En indlæggelse kommer sjældent alene…

En indlæggelse kommer sjældent alene…

“Lisette! LISETTE! Se lige Nohr. Jeg kan ikke rigtig komme i kontakt med ham!…Jeg tror vi skal ringe 1-1-2!”, sagde jeg noget panisk til Lisette torsdag aften, da Nohr blev ukontaktbar efter at have slået hovedet ned i klinkegulvet. Han havde siddet i sofaen og hygget sig, da han pludselig faldt ned med hovedet først. Han græd heldigvis med det samme, men sad efterfølgende meget stille og bleg og sagde ikke rigtig noget. Han kravlede dog grædende over til mig, da jeg kom hjem -og så skete det: Han besvimede og vi kunne ikke vække ham. Jeg prøvede lidt forskellige tricks uden effekt. Kunne se at han trak vejret, men at han var ukontaktbar, så efter et par forsøg på at vække ham, ringede jeg 1-1-2 -et nummer jeg ellers har meget respekt for. Mens jeg ringede prøvede Lisette at få den unge mand vækket, og da jeg havde talt med Alarmcentralen i ganske kort tid, vågnede Nohr lidt op, da Lisette tog Nohr ud i den kolde luft. “Min lille dreng har slået hovedet og har været besvimet, men nu er han lige vågnet lidt op, så det er nok lidt overkill at bruge jer”, sagde jeg ydmygt. For 1-1-2 skal virkelig kun bruges med omtanke, så man er sikker på at have en ledig vogn til de alvorligt syge patienter! Personen jeg talte med (husker faktisk ikke kønnet!) spurgte ind til situationen, Nohrs tilstand med mere. Og Nohr var nu stadig ret bleg. Og ret stille. Og faldt lidt hen engang imellem. “Vi sender en vogn”, sagde personen -og så sad vi ellers og ventede på ambulancen, mens jeg, uvist af hvilken grund, sad og grublede over, om jeg skulle aflyse den, fordi Nohr et par gange fik det lidt bedre. Jeg er virkelig ikke god til at bruge det der 1-1-2!

Nå, to søde ambulancereddere kom ind ad døren og begyndte at undersøge lille Nohr, som ikke var helt glad for situationen og de fremmede mennesker, som satte alle mulige måleting fast på ham. Han havde et noget højt blodtryk og puls i de første mange målinger, men værdierne (pånær pulsen) kom heldigvis ned i et rimeligt leje. Redderne konfererede med en ortopædkirurgisk bagvagt på sygehuset, og de ville gerne have at Nohr kom ind til et tjek -så Nohr fik sin allerførste tur i en ambulance. Redderne var simpelthen så søde og omsorgsfulde hele vejen igennem, og de gjorde hele situationen tryg.

Vi ankom til FAM (Fælles Akutmodtagelse) hvor Nohr blev undersøgt af en rar læge, som mente det nok var meget smart at Nohr blev observeret for hjernerystelse på Børneafdeling H7 natten over. Det var egentlig også det, jeg var mest tryg ved, for det var lidt skræmmende at Nohr havde været besvimet hjemme. Jeg nåede at få hilst på nogle af mine tidligere kollegaer fra Skadestuen, og så blev vi ellers fulgt over på H7, hvor vi blev indlogeret på vores stue.

Nohr var her kvikket lidt op, og han kravlede lidt rundt og undersøgte stuen og alle de spændende ting, men så snart han havde fået målt værdier, fik han lidt mælk til natten, og så gik han ud som et lys! Natten igennem skulle han have målt blodtryk, puls, bevidsthedsniveau og lyses i øjnene ofte, og jeg frygtede lidt en nat, hvor Nohr ville vågne hele tiden, da han altid har sovet utroligt let. Gokket i hovedet var dog så tilpas hårdt, at Nohr simpelthen sov fra samtlige undersøgelser hele natten -inkl at blive lyst i øjnene! Jeg sov rimelig let hele natten, for jeg var en lidt bekymret mor, og jeg ville nok ønske at Nohr havde reageret bare en lille smule på undersøgelserne!

Næste morgen kom der en patient mere ind på stuen, og de synes de skulle tale i et super højt leje, som kunne have vækket selv en komapatient. Nohr vågnede, havde en lille opkastning, og kiggede sig lidt omkring. Og så skulle området ellers undersøges! Han fik inspiceret sengen og legerummet -og havde en regulær fest! Alt det spændende legetøj! Nok var han lidt træt og mat i sokkeholderne, men det der legerum var SÅ fedt og samtlige køretøjer blev inspiceret. Et par timer senere blev vi løsladt, og Nohr fik lov at komme hjem og blive observeret videre for sin hjernerystelse. Han har været ret træt hjemme, men har også haft overskud til at lege og hygge med sine søskende. Nu synes jeg, at Nohrs indlæggelseskvote er opbrugt, da han også var indlagt kortvarigt to dage forinden, da han (måske) havde spist en af min fars piller. Der har været rigeligt knald på for et godt stykke tid nu, så nu ville det være rart med raske børn og ubekymrede mødre!

