Skiferie i Bad Gastein, dag 7 // Slut med ski for mor

Skiferie i Bad Gastein, dag 7 // Slut med ski for mor
Røntgenbilleder af knæet

I går sluttede skidagen før tid, da mine ben skulle tjekke om de kunne gå i spagat med ski på! Det kunne de godt, men knæene synes ikke det var fedt, og derfor rundede jeg lige lægen til formiddag, da jeg havde ligget vågen med smerter mange gange i nat -til trods for smertestillende. Heldigvis var der ingen brud, men “kun” ledbåndsskade. Begge knæ blev derfor beklædt med seneste mode indenfor skiskader: To fine triaxial benskinner, som jeg får glæde af i minimum 4 uger! Med tre skidage tilbage, var jeg noget nær på grådens rand, for skiløbet kørte bare på skinner, vejret var lækkert med solskin og sneen perfekt! Jeg måtte da også lige teste, om man mon kunne stå på ski med sådan nogle fætre på -men ak!, det gjorde alt for ondt, og jeg kunne slet ikke styre skiene, fordi jeg ikke kunne gå i knæ. Skiferien ser ud til at være slut for mit vedkommende!


Mine nye, tro følgesvende😞

Heldigvis kan Isabella køre ud med Linda og Laura, så hendes skiferie er ikke helt slut, selvom hun er noget ked af, at mor ikke kan køre med. Jeg kan dog tage kabineliften op til toppen og spise med dem, eller sidde i dalen, når Isabella tager den nederste stolelift selv -men det er sgu ikke helt det samme! Forsikringen har tilbudt fly hjem i morgen, da vi er med bus herned, og skal køre i mange timer. Jeg afstod dog, da jeg ikke kunne drømme om at fratage Isabella de sidste to skidage, så nu må vi se, hvad der sker. 19 timer i bus lyder ikke alt for tillokkende med de lorteknæ…men min skade skal ikke gå ud over min yndlingsdatter!

Isabella


Frokost med udsigt
Skibabe

Isabella fik heldigvis stået på ski i dag, og hun er virkelig blevet dygtig. Selvtilliden på skiene er i absolut top, og jeg er så taknemlig over, at Linda og Laura kunne tage hende med op på bjerget, når mor er et skravl!

FUCK, PIS og FOR HELVEDE DA OGSÅ!

Pardon my French!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skiferie i Bad Gastein, dag 6 // Solskin og skiskade

Skiferie i Bad Gastein, dag 6 // Solskin og skiskade
Dejlig vejrudsigten for de næste dage!

I dag har været den ultimativt bedste skidag. Masser af nysne fra to dages snestorm, højt solskin, perfekt sigtbarhed og lækkert skiløb. I hvert fald ind til ca 14.30, da mine ski besluttede sig for at køre i hver sin retning med mine ben spændt på! Jeg fik det vildeste vrid i begge knæ, især højre, som er mit raske knæ, og så var skidagen ligesom slut for mit vedkommende!

Højt humør og klar til en dag på ski

Dagen startede ellers fremragende, da vi kørte op med en af de første lifte ved 8.30-tiden. Vi skulle rigtig hygge med pigerne, nu hvor skiskolen er slut. Vi kørte til toppen, hvor vejret var super godt, sigtbarheden perfekt og sneen som en drøm. Vi tog de blå og røde pister ned til Angertal, hvor vi fik afprøvet en masse nye, skønne pister. Pigerne har virkelig udviklet deres skiløb efter 15 timer i skiskole de sidste 3 dage, og de klarede sig super fint på pisterne.

Skipige
Bad Gastein 2019
Solskin på toppen

Vi indtog frokosten på toppen, hvor der var den flotteste udsigt over dalene. Mødrene fik sol på næsen, og pigerne hyggede sig i legerummet. Vi besluttede os for at blive på de blå pister resten af dagen, så vi rigtig kunne slappe af og passe på de trætte ben. Og vi kørte også pænt og roligt ned ad bakken, ja jeg stod nærmest stille, da min krop bestemte sig for at tjekke, om jeg kunne gå i spagat! Det kunne jeg ikke, og begge knæ fik et vrid så stort, at den ene binding slap skien, som ellers troligt var blevet siddende under flere styrt! Det gjorde mega ondt, og selvom jeg prøvede at fortsætte skiløbet, kunne jeg godt mærke, at det ikke gik! Det var bedre at tage liften ned (var så smart at komme til skade nær mellemstationen), og se om ikke knæet kunne komme sig med lidt ro!

Alene ned med liften og to ømme knæ

Jeg smågræd af smerte i liften ned, mens Linda tog begge piger med ned ad pisterne! Hjemme på hotellet tog vi en tur i hotellets pool efterfulgt af sauna, i håb om at det kunne hjælpe knæet lidt. Isabella og jeg tog op i byen og købte ny skihjelm og spiste aftensmad, og Isabella nød lidt alenetid med sin mor. Nu sover pigerne, og mødrene hygger sig med max afslapning og dovenskab! Jeg håber virkelig at knæene kan komme på ski i morgen!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skiferie i Bad Gastein, dag 5 // Nysne og snestorm

Skiferie i Bad Gastein, dag 5 // Nysne og snestorm
Snefygning

Sneen har dalet hele dagen, så vi har stået i rå mængder, lækker nysne -og har igen kørt lidt i skiblinde oppe på toppen, når den altså ikke lige var lukket, så man måtte af på mellemstationen. Pigerne havde sidste dag på skiskolen, så de voksne fik skudt over 30 pistekm af imens, og er en smule trætte i benene!

Snefygning, sneblindhed og masser af skiløb
Skiskole
Mor og datter

“Mor, vi skal ikke hjem nu, vel? Kan vi ikke stå lidt mere på ski?”, bønfaldt Isabella, da Linda og Laura tog hjem kl 15 efter 5 timers skiskole. Pigebarnet elsker at stå på ski, og selvom vi havde stået på ski siden pisterne åbnede kl. 08.30, fik vi skiet lige indtil pisterne lukkede kl 16.30, hvor vi sprang på den sidste lift op! Vi landede i dalen igen 16.45 -efter 8 timer og 15 minutters skiløb. I morgen og resten af ugen er der lovet sol. “Mor, i morgen skal vi også stå på ski hele dagen, ikke?” Og jo skat, det skal vi! Vi er nemlig helt vilde med skiferie!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skiferie i Bad Gastein, dag 4 // Skiløb i blinde

Skiferie i Bad Gastein, dag 4 // Skiløb i blinde
To søde piger i liften

I dag sneede det. Meget. Så meget at toppen af bjerget var lukket det meste af dagen. Der var kun åbent til den øverste del af pisterne kortvarigt, og der nåede vi med op. Og fortrød. Det blæste en halv pelikan på toppen, og sneen føg så voldsomt, at man næsten intet kunne se, og følte man stod på ski i blinde! Alt fygningen gjorde, at det lignede tåge, og flere gange blev jeg væltet omkuld af blæsten. Vild oplevelse. Sjovt nok at prøve, men også lidt angstprovokerende -men dog skønt at køre i nysne. Vi gentog i ikke succesen, da vi tog liften op igen, men stod i stedet af på mellemstationen. Derfra var der også masser af nysne, men mere læ, så det var lidt nemmere at stå på ski i.

Flot ser det ud
Glad skipige
Mor og datter

Pigerne var igen i skiskole, og det var nu meget heldigt, for de stod mest nede i dalen, hvor vejret var lidt bedre.

Vildsvinepølse med kartoffelmos

Frokosten var et tiltrængt hvil fra vejret, og her spiste vi noget så eksotisk som en ordentlig vildsvinepølse med kartoffelmos, og en lækker cafe latte til dessert. Stængerne var noget trætte efter et lidt anstrengende skiløb med mange opkørte pukler, så det var tiltrængt.

Pool- og sauna/wellnesstid
FaceTime med ungerne derhjemme

Efter skiløbet plyndrede vi Spar for slik og Coca Cola Zero -og så strøg vi ellers hjem på hotellet, så vi kunne komme i pool og sauna -så skønt!

Efter aftensmaden facetimede jeg med drengene derhjemme. Nicolaj råhygger med Lisette, og styrer vinterferiens gang, så der er planlagt adskillige McD-besøg, tre biografture, en tur i legeland, legeaftaler, besøg hos mormor og morfar og feriebillet i Tarup Centret. Tristan og Nohr forstår ikke helt, hvor mor er blevet af. Eller, det vil sige, Nohr tuller bare rundt, og Tristan peger mod hoveddøren og siger “mor?”. De hygger sig dog, og har en skøn ferie derhjemme.

I morgen skulle det også sne, men vi krydser fingre for at sigtbarheden er bedre i morgen. Pigerne har sidste dag i skiskolen, og de glæder sig vist tll at stå lidt mere på ski med os voksne.

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.