7 år uden verdens bedste mor ;(

I dag klokken 08.03 var det præcis 7 år siden min elskede mor fik fred. En fantastisk mor, som opfostrede både egne og andres børn (plejebørn ) til UG, og som i den grad mangler HVER DAG.Mor elskede at være farmor og mormor, omend hun kun nåede at have mormor-titlen i 7- og 9 mdr (min søsters kom to mdr før). Hun var så stolt, når hun sad eller lå med Isabella. Som en ægte mormor blev hver eneste detalje på barnet studeret og rost, og hun blev så stolt hver gang Isabella lærte noget nyt. 

Isabella som spæd med en stolt mormor
Mor var indlagt en måneds tid, inden hun døde. Min sidste erindring med hende og Isabella inden indlæggelsen, er min mor, som sidder og introducerer Isabella for små stykker røget laks til grandfætter Mikkels navngivningsfest i Dyrehaven. Mor sidder i en kørestol med ilt i næsen, har ikke mange kræfter, men insisterer på at sidde med Isabella. De to har en super hyggelig stund, og Isabella lapper laksen i sig. Samme eftermiddag blev mor indlagt, og hun nåede aldrig at blive udskrevet igen. Vi besøgte mor, så ofte vi kunne på hospitalet, men hun blev svagere og svagere -og det kneb mere og mere for hende at have Isabella hos sig, omend hun rigtig gerne ville. 

En hyggestund med mor og Isabella
De sidste to dage af mors liv, flyttede Isabella, Lisette og jeg ind til hende på hospitalet, hvor vi delte en tosengsstue. Det gav mor en stor tryghed, og mig en følelse af et sidste nærvær med min mor. Min storebror sad ved hende, da hun holdt op med at trække vejret, og jeg nåede ind på stuen inden hjertet slog sit sidste slag. Jeg ville ikke have været foruden de tosidste dage. 

I dag lever kun mindet om mor i os. Selvom Isabella kun var knap 8 måneder, da mor døde, fylder “Englemormor” meget hos hende. Hun taler meget om hende, og kigger ofte op i himlen for at se, om Englemormor mon sidder på en sky ❤️. 

Mor mangler lige lidt ekstra ekstra i dag. Hun nåede aldrig at møde Nicolaj, og hun når aldrig at møde tvillingerne. De vil dog få lov at lære hende at kende gennem historier om hendes liv og via alle de dejlige billeder, vi har af hende. Hun vil aldrig blive glemt!

<3
Æret være dit minde!
Du kan læse den meget personlige beretning om den sidste tid med mor, i indlægget Når sorg bliver til savn (del 1)

Tak fordi du læste med!

Tak fordi du læste med!

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar