Familieoplevelser // Disney on Ice

Skrevet af Lisette 

En skøn vinterferie er slut. Den har budt på dejlige oplevelser som en tur i Lalandia, i Leos Legeland, i biograf med mormor, besøg hos mormor og morfar, besøg hos moster og ny kusine -og så bød den på Disney on Ice i København. Isabella og Nicolaj var afsted sidste år med moster, og glæden var stor over at skulle se Mickey Mouse, Anders And, Fedtmule og resten af holdet på skøjter.Inden vi fandt vores pladser skulle vi lige forsyne os med alt for dyre snowcones i Mickey Mouse bægre og popcorn, sodavand og vand. 

Klar til show

Da lyset i Forum blev slukket, tændte lysene i børnenes øjne og da de første figurer kom skøjtende ind, var børnenes blik fæstnet på isen fra start til slut. Vi mødte blandt andet figurerne fra Nicolajs yndlingsfilm; Skønheden og Udyret, Aladdin, Løvernes Konge, Toy Story, Pinocchio og selvfølgelig Frost. Vi så også alle Disney prinsesserne i en medley. Det var lidt skuffende, at de ikke fik mere tid til hver sit eventyr. Især når der blev gjort så meget ud af Frost og Skønheden og Udyret.
Mickey og Minnie Mouse
Spændt Isabella

Både børn og voksne lo, klappede og de sentimentale fældede en tåre. Begejstret klappede vi, da første del var slut og pausen startede. Anden del var betydelig kortere end første del, og vi blev noget overraskede, da alle figurerne efter en halv time drønede ind på scenen og vinkede til alle. Det var åbenbart slut.
Det var et smukt show med helt utrolig dygtige skøjteløbere og Disney kan jo vække følelser i os alle. Det var magisk, det var tryllebindene, det var Disney. 
Isabella som har skøjtet i nogle år nu var lettere miljøskadet og så de små fejl, men som hun selv sagde: “…det tror jeg ikke resten af publikum opdagede.” Nu drømmer Isabella om en dag at være med i Disney on ice. I første omgang skal vi i hvert fald ind og se deres show igen næste år. Og næste år kan begge mødre og tvillingerne også komme med. 

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

Psst! Spar 75% på de lækreste børnemærker!

En sød veninde tippede mig i dag om, at vores gode Børnetøjspusher har 75% ved de sidste krampetrækninger af udsalget! Det er blandt andet mærker som Hummel, Molo, Petit by Sofie Schnoor, Småfolk, Small Rags, Aigle, Bisgaard, Vingino, Angulus, Katvig, Mini Numph og mange flere! Der er stadig MANGE varer at vælge mellem! 

Vi elsker Hummel herhjemme, så jeg fik hurtigt fyldt kurven op med yndlingsmærket til ungerne! Tilbuddene kan du se lige HER

Selv tak! -og god shopping!

Indlægget indeholder affiliate links

Tak fordi du læste med!

Guld i forvaring -men heldigvis ikke endnu

Tristan og Nohr er allerede 4 1/2 måned gamle, og om præcis 6 måneder starter jeg på arbejde igen 😳. Hvis tiden flyver lige så hurtigt som de første 4 måneder, er det jo lige om lidt! Yikes! Jeg nyder virkelig at gå hjemme med dem. Måske fordi jeg ved, at vi ikke skal have flere børn. Fire børn er fantastisk -og nok, ifølge Lisette  ;). Og så dukker spørgsmålet om pasning jo op, for det er godt nok ikke hvemsomhelst der får lov at passe vores guld!

Guldet hygger hos bedsterne
Vi har altid været mest til vuggestuer, da vi godt kan lide, at der er lidt flere til at holde øje med børnene (og hinanden) end i typiske dagplejer, hvor der kun er en voksen (og man skal i gæstedagpleje ved sygdom)! Faktisk har vi haft det sådan, at vores unger dødogkritte aldrig skulle i dagpleje. Ønsket var så stort med de store, at vi kørte 14 km hver vej for at køre dem i vuggestue i sin tid. Vi fik derfor hurtigt skrevet drengene op i den lokale vuggestue, da de blev født, så vi (forhåbentlig) kunne få en plads denne gang! Vi har dog, efter at have snakket med Pladsanvisningen, måttet sande at oddsene er ualmindeligt små også denne gang. Da vi ikke har lyst til at få drengene i kommunal dagpleje, hvor vi leverer 50% af børnene, ikke aner om de andre børn er samme alder (og risikerer at få dem spredt ud hos to forskellige dagplejere ved sygdom), har vi været på pasningsshopping. Vi tør simpelthen ikke satse på, at der kommer plads i den lokale vugger. Tristan og Nohr er nr 7 og 8 på ventelisten. Der er måske 5 pladser til august, hvis de finder børnehavepladser til de 5 nuværende børn, og det er altså ikke de bedste odds. 
Dette billede er her kun fordi Tristan er så nuttet
I vores søgen på det helt rigtige pasningstilbud til vores guld, har vi fundet den helt rigtige skattekiste -håber vi. En privat nyopstartet, nyrenoveret dagpleje for 10 børn ca 5 km væk, som bruger vikarer ved sygdom og hvor kemien er super god. De første børn starter til marts, og de får en masse plads at boltre sig på -ca 100 m2 indendørs + en skøn have. Der er sågar et tvillingepar mere. Lidt sjovt at næsten 50% af dagplejebørnene bliver tvillinger. Det er en nyuddannet pædagog + en tidligere privat dagplejer som har startet det op, og deres pladser er blevet revet væk. Jeg føler mig heldig, fordi vi fik plads, for jeg hørte om den ved en tilfældighed. Jeg håber, og regner med, at stedet kommer til at leve op til vores forventninger (selvom jeg da bestemt skal arbejde meget med mig selv de næste måneder, da jeg slet ikke er klar til at skulle have dem passet!). 
Nohr
Tak fordi i læste med!

Tak fordi du læste med!

Snap-baby 

Når mor og baby hygger 😜

Vi har haft en stille og rolig søndag. Isabella og Nicolaj har haft venner på besøg, Lisette har skrevet på sit speciale og jeg har fået lagt vasketøjsbunken fra helvede sammen (når jeg ikke lige ammede mine to små tigerspringsdrenge, når de vågnede på skift!). Nu venter vi på takeaway, for vi er kommet så langt ned i gear, at ingen af os orkede at lave mad. 

Jeg har haft Snapchat på min telefon længe, men har ikke rigtig sat mig ind i det. Jeg sad dog og rodede lidt med det i går, og “opdagede” denne sjove funktion, som jeg i ren og skær kedsomhed har moret mig med i dag 😜

Nohr
Nohr
Nohr
Tristan
Tristan
Isabella
Nicolaj og mor
Man har kun det skæg, man sidder på!

God søndag -og tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!