Tristan indlagt obs meningitis!

Tristan indlagt obs meningitis!
En bleg og klattet Tristan i børnemodtagelsen

Vi har haft den dejligste efterårsferie, med først 4 dage med gode venner i sommerhus, efterfulgt af 8 dage i Lalandia. Den sluttede dog trist. De sidste par dage i Lalandia, begyndte lille Tristan at få høj feber, men ville stadig gerne lege lidt. Han blev dog mere og mere sløj, og efter 4 dage med feber, valgte jeg at tage ham til lægen, da han hverken ville lege, spise eller drikke. Overraskende nok var hans infektionstal ikke så høje, men da lægen kunne se, at han var ganske sløj, valgte han at få ham indlagt. Han kunne ikke finde noget infektionsfokus i klinikken.

“Jeg mistænker meningitis. Han skal have en lumbalpunktur med det samme…”

…sagde overlægen, som var kommet ind på stuen. Jeg kunne kende overlægen, som er en vanvittigt dygtig mediciner, som i sin tid reddede Nicolaj, da han var alvorligt syg af herpesencephalit. En mand jeg har uendelig stor respekt for! Ordene ramte mig hårdt. Jeg havde slet ikke tænkt tanken meningitis. Eller, om lørdagen i Lalandia strøg tanken forbi, fordi han blev hurtigt skidt og havde iskolde hænder og fødder, men da han hurtigt blev sig selv igen, og ingen petekkier eller nakkestivhed havde, valgte jeg at se tiden an. Burde jeg have taget ham til læge der?

Inden lægen var kommet ind. var jeg i et par timer blevet punket af børnemodtagelsens sygeplejerske, fordi hun ikke synes, jeg nødede Tristan nok med væske. Jeg havde ikke lavet andet de sidste par dage, og drengen nægtede at indtage noget som helst. Da lægen smed meningitismistanken, holdt hun op med at punke mig. Drengen havde det virkelig skidt, så der var jo altså en rigtig god grund til, at han ikke vil drikke eller spise. Guderne skal vide, jeg havde prøvet at få væske i den lille mand.

En bekymret Nohr lægger en trøstende hånd på Tristan

“Undskyld at jeg sådan punkterer alle dine børn”,

…sagde overlægen med et lille smil. Han kunne godt huske mig fra tiden, hvor Nicolaj var alvorligt syg. Vi har nemlig i flere år sendt en mail hvert år, hvor vi har takket ham for at have reddet Nicolajs liv + fortalt om alle hans fine fremgange. Nicolajs odds var nemlig rigtig dårlige dengang, men han er heldigvis kommet sig helt uden mén. Nicolaj fik lejlighed til at møde lægen den dag, og det betød rigtig meget for ham. Da Nicolaj sagde tak til lægen, svarede han beskedent: “Det behøver du ikke takke for, Nicolaj. Jeg passede bare mit arbejde, og nu er det mange år siden”.

Tristan, som netop har fået lagt drop efter lumbalpunkturen

Tristan reagerede stort set ikke, da han fik lavet lumbalpunkturen

Det gør ellers pænt ondt, og er ganske ubehageligt, da der stikkes en nål ind til spinalvæsken i rygsøjlen. Det var endnu et tegn på, at Tristan havde det ret skidt. Jeg kiggede straks på de dråber spinalvæske, der blev taget ud af ryggen. Hvis de var grumsede, ville det være et virkelig dårligt tegn, men de var heldigvis klare. Lægen fortalte, at de umiddelbart ikke mistænkte en bakteriel meningit, men en virusmeningit, som ikke er nær så farlig. Det lettede mit hjerte lidt. Der var også en lille mistanke på encephalit, og det gav en noget bleg og bekymret mor!

Tristan fik taget blodprøver og lagt et drop…

…og så blev der sat væske op, da han var noget dehydreret. Imens holdt vi vejret i spænding. De første prøvesvar fra lumbalpunkturen ville komme inden for 30-60 minutter, hvor vi ville få en ide om det var virus eller bakterier, der var på spil. En glad læge kom os i møde efter 30 minutter og sagde, at de første prøver så fine ud, og at Tristan nu skulle indlægges ovre på børneafdelingen, hvor han skulle observeres og have taget flere prøver. PUHA, det var en lettelse, selvom meningitismistanken ikke var væk. Tristan var rigtig sløj og sov det meste af tiden, men nu blev han heldigvis tanket op med lidt væske. Nu måtte tiden vise, hvad han fejlede…

Fortsættes…

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Tristan og Nohr 3 år

Tristan og Nohr 3 år
To nyfødte, små drenge

For tre år siden fordoblede vi børneflokken som med et trylleslag. Vi skulle lige have en efternøler, og i stedet var vi så heldige at få hele to stk. Det lyder måske mærkeligt, men jeg har altid haft fornemmelsen af, at jeg en dag ville få tvillinger -og allerede inden vi skulle til den første scanning, luftede jeg for Lisette, at jeg havde en fornemmelse af, at der lå to i maven. Det havde jeg ganske ret i, og hos scanningsjordemoderen var jeg flad af grin, da der må skærmen dukkede to små bankende hjerter op. Lisette sad omvendt og messede “Det kan vi ikke, det kan vi ikke”, og den følgende uge sagde hun nærmest ingenting. Hun vænnede sig dog hurtigt til tanken, og i dag er vi begge hamrende stolte af at være tvillingeforældre.

Tristan og Nohr er to helt fantastiske drenge. De er altid i godt humør, er super empatiske, nemme og skønne -og så er de hinandens bedste venner. De er lige så forskellige som dag og som nat, og de er så hensynsfulde og dejlige.

Tristan er udadvendt, fræk, omsorgsfuld og lidt af en gøjler. Han er meget tillidsfuld over for næsten alle, og elsker opmærksomhed. Han elsker fart, og er lynhurtig på sine køretøjer. Hvis nogen slår sig eller er kede af det, står han der straks. Han er skøn!

Nohr laver det sjoveste ansigtsudtryk, når han næsten krøller ansigtet sammen i ét stort smil. Han er super dygtig til at fordybe sig, og kan virkelig koncentrere sig om en leg længe. Han går rigtigt meget op i farver og biler, og så snakker han som et vandfald fra han vågner, til han går i seng! Dejlig dreng!

Fødselsdagsbord -en fast tradition
Intet mindre end en Lamborghini kunne gøre det

Den skønneste 3-års fødselsdag

Vi havde, traditionen tro, dækket fødselsdagsbord aftenen før med gaver på bordet og planer om masser af livretter i maven. I dag fik de friskbagte boller, Mickeypandekager (pandekager formet som Mickey Mouse.red), bacon, frisk frugt og deres elskede æblejuice. Vi vækkede de store 06.40 og de små med sang kl. 06.45, så de store kunne nå at være med til gaveoppakningen m.m. Nohr var lidt svær at få ud af sengen, selvom vi lokkede med gaver, men så snart han hørte ordet “pandekager”, sprang han op. De var helt vilde, da de kom ind i stuen og så den orange Lamborghini. Inden de pakkede andet op, måtte de lige have en tur i stuen. Kæmpe hit.

Gaveoppakning
Godt med lidt hjælp fra storebror Nicolaj

…men så var det også tid til at pakke gaver ud. Vi havde i år ikke købt nær så mange, som vi plejer. Vi havde simpelthen svært ved at finde på noget, for det har arvet så meget fint legetøj fra Nicolaj. De gaver vi havde købt, faldt dog i rigtig god jord -og vi glæde os rigtig meget til at køre hen til cykelhandleren for at hente de to cykler, vi havde bestilt.

Isabella var ikke helt tilfreds med, at de skulle i skole

Isabella og Nicolaj tiggede om at få lov at holde fri fra skole, men det ville vi ikke høre tale om Denne dag var en dag for Tristan, Nohr og os -lige som vi på deres respektive fødselsdage, havde dem alene med i bio og ud at spise frokost. Sådan noget alenetid med mødrene er nemlig ikke altid en selvfølge, når man er fire børn.

To stolte drenge med deres nye Kildemoes-cykler

“Mig ha dykel, mor?”

Sagde Tristan, da vi steg ud af bilen og gik hen mod cykelhandleren. Vi havde talt med Tristan og Nohr om, at vi skulle hente en ekstra gave til dem. Tristan har snakket meget om, at han ønskede sig en cykel. Normalt får ungerne bare en cykel, når de mangler, men da vi havde svært ved at finde på ting, fik de den som en ekstra fødselsdagsgave. Og det hittede! Drengene var ikke til at skyde igennem, da de cyklede ud af butikken. Egentlig ville vi have cyklerne uden støttehjul, da jeg hurtigt kan lære dem at cykle uden, men da ingen har prøvet at køre med pedaler før, skal de lige lære det først.