Tak fordi du læste med!

Krøller eller ej…

Krøller eller ej…

“Krøller eller ej -vi elsker vooooooores børn”, sang Tommy Seebach i hittet fra 1981. Vi elsker både ungerne OG deres krøller, som 3 ud af 4 unger er udstyret med. En af de smukke gaver de har fået fra donor, som også har krøl i håret. Om drengene så synes, at det er fedt når de bliver ældre, må tiden vise! Tristan var nærmest en stor krølle inden han blev klippet, og jeg var vild med det. Tiden var dog kommet til at få rettet lidt på lokkerne, så i går blev sødeste lille Trisse klippet for første gang. Selvom det gjorde lidt ondt på mor, viste det sig at der (også) var en megalækker dreng inde under krøllerne!

Tristan var duper dygtig til at sidde stille i frisørstolen (det meste af tiden), og blev klippet så fint i salonen. Det blev lidt kortere, end vi havde tænkt inden, men han er bare blevet så nuser. Og krøllerne -de kommer jo igen😍

Tak fordi du læste med!

Aktivt kul på Nohr!

Aktivt kul på Nohr!

“Hvis han ikke kan spise sin “lakrids”is inden for 15 minutter, så må vi lave et overgreb på Nohr”, sagde sygeplejersken på Børneafdeling 17 på Næstved Sygehus i går aftes, da Nohr skulle have aktivt kul. Vi havde været hjemme at spise hos min gamle far i Faxe, og havde lavet en pillerunde i hans bolig, så de små ikke fik fingre i noget, de ikke skulle. Alligevel formåede Nohr at åbne et skab, hvor der åbenbart lå et lille æggebæger med Pradaxa, som er et stærkt blodfortyndende middel. Lisette hørte ham hoste, som om han havde fået noget galt i halsen, og så fandt hun to kapsler medicin i nærheden af ham. Jeg fik hurtigt identificeret medicinen som Pradaxa, og så ringede jeg til Giftlinien for at forhøre mig om, hvad vi skulle gøre. Tvivlen skulle komme ham tilgode, og vi skulle derfor en tur forbi børneafdelingen , så Nohr kunne få aktivt kul, som kan neutralisere medicinen i maven. Ungerne havde en fest med alt det fremmede legetøj

Vi skulle egentlig hjem til Odense, men vi måtte ikke bruge de halvanden time det ville tage, da han skulle behandles hurtigst muligt. Så hele familien på seks troppede op på afdelingen.

Sonde

Da Nohr havde fået et par skefulde af den spændende “lakrids”is, var den slet ikke spændende mere, og vi måtte derfor ty til sonden, som bestemt ikke huede den unge mand. Vores ellers meget rolige Nohr kæmpede en brav kamp, men sygeplejersken vandt og Nohr fik sit aktive kul i sonden. Da han skulle observeres i et par timer, kørte Lisette de tre andre unger tilbage til mormor og morfar, da de var meget trætte, og Nohr og jeg blev på sygehuset. Træt Nohr på Børneafdelingen

Efter et par timer hvor Nohr holdt regulær fest i venteværelset (man fik lov at passe sig selv temmelig meget), fik vi endelig lov at komme hjem. Vi snuppede en ekstra overnatning på Sjælland hos bedsterne, og er nu endelig hjemme igen. Vi slap med forskrækkelsen -og Nohr har det fremragende. Vi tog alle de forholdsregler vi kunne, og der skal ikke mere end få sekunder til før små bavianer laver ballade. Det er især værd at huske, når man har to små pilfingre med ude på nyt territorier.

Tak fordi du læste med!

Fastelavn er mit navn!

Fastelavn er mit navn!

De her to små løver, er nok de sødeste løver, jeg nogensinde har set! Desværre kom de ikke afsted til Fastelavn i dagplejen, da de har en regel om, at man ikke må komme dagen efter man har haft feber, men klædes ud -det skulle de!

Storebror Nicolaj var et farligt spøgelse (dog det sødeste, farligste spøgelse) og Isabella en (smuk) skøjteprinsesse. De nåede begge at fejre Fastelavn på skolen inden de skulle til Marcus og Martinuskoncert senere samme dag.

I år nåede de desværre ikke ud at rasle. Det havde de ellers meget glæde af sidste år. Til gengæld slog de Havkatten af tønden på Den Blå Planet, og det synes de var en meget fin erstatning.

Hvad var dine børn klædt ud som i år?

Tak fordi du læste med!

“Martinus vinkede til mig!”

“Martinus vinkede til mig!”

I går havde jeg en stortudende 9-årig med tilbage til Scandic Hotel, hvor vi overnattede efter Marcus og Martinus-koncerten i Boxen i Herning. Ikke fordi hun var ked af det, eller fordi koncerten var slut. Nej, hun var så rørt over, at Martinus havde kigget direkte ned på hende og vinket til hende, at hun græd både under koncerten og ca en time derefter! “Martinus vinkede til mig, mor. Det gjorde han virkelig. Han så at jeg vinkede til ham, og så vinkede han tilbage til mig!”. Og pigebarnet havde godt nok også vinket utroligt meget op mod scenen. Hele hendes 9-årige krop spændte af begejstring, mens hun med et kæmpe smil på læberne vinkede begejstret op på scenen igen og igen -med tårerne trillende med af kinderne. Der blev sunget med på alle sangene, klappet og skreget! Meget!

Denne fantastiske oplevelse delte hun med sin lillebror og flere af deres skønne venner, som vi havde købt billetter sammen med. Vi lavede det til et par rigtige hyggedage med “førfest” på hotellet med pizza, koncert, overnatning og i dag hygge i Herningcentret med legeland og Jensens Bøfhus! Og vi mødre hyggede med børnenes fantastiske mødre! En fantastisk måde at gøre tingene på! Og drengene leverede i den grad et super godt show (igen!).

Det er anden gang ungerne er til koncert med Marcus og Martinus. Især Isabella er helt skudt i drengene, og begge unger elsker deres musik. Det er helt sikkert ikke sidste gang vi tager afsted! Du kan læse om koncertoplevelsen sidste gang lige HER

Jeg fik filmet Isabellas rørende reaktion, da Martinus havde vinket til hende. Den kan ses på Instagram (regnbuemor.dk) sammen med endnu flere skønne billeder fra dagen!

Tak fordi du læste med!

Nu trisser Nohr (endelig)

Nu trisser Nohr (endelig)

Vores lille Tristan har efterhånden trisset rundt i ca 3 mdr, mens tvillingebror Nohr virkelig har ladet vente på sig. Noget af det der er fantastiske ved at være tvillingemor er, at følge drengenes sammenhold, forskelligheder og personligheder. Og Nohr og Tristan er lige så forskellige som dag og nat -selvom de også er ret ens. Tristan er vildbassen og vovehalsen som bare springer ud i tingene uden at tænke så meget over det! Han laver små tosserier hele dagen, leger lidt “klovn” og elsker at få folk til at grine. Nohr derimod er den mere stille og eftertænksomme type, som er en lille lun fyr (med humor), som bedst kan lide at se tingene lidt an! Han har kunnet rejse sig op i det fri i flere måneder, gået langs møblerne og væggene og kunne gå tur ved kun at holde os i en hånd -han har bare ikke turdet at tage så meget som et skridt. For et par uger siden begyndte dagplejen at kunne lokke lidt skridt ud af ham, men det så vi ikke noget til herhjemme -før han pludselig begyndte at tage flere skridt i træk. Det ser så sødt ud, når han stavrer afsted, og han er SÅ stolt! Jeg har netop smidt en video på af det på Instagram (regnbuemor.dk).

Vi er så stolte af vores lille mus

Tak fordi du læste med!

“Mor, er jeg ikke lidt bedre end dig nu?” -Wagrain del 4

I dag tog vi hul på sidste skidag i Østrig. En ferie som har været absolut fantastisk! Vi har hygget os gevaldigt med de andre forældre og børn, fået stået en masse på ski, fået lækker treretters menu hver aften, haft nogle fantastiske guider og nogle fantastiske oplevelser -og ikke mindst er Isabella blevet rigtig dygtig til at stå på ski! Med skiløbet er der også kommet en del selvtillid. Så meget at pigebarnet i dag sagde: “Mor, er jeg ikke lidt bedre en dig nu?”. Det er hun nu ikke, men med det tempo hun udvikler sig, kan der ikke gå mange skidage før hun er! Hun kan stå (hurtigt) på alle pister, har kørt offpiste i dag (!!!) og er totalt frygtløs!

Nu sidder vi i bussen hjem. Foran os er 17 timer på første sal. Heldigvis skal de 8 af dem soves væk -hvis vi da ikke falder i søvn lige om lidt. Vi er nemlig vanvittigt trætte!

Jeg kan virkelig anbefale at rejse med Højmark Rejser. Alt har været lige i skabet, og denne her forældre/barn-tur har været helt perfekt.

Psst! Tjek Instagram hvor jeg lægger en video + billeder op fra en fantastisk dag (regnbuemor.dk)

Tak fordi du læste med!

“Flot mor!” -Wagrain del 3

“Flot mor!” -Wagrain del 3

Flot mor -nu går det meget bedre!”, sagde barnet kækt, da jeg stod på ski med hende i eftermiddags! Jeg startede dagen ud med at bytte skistøvler (igen!), og skulle endnu en størrelse ned (3 str under den første jeg fik udleveret!), før mine ski ville makke ret! Men så kunne jeg sørme også stå på ski igen! Jeg bibeholdte dog min privattime, og det var super fedt lige at få rettet lidt ind på fejlene. Jeg lærte mig selv at stå på ski på de røde pister, da jeg var i starten af tyverne, så mine teknikker er ikke lige efter bogen, men ned kommer jeg da!

Nå, tilbage til dagen! Efter min privattime, og Isabellas skiskole, havde Højmark arrangeret burgerpicnic på bjerget! Et super hyggeligt arrangement med lækre burgere, masser af kolde og varme drikkevarer og chips og slik til børnene! Efter maden kørte Isabella og jeg lidt rundt på pisterne (Isabella har kørt på røde pister siden dag 2!), og det var to personer med MEGET trætte ben som kom retur til hotellet! Vi nuppede en tur i poolen og saunaen og et dejligt varmt bad, inden det blev tid til vores treretters aftensmad og efterfølgende minidisko! Jeg er vanvittigt begejstret for dette forældre/barn koncept, for guiderne er fantastiske, der er masser af arrangementer for børn og voksne, og alle hygger bare max!

Nu er kufferterne pakket. I morgen aften skal vi hjem med bussen igen, men først skal vi have endnu en dejlig dag på ski!

Tak fordi du læste med!

Jeg er plov over at sige det, men… (Wagrain del 2)

Jeg er plov over at sige det, men… (Wagrain del 2)

…min datter har kørt SÅ meget bedre end mig i dag! “Kan du ikke lige sætte tempoet lidt op, mor?”, sagde Isabella utålmodigt flere gange, når hun igen stod og ventede på sin mor (som kørte i plov ned ad bakken!). I dag blev børnene delt ind på skiskolehold, og selvom Isabella først prøvede det i går, kom hun ikke på begynderholdet, men kom derimod på næste niveau, hvor de øvede sig på de røde pister! Da jeg hentede hende efter skiskolen, hentede jeg en (meget dygtig) pige fuld af selvtillid, og jeg blev hurtigt udfordret! Jeg har simpelthen lignet en spasser på pisterne i dag, og lever overhovedet ikke op til det rimelig høje niveau jeg stod på for 9 år siden, hvor jeg var en sand pistedronning! Jeg plovene den ned på de stejle steder -eller lavede en yderst elegant sidekørsel ned ad bakken -alt imens jeg kunne høre min søde 9-årige råbe: “Her må du godt køre roligt. Jeg kan se du er bange”, “Flot mor, det tempo der må du godt holde” eller “Jeg er vidst allerede blevet bedre end dig, mor, ikke?”

Til mit forsvar skal selvfølgelig lige siges, at jeg i første omgang havde fået skistøvler der var to numre for store (!), men da de var byttet blev niveauet ikke hævet til det samme som for 9 år siden! Jeg har derfor taget konsekvensen og booket en privattime i morgen, mens Isabella er i skiskole! Håber det hjælper. Alt andet er sgu pinligt! Nå! Dagen har været god. Vi har hygget max, været til afterski og kælket -og om lidt skal vi ned til hotellets pool, hvor guiderne skal bade og hygge med børnene mens de vokser hygger i kælderbaren! God aften, alle!

Tak fordi du læste med!

Mor/datter skitur til Østrig, del 1.

Mor/datter skitur til Østrig, del 1.

I går tog Isabella og jeg afsted fra Odense mod Wagrain i Østrig, hvor vi skal tilbringe en lille uges tid på ski. Jeg har prøvet at stå på ski flere gange, men det er første gang for Isabella, som har glædet sig helt afsindigt! Vi stod på bussen i går eftermiddag i Odense, og i morges ved 08.30-tiden landede vi ved Hotel Kirchboden i Wagrain, hvor vi spiste en lækker morgenmad inden vi indtog pisterne! Isabella har allerede nået at finde sig en ven på vej herned.

Vi har haft en fantastisk dag på pisterne, hvor Isabella bare hoppede på skiene og begyndte at køre! Hun er simpelthen så sej. Vi er netop landet på hotellet igen, hvor vi overvejer at hoppe en tur i poolen inden aftensmaden, selvom vi er ret kvæstede! Jeg har smidt en video på Instagram, hvor man kan se, hvor sej Isabella er! (Regnbuemor.dk)

I morgen starter skiskolen for Isabella, og så kan jeg fræse rundt på de lidt mere krævende pister imens, omend jeg bestemt ikke er i den skiform jeg var for 9 år siden, da jeg stod sidst! Jeg overvejer faktisk at nuppe en privattime i morgen for lige at pudse formen af! Nu må vi se!

Det er skønt at få ski under fødderne igen!

Tak fordi du læste med!