på Nohr!

“Hvis han ikke kan spise sin “lakrids”is inden for 15 minutter, så må vi lave et overgreb på Nohr”, sagde sygeplejersken på Børneafdeling 17 på Næstved Sygehus i går aftes, da Nohr skulle have aktivt kul. Vi havde været hjemme at spise hos min gamle far i Faxe, og havde lavet en pillerunde i hans bolig, så de små ikke fik fingre i noget, de ikke skulle. Alligevel formåede Nohr at åbne et skab, hvor der åbenbart lå et lille æggebæger med Pradaxa, som er et stærkt blodfortyndende middel. Lisette hørte ham hoste, som om han havde fået noget galt i halsen, og så fandt hun to kapsler medicin i nærheden af ham. Jeg fik hurtigt identificeret medicinen som Pradaxa, og så ringede jeg til Giftlinien for at forhøre mig om, hvad vi skulle gøre. Tvivlen skulle komme ham tilgode, og vi skulle derfor en tur forbi børneafdelingen , så Nohr kunne få aktivt kul, som kan neutralisere medicinen i maven. Ungerne havde en fest med alt det fremmede legetøj

Vi skulle egentlig hjem til Odense, men vi måtte ikke bruge de halvanden time det ville tage, da han skulle behandles hurtigst muligt. Så hele familien på seks troppede op på afdelingen.

Sonde

Da Nohr havde fået et par skefulde af den spændende “lakrids”is, var den slet ikke spændende mere, og vi måtte derfor ty til sonden, som bestemt ikke huede den unge mand. Vores ellers meget rolige Nohr kæmpede en brav kamp, men sygeplejersken vandt og Nohr fik sit aktive kul i sonden. Da han skulle observeres i et par timer, kørte Lisette de tre andre unger tilbage til mormor og morfar, da de var meget trætte, og Nohr og jeg blev på sygehuset. Træt Nohr på Børneafdelingen

Efter et par timer hvor Nohr holdt regulær fest i venteværelset (man fik lov at passe sig selv temmelig meget), fik vi endelig lov at komme hjem. Vi snuppede en ekstra overnatning på Sjælland hos bedsterne, og er nu endelig hjemme igen. Vi slap med forskrækkelsen -og Nohr har det fremragende. Vi tog alle de forholdsregler vi kunne, og der skal ikke mere end få sekunder til før små bavianer laver ballade. Det er især værd at huske, når man har to små pilfingre med ude på nyt territorier.

Tak fordi du læste med!

Farvel mælkebar? Er mor mon klar?

Alle mine fire børn er blevet ammet fra de var nyfødte, men jeg har aldrig været langtidsammertypen. Isabella blev ammet til hun var 9 mdr gammel, hvor hun selv sagde fra. Nicolaj sagde fra i en alder af knap 13 mdr (jeg var tæt på at sige stop for ham) og tvillingerne…ja, de er lige fyldt 16 mdr og bliver stadig ammet!!! Og jeg er simpelthen så ambivalent omkring det! Egentlig har jeg forberedt mig på ammestop siden de var omkring et år, men de to mælkeigler har ikke sagt fra, som jeg havde håbet. Tværtimod. De elsker, og finder stor tryghed ved, at blive ammet. Jeg indså hurtigt, at jeg ikke ville få dem til at stoppe ved de 12 mdr. Især Nohr vågnede meget ofte og flere gange om natten, og så var det altså noget nemmere at stikke en pat i munden på ham end at skulle ud at lave en flaske. Men nu sover begge drenge om natten (7-9-13), og vi ammer kun om eftermiddagen, når jeg kommer hjem fra job. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om jeg vil stoppe fordi jeg gerne vil, eller fordi flere og flere ser skævt til det. Men nu står jeg midt i det. Jeg er nemlig i skrivende stund på vej på mor/datter-skitur til Wagrain i Østrig, og jeg ser ikke mine små yndlingstumlinger de næste 6 dage! Jeg har egentlig hele tiden sagt, at amningen stopper nu, hvor de alligevel undværer i 6 dage, men jeg kan godt mærke, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg er klar til at sige helt stop. Det må tiden vise. Måske er det også bare fordi, det er lidt svært at give slip på sit sidste kuld unger…

Tak fordi du læste med!

