Børnehaveliv // Skolebesøg

Min lille Nicolaj er ved at være en stor dreng, som starter i (før)skole på tirsdag. Han glæder sig, samtidig med at han vist også er lidt nervøs ved tanken! Børnehaven er nu meget velkendt og tryg, når det kommer til stykket! I morgen skal den lille mand på skolebesøg for første gang, og sommerfuglene flyver allerede rundt i den lille, slanke mave.

Nicolaj 5 år -kommende skoledreng

I morgen skal jeg med ham op at besøge skolen i et par timer. Det er samme dag, hvor hans kommende klassekammerater besøger skolen med deres børnehaver. Da Nicolaj bor i nabokommunen, og er den eneste nye elev fra sin børnehave, besøger børnehaven ikke skolen, og skolen ikke børnehaven. Det er derfor super fint, at Nicolaj (og jeg) kan besøge skolen i morgen, så Nicolaj kan se det lidt an. Jeg kan slet ikke forstå, at han allerede er blevet sådan en stor dreng!

Jeg glæder mig rigtig meget til at besøge skolen i morgen, Isabella glæder sig til, at hendes lillebror starter, og Nicolaj har sommerfugle i maven!

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar