Skoleliv // Første skoledag i Førskole

Skoleliv // Første skoledag i Førskole

Undskylder på forhånd for de seneste dages skolespam, men det er stort, når ens lille fyr starter i Førskole!

I dag havde Nicolaj første skoledag, og det var en stolt og spændt fyr, som ankom til sin nye skole i morges.

Klar til skole

 

Stolt dreng

Mødrene var med de første par timer, hvor Nicolaj hurtigt kom i leg med nogle søde drenge. Han er heldigvis en meget social dreng, så han har nemt ved at komme i leg. Efter at børnene havde spist frugt om formiddagen, smed den unge mand os hjem, og det tager jeg som et sundhedstegn.

Velkommem til FørSkolen

 

Fedt med nyt legetøj

 

Nicolaj vender sit billede, så hans ankomst registreres

 

Nicolaj tegner med sin nye klassekammerat

Jeg hentede den gladeste dreng kl 13. Han var i fuld gang med at lege med en dreng, som hedder Silas, og begge drenge ville gerne have lavet en legeaftale ASAP. Vi venter dog nok lige nogle dage :-). Hvor er vi glade for, at det gik så godt i dag! Og Nicolaj? Han glæder sig allerede til i morgen!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Farvel til børnehaven -Goddag til skolelivet

Farvel til børnehaven -Goddag til skolelivet

Min lille Nicolaj, som blev født i går, er blevet en stor dreng, som er klar til at sige goddag til skolelivet, selvom mor her synes han stadig er en lille fyr. I dag har Nicolaj sagt farvel til børnehaven, det kendte og det trygge, til fordel for Førskolen på samme skole som storesøster. Han havde 70 blå muffins, med jordbær på toppen, med efter eget ønske. Han synes nemlig at alle børn og voksne i børnehaven skulle have en muffin, og ikke kun hans egen børnehavegruppe. Til hans skønne, vellidte gruppepædagog, havde han selv valgt en fin plante i krukke.  Hun har haft en stor og betydningsfuld rolle i både Isabella og Nicolajs børnehaveliv, og hun betyder utroligt meget for os alle fire. Bedre pædagog tror jeg ikke findes!

Isabella fulgte Nicolaj i børnehave på hans sidste dag
  

Kager efter Nicolajs valg: Blå muffins med hvod glasur og jordbærstykker
 Mødrene har sommerfugle i maven, for om lidt er det nu. Om lidt er der to skolebørn på matriklen, to børn der skal støttes og opmuntres gennem skoletiden og to børn, som vil udvikle sig -dag for dag. Det føles lidt mærkeligt at sige farvel til børnehaven, som vi har haft børn i siden 2011, men også rart. Et nyt kapitel begynder. 
Jakken bliver hængt i garderoben for sidste gang

 
Selvom Nicolaj “kun” starter i Førskole i morgen, og egentlig først i børnehaveklasse til august, så er det en meget stor ting for den lille mand. Han skal til at lære en masse spændende ting, lære at sidde stille, lære at interagere med en masse nye kammerater (som han ikke kender, fordi de har gået i andre børnehuse), og de skal lære vores dejlige Nicolaj at kende. Vi har sommerfugle i maven, men føler os også meget trygge ved at aflevere Nicolaj i morgen. Det er en fantastisk skole, han skal gå på, og vi er meget trygge ved personalet og deres kompetencer. Børnene starter med at blive delt op i farvegrupper, som i løbet af foråret og sommeren, bliver roteret og kombineret på kryds og på tværs, indtil de finder den helt rigtige, dynamiske klassesammensætning til deres A- og B-klasse i november eller december. Det synes jeg er et genialt koncept -og jeg kan jo se, at det har virket fantastisk på Isabellas klasse, som blev kombineret på samme måde i sin tid. Den er meget harmonisk.Nicolaj har været oppe at besøge SFOen/førskolen i et par timer i uge 8, så han er helt med på, hvad der skal ske, og har set nogen af de andre børn.
(Skoleliv // En glad dreng)

Jeg glæder mig til at se, hvordan det hele går. Nicolaj er en meget social dreng, så jeg er slet ikke bekymret for, om han skal falde til 🙂

Tusind tak til Elsdyrløkkens Børnehus for fem gode år med begge unger. Vi har været fantastisk glade for at have vores børn i jeres børnehave, og holder meget af jer allesammen. Tak for den trygge base i har skabt for ungerne. I vil blive savnet! 

Stolt Nicolaj til morgen med den selvvalgte gave til yndlingspædagogen
 

Tak fordi du læste med.

 

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skoleliv // En glad dreng

Skoleliv // En glad dreng

En meget glad dreng, tæller nu ned til første (før)skoledag på tirsdag, efter at have været på et yderst vellykket skolebesøg i dag. Nicolaj kendte ikke et eneste barn i forvejen, da han bor i en anden kommune. Alligevel var han i leg med de andre børn, inden vi nærmest fik sagt goddag! Det glæder i dén grad mit moderhjerte!

Nicolaj spiller bordfodbold med et par søde gutter

 

Skøn leg

 

😉

 

Frokosttid

Vi var der i to timer, hvor der blev leget, hygget og lært hinanden at kende. Intet planlagt program -bare på børnenes præmisser. Efter en times tid, blev der spist de medbragte madpakker, og så blev der leget lidt igen. Med sætninger som: “Mor, hvor mange dage er der til jeg skal starte i skole?” og “Jeg legede med Silas, Oliver, Oliver og Adam. Adam sagde at nu er jeg hans ven” m.m., kunne dagen ikke have været mere vellykket. Jeg tror og håber, at dagen har medvirket til, at Nicolaj har lidt færre sommerfugle i maven til på mandag. Han har nemlig både glædet sig og været ret nervøs. Moderen her har i hvert fald skuldrene helt nede, og glæder dig til at stå på sidelinien, når Nicolaj skal til at lære en masse, knytte nye venskaber m.m.

Tak fordi du læste med!
 

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Børnehaveliv // Skolebesøg

Min lille Nicolaj er ved at være en stor dreng, som starter i (før)skole på tirsdag. Han glæder sig, samtidig med at han vist også er lidt nervøs ved tanken! Børnehaven er nu meget velkendt og tryg, når det kommer til stykket! I morgen skal den lille mand på skolebesøg for første gang, og sommerfuglene flyver allerede rundt i den lille, slanke mave.

Nicolaj 5 år -kommende skoledreng

I morgen skal jeg med ham op at besøge skolen i et par timer. Det er samme dag, hvor hans kommende klassekammerater besøger skolen med deres børnehaver. Da Nicolaj bor i nabokommunen, og er den eneste nye elev fra sin børnehave, besøger børnehaven ikke skolen, og skolen ikke børnehaven. Det er derfor super fint, at Nicolaj (og jeg) kan besøge skolen i morgen, så Nicolaj kan se det lidt an. Jeg kan slet ikke forstå, at han allerede er blevet sådan en stor dreng!

Jeg glæder mig rigtig meget til at besøge skolen i morgen, Isabella glæder sig til, at hendes lillebror starter, og Nicolaj har sommerfugle i maven!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.