Det er fantastisk at være tvillingemor!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg elsker at være tvillingemor! At opleve to små menneskers fantastiske bånd, sammenhold og fællesskab varmer mig helt ind i hjertet. Hver eneste dag herhjemme er fyldt med kærlighed -mellem Tristan og Nohr og mellem deres storebror og storesøster. Det er en uerstattelig gave, BØRN er en uerstattelig gave, og at være mor, og ikke mindst tvillingemor, er det bedste jeg ved! I dag oplevede jeg et af de fantastiske twin moments, som jeg sent vil glemme:

Tristan har gået selvstændigt i et par måneder nu, mens Nohr stadig kun kravler. Han har ellers alle forudsætninger for at kunne gå, og går langs møbler og vægge, med gåvogn og når han holder fast i en lillefinger! Han kan rejse sig op i det fri og gå laaaaaangsomt ned i knæ -men han tror bare ikke på sig selv. Lisette og jeg besluttede os for, at vi lige ville træne lidt med ham, så vi satte os på hver side af ham, med kort afstand imellem os, og så prøvede vi at lokke ham til at tage et par skridt. Og det lykkedes! Drengebarnet tog to bittesmå skridt, hvilket selvfølgelig gjorde mødrene meget stolte! Men det der varmede allermest var at se Tristans reaktion! Han klappede helt spontant og løb hen til Nohr og gav ham verdens største, hjertelige kram! Det var sgu lige til at få tårer i øjnene! De to drenge er simpelthen så glade for hinanden, trøster altid den anden med en sut eller våd kiks, hvis den ene er ked, og er i det hele taget meget opmærksomme på hinanden. Jeg føler mig vanvittigt priviligeret!

Tak fordi du læste med!

Mindre selvlysende børn! Hep!

Allerede for et par år siden begyndte jeg at blive lidt bekymret for, om al den brug af mobiler, iPads og anden elektronik kunne komme til at få følger senere hen. Især for vores børn som ikke er færdigudviklede endnu. Der har været så meget tale frem og tilbage om mobilstråling, om mistanke om øget cancerrisiko med videre -og selvom det kan være svært at finde hoved og hale i alle de forskellige undersøgelser, som ofte modsiger hinanden, synes jeg heller ikke at det er værd at tage risikoen! Jeg putter min egen telefon på flysikker tilstand om natten, fordi den ligger tæt på mit hoved (og jeg bruger vækkeuret i den), men når den er på flysikker tilstand, kan jeg desværre ikke bruge internet m.m. på den. Men når især børnene bruger deres iPads i det daglige, er de ikke beskyttet mod bestrålingen, og derfor blev jeg super glad for muligheden for at teste et Radicover iPadcover, som beskytter os og ungerne mod unødvendig mobilstråling. Coveret har indbygget en speciel anti-strålingsmembran, som beskytter effektivt mod mobilstråling.

Det er primært Isabella og Nicolaj på 9- og 7 år der bruger vores iPads derhjemme, men Tristan og Nohr på 14 måneder ser også en lille børnesang eller lignende på YouTube en gang imellem (hurra for afledning!). Vi har testet coveret over flere dage, hvor vi har lavet en MOMSTER-test på produktet og set nærmere på funktionalitet, nødvendighed, kvalitet og pris. Det er herefter blevet rated fra 1-5, hvor 5 er det bedste. Denne test vil kunne ses inde på Momster.dk indenfor et par dage.

MOMSTERTEST:

Børnene har haft mange forskellige covers til deres iPads gennem tiden, dog ingen som beskyttede mod mobilstråling. Vi valgte at teste et lækkert iPad Cover Exclusive i Cognac Brun, fordi det var funktionelt, flot og i et lækkert PU læder. Totalt luksus.

 

FUNTIONALITET

Coveret var super nemt at folde ud og lukke.  Det lukkes nemt ved hjælp af en smart magnetlukning, og skærmen kan indstilles i tre forskellige niveauer efter behov. Selve coveret er lavet af det lækreste, bløde PU læder -og det føles meget luksusagtigt og lækkert. Coveret har alle de funktioner vi kunne ønske os  dog har vi set covers med lidt flere funktioner, og derfor giver vi 4 point

NØDVENDIGHED

Med nogle aktive børn er det nødvendigt med et cover til at beskytte iPad’en, et cover de nemt kan åbne og lukke og gerne et de kan rejse op når de vil se film  eller lignende. En coverløs iPad glider lettere ud af hænderne, smadrer nemmere mm, så et cover er bestemt nødvendigt. At dette cover tilmed beskytter mod stråling gør, ar vi giver 5 point.

KVALITET

Coveret er lavet af det lækreste gedeskind, det er supee flot og af rigtig god kvalitet. Så lækkert. Faktisk det lækreste cover jeg har haft i hænderne!

PRIS

Coveret koster 449 kroner, hvilket er mere end fair -kvaliteten og funktionaliteten i betragtning. Ipadcovers ER dyre, og med dette cover får man rigtig meget valuta for pengene. 5 point herfra! Jeg er vild med tanken om at mine børn (og os selv) bliver beskyttet mod stråler, og jeg overvejer kraftigt at anskaffe mig flere af deres produkter, fx iPhonecovers. Inde på hjemmesiden kan man få en masse forskellige produkter, og jeg sender den varmeste anbefaling!

Tak fordi du læste med!