6 lande, 23 dage, dag 14 // Frokost med Disneydyrene

Frokost med Disneydyrene

I dag var en SKØN dag…

Alle fire børn var raske i dag! Ingen feber. Ingen splittet familie. Kun glade børn og glade voksne. Og meget trætte børn. I hvert fald i morges, hvor planen var at tage op til parken 08.30, hvor hotelgæster kan komme ind 1 1/2 time før alle andre. Alle fire unger var dog yderst svære at få liv i kl. 8, så som livet er med børn, måtte vi lige ændre lidt i planerne.

Badetur i hotellets vandland

En lille svømmetur til at starte dagen

Tristan og Nohr var nærmest umulige at få liv i, og da det kun var de store der var vågnet, tog Lisette dem over i det store badeland på hotellet, mens de små sov lidt længere. Imens pakkede jeg de fleste af vores ting, så vi hurtigt kunne pakke bilen, når vi kom tilbage her til aften. Isabella og Nicolaj nød at have deres mors udelte opmærksomhed, og det var to meget glade børn, som kom tilbage fra vandlandet. Hjemme i hytten havde det taget mig et godt stykke tid at få liv i rødderne. Da vi havde spist morgenmad synes Tristan og Nohr, at vi skulle studere biler ude på vejen. Alle biler blev kommenteret, og når vi ikke lige kunne se en bil, snakkede vi om, hvornår den næste mon kom. De er nogle værre biltosser.

Frokost med Disneydyrene
Nohr var knap så begejstret!
Dessertbuffet

11 timer i Disneyland

Vi landede i Disneyland omkring kl. 11, hvor vi fik prøvet lidt forskellige ting inden vi skulle spise frokost med Disneydyrene på Restaurant Invensions på Disneyland Hotel. En meget pebret fornøjelse, men ikke desto mindre en fantastisk oplevelse for ungerne, som elskede når dyrene kom hen til bordet og pjattede med dem. Jeg havde egentlig store forventninger til maden, eftersom man gav €70 pr voksen, men selvom der var meget at vælge mellem, synes jeg ikke kvaliteten levede op til prisen. Vi har dog på ingen måde fortrudt, for ungerne havde en fest. Og så var der lige dessertbuffetten…

Parade

Shows og parader

Vi fik også set både et show og en parade i dag, hvilket alle fire unger (og mødrene) synes er fedt. De kan altså bare noget magisk -de der Disney, og det er nogle flotte shows.

Bamser her, der og allevegne

Ungerne havde alle set sig lune på diverse bamser og souvenirs i butikkerne, og vi havde lovet dem, at se gerne måtte få 1-2 bamser hver -selvom mødrene hader bamser. Det var derfor fire meget glade børn, som kom ud af butikken med favnen fuld af bamser. Gad vide om der bliver plads til mødrene i bilen på vej hjem?

I morgen har vi sidste dag i Disneyland, hvor vi planlægger at blive til luk. Vi har booket en overnatning på et Disney B&B i nærheden af parken. Lørdag tager vi først til Val d’Europe og så videre mod Luxembourg, hvor vi skal være i tre dage (efterfulgt af 6 dage i Berlin). Det er altså en skøn ferie, det her!

Tak fordi du læste med! Husk at du kan følge Regnbuemor på Instagram (regnbuemor.dk) og Facebook (Regnburmor.dk). Jeg bliver mega glad, hvis du følger bloggen.

Skriv et svar