Alle børn fortjener en far, eller?

 

Verdens dejligste børn -Isabella, Tristan, Nohr og Nicolaj

Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have børn en dag. Jeg har altid været vild med børn, og alligevel kom jeg i tvivl om jeg ville have det, da jeg havde fundet sammen med en kvinde. For var det ikke synd for børnene, at de ikke havde en far? At jeg bevidst fratog dem muligheden for at kende hele deres biologiske ophav? Jeg har altid drømt om kernefamilien med far, mor og børn, så da mit liv pludselig tog en helt ny drejning, og jeg forelskede mig i min bedste veninde, selvom jeg egentlig kun var/er til mænd, rykkede det rundt på alle mine forestillinger om kernefamilien, som jeg så den på det tidspunkt. Var børnene værd at “ofre” for kærligheden? Skulle jeg leve barnløs resten af livet af kærlighed til de børn, jeg så ville fravælge, for at bo sammen med en kvinde?

Bryllup 30.06.07

Ja, jeg kom heldigvis til fornuft, da tankerne var tænkt grundigt igennem. Jeg kom frem til, at de vigtigste parametre i et barns liv er kærlighed, omsorg, tryghed, nærvær og at være ønsket -og med forældre som vil barnet det aller bedste – og så kom det andet sekundært.

Fire børn senere er jeg slet ikke i tvivl om, at det var den ultimativt rigtige beslutning dengang. Jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden børn, og jeg er slet ikke i tvivl om, at de alle sammen trives rigtig godt. Jeg har fået den kernefamilie jeg drømte om med ægtefælle, børn, hus og børnecontainer -om end kønnet på min ægtefælle er et andet, end jeg forestillede mig dengang for mange år siden. Men det er sgu ok! Man ved aldrig hvad fremtiden byder, og tingene går ikke altid i den retning, man havde forestillet sig -men det betyder ikke, at det bliver værre af den grund. I det her tilfælde gav det os Isabella, Nicolaj, Tristan og Nohr -og de er verdens fire dejligste unger -rent objektivt set, selvfølgelig.

Mor Lisette og alle fire unger i Slagharen, Holland, Juli 2018

I dag er vi en helt almindelig kernefamilie, som smører madpakker, kører til sport, tager til forældremøder -og lige nu skifter bleer i kilometervis på de to små drenge, som fylder 2 lige om lidt. At mangle en far kan stadig godt spøge lidt i kulissen hos Nicolaj på snart 8, men som han selv siger, så ville han aldrig bytte mor og mor for nået.

Jeg har tidligere skrevet flere indlæg om især Nicolajs savn efter en far. De er blevet mindre med tiden, men han kan stadig føle et savn en gang imellem. Indlæggene kan du blandt andet læse her:

Nicolaj har ingen far

Nicolaj har ingen far -men den sejeste lærer!

Mor, jeg vil hellere have en far end dig!

Tak fordi du læste med!

2 comments / Add your comment below

Skriv et svar