Stolt Tristan med drengenes nye æske
Tristans yndlingsrestaurant -Det Grønne Køkken

Efter vi havde cyklet lidt rundt på parkeringspladsen, kørte vi videre til en legetøjsbutik, hvor de kunne bruge lidt af deres fødselsdagspenge fra weekenden. De elsker at lege med Briotog, og manglede et par elektriske tog, så det investerede de i. Derefter fik vi købt vinterjakker, og så tog vi ud i Rosengårdcentret, har vi skulle spise frokost på Det Grønne Køkken (buffet med thaimad og salatbar.red) inden turen gik videre til drengenes aller første tur i biografen.

Første tur i bio

Første biograftur

CinemaxX har et koncept der hedder Minimaxx, hvor filmen henvender sig til de mindste, varer ca en time, og hvor der er plads til at være lille og ny biografgænger. Vi så Minisekterne 2, som fangede begge drenge. Især Tristan var super dygtig til at være i biografen, og han sad stille under hele filmen. Nohr holdt fokus i 1/2 time, hvorefter han gik lidt rundt og så resten af filmen lidt sporadisk. Heldigvis var vi alene i biografen. Begge drenge havde en rigtig god oplevelse, og næste gang tror jeg vi skal ind at se en “rigtig” film.

Aftensmad på McDonald´s

Efter filmen hentede vi de to store, var lidt hjemme for at lege, og så gik turen til McDonalds -Nohrs valg af spisested. Det var to meget trætte drenge, der blev puttet her til aften. De havde haft en fantastisk dag. Næste weekend skal de fejres af vores venner med børn, i weekenden var det familien der var til fødselsdag, og således er det ikke helt slut med fødselsdagsfejringen endnu. Vi skal have dinosaurtema, som jeg glæder mig til at dele med jer her på bloggen.

Tusind tak for alle de søde fødselsdagshilsener i dag.

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Sådan gik første uge i børnehaven

Sådan gik første uge i børnehaven
Det er altså bare fedt med alt det nye legetøj i børnehaven

Tristan og Nohr er ved at være nogle store drenge nu, og det er allerede en uge siden de startede i børnehaven. Du kan læse om deres første dag lige HER.

Den første dag var vi begge to med i børnehaven, hvor drengene dog havde mere travlt med at inspicere omgivelserne fremfor at holde øje med deres mødre. Anden dag blev de derfor afleveret om morgenen, hvorefter de var der selv, uden en mor, til de havde spist frokost. Vi havde lidt sommerfugle i maven, for det var kun anden dag i børnehaven, men drengene tog det i stiv arm. De fandt nogle biler inde i konstruktionsrummet, og sagde så bare “Hej hej mor”. Da Lisette hentede dem ved middagstid, græd Tristan. Ikke fordi han havde haft en dårlig dag, men simpelthen fordi han ikke ville med hjem! Nohr ville dog gerne med hjem, men havde haft en god dag. Han sagde bare “Hej hej og god tur” (han havde lige kørt på cykel med en anden dreng).

Tæppet med farver er et stort hit hos Nohr, som elsker at snakke om farver

Om onsdagen skulle drengene sove til middag i børnehaven. Om formiddagen havde Nohr set en sort bil, som lignede vores, og så var han blevet ked af det, fordi det ikke var hans mor, men en af pædagogerne havde nemt kunnet trøste ham, og resten af dagen havde været super god. Vi var lidt bekymrede på pædagogernes vegne med luren, for drengene havde aldrig prøvet at blive puttet på en madras -kun i barnevogn i dagplejen. De puttes i klapvogn herhjemme til natten (og løftes over når de sover), fordi de ellers gejler hinanden op til fis og ballade -og kommer rendende grinende ind i stuen konstant! Det var dog gået  fint, og de havde lagt sig til at sove med det samme! Små bøller.

Endnu en dag slut i børnehaven

Indkøringen er simpelthen gået over alt forventning. Der kommer sikkert en reaktion om nogle uger, men de er bare super glade for at være startet i børnehave. Faktisk så glade at de efterspurgte børnehaven i weekenden. Ingen gråd ved aflevering, selvom Nohr græd 9/10 dage i deres fantastiske dagpleje, og glade børn hentet hver dag. I går kom Nohrs primærpædagog tilbage fra ferie. Hun havde også Isabella og Nicolaj i sin tid – og er bare fantastisk. Vi viste Nohr og Tristan billeder af hende, og snakkede om at hun kom. Hun var spændt på, om Tristan og Nohr ville snakke til hende. Det tog nemlig 1-2 år før Isabella og Nicolaj frivilligt kommunikerede med voksne i børnehaven, da de var ret generte. Tristan og Nohr havde heldigvis været nemme at komme til.

Hvor er vi heldige at de fik plads i lige netop den børnehave 🙂

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Double up på første dag i børnehave

Double up på første dag i børnehave
To stolte drenge på vej i børnehave

I dag var en stor dag -både for Tristan og Nohr og for os mødre: Første dag i børnehaven! Jeg har svært ved at fatte, at vi allerede er nået dertil!

På vej ind i børnehaven
Velkommen Tristan og Nohr

Beredt med de fine børnehaverygsække de havde fået af dagplejen, og med en smule utryghed hos Nohr, åbnede vi lågen ind til de næste 2 1/2 år af deres liv. Lågen har vi åbnet mange gange, for både Isabella og Nicolaj har gået i samme børnehave. Og nu står vi her så igen. Næsten som om vi aldrig rigtig var væk.

Madpakker!

Madpakker er det nye sort

Vi startede med at gå ind og finde drengenes garderobepladser. De går i hver sin børnehavegruppe (læs mere om grunden i “De skiller vores tvillinger ad!”), men begge grupper har garderobe i samme rum. Meget bekvemt. Madkasse og drikkedunk blev taget op, tasken hængt på knagen og frugten lagt på hylden sammen med drikkedunken. Derefter gik Tristan og Nohr ind og lagde madkasserne i køleskabet -kun for at hente dem igen kort efter for at tage en mad. Det der madpakkesjov var alligevel lidt spændende. I børnehaven må børnene spise når de vil, pånær et stykke tid inden frokost, så de kan samle lidt appetit til frokosten, som spises sammen i de respektive grupper. Vi indså hurtigt, at vi vist hellere må give dem en større madpakke med i morgen, for selvom de kun var der i et par timer, var begge madkasser tomme.

Seje cykler! Heldigt at brormand kan hjælpe med at fylde benzin på
Konstruktionsrummet

Så mange spændende ting

Tristan og Nohr begyndte hurtigt at udforske børnehaven. Vi prøvede at give lidt slip, og sad ved et bord og drak kaffe, mens de tjekkede legerum, konstruktionsrummet og legepladsen ud. På et tidspunkt kom de kørende inde i børnehaven på udendørs løbecykler. Der måtte vi lige guide dem udenfor. Herhjemme har de to løbecykler indenfor, så de tænkte nok slet ikke over det.

De andre børn i børnehaven synes det var lidt spændende med de to nye børn, og de var søde til at tage sig af dem. For eksempel blev begge drenge transporteret rundt som sidekick på cyklerne i bedste cykeltaxastil.

Møre!

Efter et par timer var drengene mere end møre. Alle indtrykkene, de nye mennesker, nye legetøj mm havde i dén grad udmattet drengene. Vi sagde derfor tak for i dag efter frokosten, og så kørte vi ud til Rosengårdcentret, så drengene helt selv kunne vælge den madkasse og drikkedunk, de ville have. Nohr faldt straks i søvn i bilen mod centret, mens Tristan faktisk slet ikke sov lur i dag -og Nohr vågnede efter 30 min. De var meget nemme at putte! De sover ellers stadig 2-3 timers middagslur normalt.

I centret fik de lidt mere mad på Det Grønne Køkken (salatbar/buffet) og en is, og så købte vi nyt regntøj, gummistøvler og et tæppe til hver til lurene i børnehaven. Følger de storesøsters mønster, skipper de nok snart luren i hverdagene. De valgte nogle super fine madkasser fra Sistema og små matchende drikkedunke. Nohr valgte i farven blå og Tristan naturligvis i pink -yndlingsfarven. De madkasser de havde med i dag, er også nye, købt i Berlin, men de skulle også have lov at vælge en selv.

Nye madkasser!

Første dag i børnehaven gik rigtig godt. I morgen skal drengene være der selv indtil frokost, hvor de hentes igen. Måske de sover lur onsdag. Lisette har fri hele ugen til at køre dem ind. For mit vedkommende skal jeg på job.

Tænk at de allerede skal i børnehave…

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.